Erindringer nedskrevet af telefonmontør Chr. Jørgensen, Grønnegade 18.
Peter Storms afskrift 3.12.2013 af en udateret fotokopieret maskinskrevet tekst, som en efterkommer af Chr. Jørgensen har gjort efter dennes håndskrevne noter i følge udtalelse fra Birgit Åhman, barnebarn af Chr. Jørgensen.
---------------------------------------------------
De ønsker, om jeg kan huske noget fra min Barndomsegn. Ja jeg er født i Hjulmandshuset i Hindsgauls Skov. 1881 den 9/11. Som den niende Søn, og Godsforvalter Madsen, som boede paa Adlerhus, og Skovrider Hvalsø, som boede på Kongebrogaarden synes det var saa enestaaende, at de skrev til Kong Christian den Niende om Tilladelse til at kalde mig Christian Frederik, hvilket allernaadigst tillodes, som Kongen meddelede i en Skrivelse og ydermere sendte 30 Kr. af Kongens Civilistkasse. Ja, vi blev 12 sønner hvorfor efter Skrivelse den daværende Kronprins senere Frederik 8. Sendte 20 Kr.
Ja, min Fader er født i Vejlby Skov og min Moder er født i Frue Sogn i Odense. Min Moder fortalte at mens min Fader var Soldat i Fredericia tog hun med Dagvognen til Gribsvad tillige med en anden Pige og gik derfra og til Fredericia for at besøge Kæresten, og tilbage til Odense samme Døgn, der var jo ingen Toge den gang. Far var med i Krigen 64 og i mellemtiden var Mor bleven Barnepige for Kammerherren Basse Fønss’ Børn, og da Far kom hjem fik han Stillingen som Hjulmand paa Gaarden og de blev gift og boede i et Hus, som laa nede i Sildemarken ved Skoven, hvor nu indgangen til Klubhuset Strømmen ligger, og Vand hentede de i Postens Rende, men i 1872 i November kom der en Stormflod som var ca. 3 Alen over daglig vande, saa det tog Huset, saa de maatte flytte, og boede i et Værelse i Grimmerhus Lade, mens det nuværende Hjulmandshus blev bygget.
Jo Kammerherren Niels Basse Fønss kan jeg ogsaa huske, en meget stout Person, han sagde du til os alle, men ellers omsorgsfuld for Mandskabet. Vi lever ”fanden hentere” godt du, sagde han gerne naar han fæstede Folk, vi faar Pandekage to gange om Ugen.
Ja de levede godt for jeg har set det. Far slagtede alt hvad de brugte af Svin, Faar og Kreaturer, og Mælken havde de en stor Mælkekælder til, hvor der blev hældt op i smaa Kar for at samles til Fløde, for de kærnede selv Smør. Jeg har som Dreng, dreven Hesten som trak Kærnen. Paalæg og Ost lavede de, ja, Rugbrødet bagte de ogsaa, og det var Rugbrød. Og et Høstgilde, som blev holdt i Mælkekælderen og begyndte med Spisning Kl. 2 Eftermiddag, varede omtrent til den lyse Morgen med Dans, som Kammerherren og Børnene deltog i. Der var jo hjemme dengang: Frøken Karen, Frøken Fanny og Frøken Ellen. Ellen var efter et andet Ægteskab med en datter fra Wedellsborg. Ja, tænk engang Ellen, da hun blev født, fik hun Fænø og Billeshave i Fadergave, før den gang hørte Fænø til Wedellsborg. Jo det var et stort Gods. Svenstrup, Gamborg, ja noget af Kauslunde hørte ogsaa med.
Frøken Karen blev aldrig gift. Hun blev Stiftdame til Sorø, men Frøken Fanny blev gift med en Grev Lüdeker og Ellen blev gift med en Bille Brahe Selby til Steensgaard ved Faaborg. Der var en Datter mere, som var gift, og som hed Agnes og boede paa Gaunø. En Søn, som hed Niels, og som ogsaa var gift, overtog Hindsgaul, da Faderen døde i 1906.
