Århus Åbne Lydgruppe

NU er Århus Åbne Lydgruppe på Facebook! - Klik HER!

Jeg synger også med i Århus Åbne Lydgruppe så tit jeg kan. Det er torsdag i ulige uger. Der synger vi uden ord, man kan sige at konsonanterne er sparet væk, kun vokalerne er i brug! Gruppen er inspireret af Githa Ben Davids stemmearbejde, Tonen fra Himlen.

Det kaldes toning og er nok den mest intuitive måde at synge på. Efter en fri opvarmning synger vi på et tema som vi bliver enige om, som regel er det én som har en idé eller impuls til at synge til f.eks. Jorden, Naturen, Den fælles Hjerteenergi, eller noget helt andet. Så synger vi de toner / lyde som vi føler passer og lytter til hinanden så der opstår en vis fælles harmoni, en fælles energi i nuet.

I intuitiv sang synger vi med hver vores stemme og laver samtidig én samlet harmonisk lyd. Vi oplever at vi er unikke og samtidig forbundet. - Og det tror jeg kan hjælpe os til at komme mere tilstede og i kontakt med hvem vi virkelig ER.
 
Vi synger nogen gange til en eller flere som så ligger på gulvet og modtager vores lyd. Men uanset hvad præcist vi gør så er det altid en rar og healende oplevelse for alle i rummet.
 
Torsdag aften i lige uger mødes gruppen GIV LYD til toning og tromning og lydhealing i Rønde. Kontakt mig for mere information!