Den første kiosk.'
På et af de mest idylliske steder, hvor Brovejen snor sig lnd gennem skoven vest for Middelfart, ligger Turistkiosken. Skov til den ene side, åbent til den anden, med udsigt over Broen og Middelfart By, og lige på bakketoppen, hvor vejen drejer ned til Hindsgavl - nogen mere idyllisk beliggenhed kan ikke findes. Turister stopper da også op i stort tal, når de skal købe en erindring fra Lillebæltsbroen eller skal have noget styrkende. I Turistkiosken får de smukke Lillebæltsbro-souvnirs, hvoraf kioskens ejer, S.W. Andersen selv har lavet udkast til mange og ladet dem fremstille specielt til Turistkiosken.
S,W. Andersen etablerede sin forretning samtidig med Lillebæltsbroens åbning i 1935, og den er nu flere gange blevet udvidet, ligesom Andersen har opført sin bolig bag ved kiosken.
Uddrag fra bogen "Middelfart 1496-1946"
Turistkiosken Turist ved Turistkiosken
Senere anlagde S. Andersen en minigolf bane ved Turistkiosken. Banens forhindringer var alle bygget som små modeller af kendte Middelfart-bygninger.
Engang i 1960-erne blev banen solgt og flyttet til campingpladsen ved Kvie Sø.
Minigolfbanen - foto fra Kvie Sø.