Jeg husker ogsaa Gammel Slot, hvor der endnu dengang var Murrester baade af Bropiller og en lignende rundel som en Brønd oppe paa den østlige Side. De spørger, om vi havde Brøndvand hjemme, nej vi havde et Vandhul henne i Skoven, som til dels er at se endnu. Om Sommeren var Vandet helt fuld af grøn Andemad hvorfor vi hentede Vand nede ved Helligkilde, hvor Far havde lavet en Tragt, saa Vandet kunde flyde lige i Spanden, men i 1892 under en Influenza-Epedemi, kom Frøken Karen og sagde til Mor, at nu skulde hun passe godt paa Børnene, ja det gør jeg skam ogsa, men vil Frøken Karen saa ikke se det Vand, vi drikker. Nej, det maa I ikke sagde Frøkenen, nu skal jeg tale med far, og saa fik vi en Brønd, saadan var Tiderne dengang, og en aaben Skorsten var der i Huset med en Trefod.
Om Omegnen lad os begynde med Skolen, den var i Algade 8. Den hed Borgerskolen. Der boede begge vores Lærere, en i hver Side af Indgangen, og to Klasseværelser ovenpaa, og der var fire Klasser for Drenge: 2. Og 4. Om Formiddagen, 1. Og 3. Om Eftermiddagen. Den ene Lærer hed Petersen og var Kordegn, den anden hed Nissen, han var den, vi bedst kunde lide, og efter min Skøn lærte os mest. Min første Lærerinde hed fru Schrøder. Pigerne gik i Skole paa Kongebrovej, den der før nu var Arbejde Adler. Den vi kaldte Realskole laa paa Hjørnet af Søndergade og Blindebomsvej, og paa Blindebomsvej laa ogsaa Sygehuset.
Baghaver, ja uden for det var der Mark. Der hvor nu Gasværket ligger, var der en Dam. Anstalten blev bygget 1888-89, hvad jeg ogsaa husker, og Beck Olsen var Murersvend.
Jeg fortalte om Skolen før, men hvor tror De, vi havde Gymnastik – det var i Toft’s Havepavillon, der hvor nu Socialdemokraten har til huse paa Bjergbanksvej. Den Havepavillon blev benyttet til Dansk om Sommeren, saa De kan tro den var ikke videre fin, gamle Brædder, Støv og andet fløj os om ørerne. Langt om længe fik vi det halve af Odins Sal, det andet havde Frelserens Hær. Det var adskilt med et Tøjstykke tværs igennem.
Ja, nuværende Grønnegade var ikke uden end 1/3 saa bred som nu, der kunde lige passere en Vogn. Vi kaldte den mørke Gyde eller Skidtgyden. Her laa ellers en stor Købmandsgaard paa Hjørnet af Algade og Grønnegade. Købmanden hed Raffenberg. Paa Hjørnet af Søndergade og Grønnegade laa Præstegaarden. Præsten hed Leth. Præstegaarden var Bindingsværk med Port i.
Ved De, hvad jeg fik det første halve Aar jeg tjente paa Landet – 10 Kr. og Træskoene, jeg sled, og Fader fik 4 Mark om Dagen paa egen Kost og Eget Værktøj.
Ja, og selve Byen. Der var Tranlamper. Vi fik Tran fra Marsvinene. Tranlamperne var nogle Zinkpotter med en Tud, hvori Vægen sad og de oste næsten mere end de lyste.
Og Vand – der var Brønde med Pumper. Der stod 2 paa selve Torvet, den ene særlig til Brandvæsenet, og een stod i Søndergade ud for Smedegade, og een længere nede, ud for hvor nu Skræder Larsen bor. Ja, og den gang var der mange Gaarde med Jord og Køer, heste, Svin og Høns. Hønsene færdedes paa Gaden.
Der var Hjørnet af Kongebrovej en Gaard – Bertels –, som havde Jord, der hvor Vestre Kirkegaard ligger, og paa det andet Hjørne boede Vognmand Sørensen, som havde Transport af Banevogne paa Trækbanen, og der hvor Vognmand Rasmussen bor, var der ogsaa en stor Avlsgaard, og tillige Brændevinsbrænderi – Ja, der var 3 Brændevinsbrænderier. Laugesen der hvor Sparekasse Fillialen er paa Hjørnet af Grønnegade og Algade – havde ogsaa Brændevinsbrænderi. I Algade hvor Bennike bor, var Middelfart Avis, hvor Claudius Madsen var Redaktør. Der hvor Smørforretningen er nu, boede Tobaksbinder Salling. Vi kunde staa paa Gaden og se, de lavede Cigarer og Skraa.
