Hestene på Stutteri Nørrelund har masser af plads og gode udfoldelsesmuligheder. De lever på kuperede folde med skovområder og gode løsdrifte. På de store folde er der søer, som hestene både bruger til at drikke af og til at bade i.
Den store sø grænser op til fire af vores folde, hvilket giver god mulighed for at skifte fold ofte og dermed holde ormetrykket lavt. Hestene er vaccineret og får ormekur efter behov. Hestene bliver regelmæssigt hovbeskåret og skoet.
Vi starter meget tidligt arbejdet med føllene på stutteriet. Vi løfter ben, giver dem grime på, får ordnet hove osv. Resultatet bliver heste, der er lette at håndtere.
Vores datter Julie har før i tiden redet mange af vores heste til. I en periode fik vi også hjælp af Lillian Pedersen til tilridning.
Julie kommer også stadig og rider engang i mellem, men hun har ikke så meget tid, da hun har sønnen Asbjørn på 1 år.