
Sædstrengsadherancer og arvæv kan komme som komplikation til kastrationer.
Sædstrengsadherancer består af arvæv. Arvævet kommer fra området, hvor sædstrengen er overskåret, og går ned til huden i pungen eller til penis. Dette resulterer i, at ved bevægelse af bagbenene trækker huden i sædstrengen og sædstrengen i huden. Dette udløser en refleks i en den muskel, som normalt trækker testiklerne op, hvilket resulterer i smerte og irritation. Symptomerne kan være mange. Ofte ses en hest, som går dårligt bag til. Et symptom kan også være, at hesten ikke skafter ud når den urinerer. Dette behøves ikke at have været et problem siden kastrationen, men kan komme meget senere. Hesten kan være meget øm og irriteret og derfor virke "sur".
Ved operationen åbnes kastrationssåret igen. Den omtalte sædstrengsadherance opereres væk sammen med det tilhørende stykke hud.
Efterbehandlingen er det samme som for en kastrationshest.