Der hvor Østergade begynder var der Landevej og gangsti i nordlig Side med Træer, og Eng, der hvor nu Brødrene Petersen og hele det Kompleks ligger, lige til Østre Anlæg, som var Krigergrave.
Jeg husker, at der hvor Sadelmager Petersen bor, var Trappe af ræ op til Første Sal ud mod Gaden.
Ja, op ad Skovgade fra Baghaver havde Behrendt Have med Plankeværk for, ellers var der Mark paa paa den østlige Side. Hvor Behrendts Villa ligger laa Marsvinshuset, hvor Marsvinene blev parteret og kogt. Der var aaben Rende helt ned til Baghavergangstien. Den lugtede ikke godt, for alt Spildevand og andet flød i den.
De Huse, som ligger i vestlige Side, laa der ogsaa den gang, men ellers var der smaa Haver helt op til Adlerhus Mark, som dengang gik ned paa begge Sider til Skellet til Dronning Alexandrines Hjem. Ja, Adlerhus blev først bygget efter det andet Ægteskab, fordi Kammerherreinden ønskede en lignende Bygning som Afdlerhus ved Wedellsborg. Grimmerhus er ogsaa bygget i denne periode som Enkesæde.
Der har ligget Skovløberhus der hvor Grimmerhus nu ligger. Ligeledes har der ligget et Hus paa Marken, der hvor Adlerhus blev bygget. Paa det Sted var der for Vejen til Hindsgaul et Led, som Konen i Huset passede. Gaar vi videre ad Adlerhusvejen, ser vi før Skoven endnu to Stenstøtter ind til Marken, hvor Vejen til Gammel Slot gik. De var rejst af den forrige Ejer, som hed J. Adler – Forbogstaverne er hugget i Stenen. Imellem Støtterne og Skoven var en Dam, som kaldtes Guldkaretdammen – efter Sagnet er Herskabskøretøjet kørt deri. Ved Indgangen til Skoven staar en Eg, om hvilken der siges, at den er plantet paa Erik Klippings Tid, og naar den falder forgaar Hindsgaul. Længere fremme kom vi til Sortedam. Den hed vel saadan, da der altid var mørkt grundet paa, at Bøgene hældede ud over den. Jeg har læst, at man kalder den Bjørnedam. Det har jeg aldrig hørt før – men Bjørnsdam efter et Ulykkestilfælde, da en Datter af Bjørns druknede i den.
Det jeg savner meget fra min Barndom er alle de Led og Stenter og Møller, som fandtes dengang. Der hvor vi gaar ind til Stadion, var et Led med en Mølle til Gangsti, der førte til Krybeskov – eller Kongebroskov. Lige overfor var der et Led til Havreløkke, og i Skoven udfor Vejen, som fører til Odden, var der ogsaa Led ind til Marken, og ved Teglgaard var der Led og Stente før Skoven. Marsvinejægernes Redskabshus laa ud til Stranden før Skoven, og deres Stejleplads laa der hvor nu Fænøsund Hotel og den anden Villa ligger. I det første Hus i Skoven boede en væver til Hindsgaul. Han vævede Lagener og andet. Familien hed Jensen, og Konen kaldte vi Hanne Vævers. Skovfogedgaarden laa ved siden af. Skovfogeden hed Jeppesen. ”Den” Gaarden nedbrændte i 189 ved Lynnedslag en Nat. Ved Hindsgaul boede en Væver, som kaldtes Damaskvæver. Han hed Andersen. Ved siden af ham boede Herskabskusken, det var Eriksen, som senere blev Overbetjent i Middelfart. Ogsaa Fiskerhuset, hvor Guldbrandt boede – nu hans Sønnesøn – laa der.
