MRI / Praktisk Information

Praktisk Information

Når en hest kommer til MRI scanning er det vigtigt, at vi har en grundlæggende information om hest og ejer. Som ejer vil du derfor skulle udfylde en operationsjournal, når du indlægger din hest til MRI. Ankommer I uden for klinikkens åbningstid, vil der være en operationsjournal foran boksen, hvor side to og tre skal udfyldes. Vi ser gerne du efterlader passet sammen med hesten, så vi kan tjekke, at den er udelukket fra konsum og chipmærket.

Faste

Alle heste som skal opereres på klinikken skal være fastede. Dette betyder, at de må blive fodret almindeligt ca. kl 18 aftenen før og derefter må de kun få vand. Når de kommer til klinikken skal de stilles i en fasteboks.

Sikkerhed

Når hesten kommer til MRI på klinikken skal den komme uden sko. Dette sker af sikkerhedsmæssige hensyn til hesten såvel som personale. Desuden kan skoen ikke være i nærheden af MRI scanneren da denne er en magnet. Det er også vigtigt at hesten er striglet og rengjort, da den skal ind i en steril operationsstue.

Scanningsbillederne

Alle billederne som tages af scanneren under scanningen vurderes af dyrlæger på klinikken og sendes også til en dyrlæge i USA. Hun er diplomat i billedediagnostik og vurderer næsten udelukkende MRI billeder. Vi får som oftest hendes vurdering af billederne inden for et døgn. Du vil herefter blive kontaktet og vi vil lægge en plan sammen.

Hjem igen

Du vil som oftest kunne få hesten med hjem samme dag. Nogle gange vil vi dog aftale, at den bliver her til dagen efter. Dette fx, hvis vi mener hesten skal behandles for den lidelse vi har fundet. 
 

 

Hørsholm Hestepraksis | Kongevejen 124d, 3480 Fredensborg - Danmark | Tlf.: +45 48280094 | info@hestepraksis.com