Fakta

                                                                                                         

                                     INSTITUTIONENS HISTORIE

 

Hjaltehus Fritidscenter er en aldersintegreret institution under Holstebro Kommune, med fritidshjem 1. og 2. samt juniorklub.

Institutionen blev færdigbygget i 1990 i forbindelse med byggeriet af Rolf Krake Skolen og udflytning hertil fra Danmarksgades Skole.
De to tidligere fritidshjem, Enghaven og Danmarksgade som lå i umiddelbar tilknytning til Danmarksgades Skole, blev således nedlagt og børnene overført hertil. Normeringen blev samtidig ændret til også at omfatte både børnehavebørn og klubbørn. Dette er nu, efter vi er blevet lavet om til en sfo, og Malehuset er blevet en afdeling af Hjaltehus, ændret så vi kun har fritidshjem 1., 2. og juniorklub.

 

                                        NORMERET BØRNETAL

 

                                  Fritidshjem 1.......................190 børn

                                  Fritidshjem 2.......................115 børn

                                  Juniorklub............................100 børn

 

                                       PERSONALENORMERING

 

Fritidshjem 1: 16 faste medarbejdere.

 

Fritidshjem 2: 8 faste medarbejdere fordelt i Hjaltehus og
Malehuset.

 

Juniorklub: 7 faste medarbejdere som også har timer i henholdsvis fritidshjem1 og 2. 

 

                                      DE FYSISKE RAMMER

 

Institutionen har syv fritidshjem1. grupper (hvoraf to er beliggende i lånte lokaler på skolen, fordi fritidshjemmet efter flere opnormeringer af børnetallet gennem tiden, for at tilfredsstille efterspørgslen af pladser, har måttet udvide og låne lokaler hertil på skolen) og to grupper til fritidshjem 2. – henholdsvis i Hjaltehus og Malehuset. Lokalerne i Hjaltehus bliver også brugt til juniorklubben om aftenen.

Herudover er der et køkkenværksted, et værksted til træ, ler, maling m.m., et boldtumlerum og et spillerum. Disse grupperum og værksteder er placeret rundt om salen, som således fungerer som et centralrum.

Institutionen er opført i rustikke materialer, som får bygningerne til at fremstå meget gedigne.

Der er et stort fliseareal foran institutionen, og bagved er der en stor legeplads som til stadighed ændres og indrettes efter børnenes behov og medarbejdernes kreative ideer til indretning af en indbydende legeplads.  

 

  Hjaltehus