Ja, og saa Hindsgaulshave. Oppe ved Indgangen ligger en Høj, som i ældre Tid kaldtes Hundehullet og blev brugt til Bønder, som ikke vilde lystre. Ja, og Træhesten var ogsaa endnu bevaret i min Tid, men ikke i brug. Ved Indgangen til Haven var der Led og en Laage, som først blev aabnet kl. 2 om Søndagen og lukket Kl. 6. Ja, det var en Fryd at se Haven med de mange Bede og Planter. Der var et Bed, som forestillede Kammerherrekronen – med Blomster, saa man kunde forestille sig, hvordan den har funklet. Guldfiskedammen er der endnu ud mod Stranden. Længere fremme laa Lysthuset, som kaldtes Abrahamsskød. Mod vest laa et Lysthus, som i mine Drengeaar rummede et vers digtet af H.c. Andersen. Det lød:
Kong Christians milde Blikke dvæle her,
Hans Herskersjæl sig for Naturen bøje,
Og ønske, Sorg fra Hindsgaul maatte vige.
Lidt længere henne laa en Kanon, hvoraf kun lige Mundingen var synlig. Et smukt Syn var det ogsaa, naar Kammerherren kom kørende med fire Heste for Kareten. Hestene med sølvpleteret Seletøj, med Blinker for Bringen og høj Dusk paa Hovedet. Og Kusk og tjener paa Bukken. Om Vinteren i Kane – og Hest med Bjælder og Klokker og fra Hesten hen til Kanen hvidt Slør.
_ og sikke Fester der var i Kongebroskoven. Jeg husker særlig Vaabenbrødrenes med Festfyrværkeri iden Festen endte. Ja, og naar Sønderjyderne besøgte Fænø. Vi kunde se de var glade, at her kunde de synge danske Sange. Musik havde de ogsaa med. Haderslev-Damperen kom gerne hver Onsdag, men særlig om Søndagen. Næsten hver Sommer kom Hertugen af Augustenborg i sin Dampyacht og lagde til ud for Espenhoved paa Fænø.
En vise som Moder sang for os i Mørkningen, inden Far kom hjem:
Der kom en Hofmand ridende
alt paa sin mer mer mer
spring omkring luk ham ind
sagde Præstens Hustru
Hvor skal Hofmand sidde sa’ Præsten
Paa en Stol ved mit Bord
Sagde Præstens Hustru
Hvor skal jeg da sidde sa’ Præsten
Paa en Skammel ved min Dør
Sagde Præstens Hustru
Hvad skal Hofmand spise sa’ Præsten
Knas Stegn pras Steg
Sagde Præstens Hustru
Hvad skal jeg da spise sa’ Præsten
Sur Kaal raadne Aal
Sagde præstens Hustru
Hvad skal Hofmand drikke sa’ Præsten
Rød Vin sød Vin
Sagde Præstens Hustru
Hvad skal jeg da drikke sa’ Præsten
Øl, Vand, Mælk ibland
Sagde Præstens Hustru
Hvor skal Hofmand ligge sa’ Præsten
i min Seng alt ved min Side
sagde Præstens Hustru
Hvor skal jeg da ligge sa’ Præsten
I vor Lo ved vor So
Sagde Præstens Hustru
Lus og Lopper de bider mig sa’ Præsten
Vrid dig om og bid igen
Sagde Præstens Hustru
En Moder sang for sine Børn i Aftenstunden år 1886:
A B C se hvilket Skræderi
D E F han syr jo paa Træf,
han syer jo saa godt han kan,
han mener det kan godt gaa an.
D E F han syer jo paa Træf
G H J se hvilket Skræderi
han har ej Dyne at ligge paa,
han ligger paa det bare Straa
G H J se hvilket Skræderi.
K L M nu skal vor Skræder Hjem,
saa kalder han paa Drengen sin,
at han skal børste Frakken fin.
K L M nu skal vor Skræder Hjem.
N O P nu skal I bare se,
hvor stolt at Skræderen han kan gaa,
naar han har faaet sin Frakke paa.
N O P nu skal I bare se.
Q R S skal vor Skræder paa Græs
T U V nu har vi faaet lidt Sne
saa Skræderen ej paa Græs kan gaa,
men han i Stalden nu skal staa.
T U V nu har vi faaet lidt Sne.
X Y Z der staar han pænt og net
han staar i Stalden ved vor Ko
og ligger i Leje ved vor So
X Y Z der staar han pænt og net.
Z Æ Ø nu er vor Skræder død.
