Symptomer
Mange heste lider af mavesår. Mavesår kan komme som følge af bl.a. stress og forkert fodring. Symptomer kan være, at din hest begynder at blive "irriteret" når du skal ride den, den taber sig eller blevet utrivelig. Hesten kan ømme sig når gjorden strammes. Andre gange kan den ændre adfærd når den spiser.
Diagnose
For at stille diagnosen mavesår med sikkerhed, bliver man nødt til at gastroskopere. Gastroskopi betyder, at man kigger ned i mavesækken med et kamera. Heste kan have varierende grader af mavesår.
Behandling
Da mavesårsmedicin er en dyr og lang behandling, kan det altid anbefales, at hesten bliver gastroskoperet før behandling. Dette for, at du ikke bruger mange penge på en unødvendig behandling, men ligeledes for at det efterfølgende kan kontrolleres, om behandlingen har virket.