Om mig

 
 
Jeg har været freelancejournalist siden 1998 og er fast musikanmelder for Jyllands-Posten.
 
Siden 2008 er det blevet til ni bogudgivelser. De har samlet solgt ca. 60.000 eksemplarer (trykte bøger, e-bøger og lydbøger).

Jeg har i årenes løb skrevet for en stribe vidt forskellige medier: Referencer bl.a.: Samvirke, Helse, Jyllands-Posten, Jubii, M!, Arena, Zoo Mag, Mix, TDC magasinet, Ord & Toner, Koda-magasinet, Novo Magazine, Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Zink, Woman, Bilmagasinet, Vores Kæledyr, Q Magazine, Psykologi, Søndag, Boom Boom, Opasia Mag, Coop, LineOut, Visitor, Illustreret Videnskab, Bo Bedre, Komputer for alle, Artisten, Musikeren, Tænk, Romeo & Juliet og Historie.
 
Jeg skriver især om musik. Min første anmeldelse var en omtale af Blur's debutplade, "Leisure", fra 1991, som det dengang lykkedes mig at liste ind på bagsiden af Fyns Amts Avis, mens jeg var i praktik som redigerende. Det var også den første anmeldelse af bandet i et dansk medie. Senere blev jeg musikanmelder på Wild og Zoo Magazine - og i en periode på MusicReactor. Fra 2001 har jeg skrevet om musik i Jyllands-Posten.

Jeg har lavet Kodas digitale årsrapport for 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 Læs om 2017 her.

Jeg har lavet kommunikation og mediestrategi for Spil Dansk Ugen, som har udviklet sig til Danmarks største musikbegivenhed.

Fra 2014-2019 var der eksplosiv stigning i eksponeringen af Spil Dansk i de danske medier: Dagblade, ugeaviser, tv, radio og andet. I perioden 2014-2019 tiltrak Spil Dansk ifølge Infomedia 1400-1800 omtaler årligt!

Spil Dansk lykkedes i 2020 med at få øget dansk-andelen af musik på DR's kanaler - som en støtte til danske musikere midt i coronakrisen. Det lykkedes i samarbejde med en række musikorganisationer. Jeg var med til at udtænke og organisere kampagnen. LÆS MERE.


Jeg er født og opvokset i Esbjerg. Nu bor jeg i Hundested i Nordsjælland. Jeg har to børn, Isabella på 13 år og Frode på 10 år.
 
 
 
*** GREATEST HITS ***
 
 ANMELDELSER
 
 
 
 
 
 
 
 
 
ARTIKLER/REPORTAGER
 
 
 
 
 
 
 
  

NYESTE: 5 x anmeldelser til JP fra TØNDER FESTIVAL

 
Freelancejournalist Anders Houmøller Thomsen | Gyvelkrogen 4, 3390 Hundested - Danmark | Tlf.: +4526449750 | andershoumoller@gmail.com