De først heats 12-11

Torsdag den 12. November.
Tidtagningslisterne er nu frigivet. 
461 Michael B er en flot nummer 28. Vore problemer og frustrationer rækker til en 69' plads af 72. Pole til 413 fra USA, 462 fra Sydafrika og 445 fra Japan. Snøvsen er 8' fra Team Germany.
Johnny i gruppe A og Michael i gruppe D.
Karten er nu bragt i det foreløbig bedste setup, en blanding af Michael C' og Michael B'.
Dagens program er 10 minutters warmup og to races af 9 omgange, med start kl. 9 og 11:25.
DDM ulige var længe om at køre ud, de lige numre var noget kvikkere.
Karten går lidt bedre, nu er det muligt at overhale. Motoren er friskere, handlingen bedre.

DDM/DD2-Danskergruppen deler info og erfaring i særdeles høj grad. Det kan også ses at vi dinerer ofte på samme måde, måske på 2 forskellige restauranter hvis interessen er til Italiensk eller Thailandsk eller for den sags skyld Kinisisk eller......

Race 5 vort 1. DDM A+B starter kl. 1140 og varer 9 omgange.
Johnny starter på gridden som nr. 35.... sidste række. Der er tumult allerede i 1. sving og Johnny kommer udenom, men desværre må han ud i rabatten efter et heftigt skub fra en konkurrent.
Jeg observerer en direkte påkørsel nede i feltet, men jeg har ikke info om det giver en straf. Hvad med et PA-anlæg der giver denne besked.
I Michael B' heat er han 9' efter starten men skifter lidt plads og er på et tidspunkt 10' men slutter som nr. 13.
Mads 334 og Chr. 354 overlever starten og Mads ligger som en stabil 5' og er på et tidspunkt oppe som 3' men slutter som 4' en god placering.
Jan A. 353 ryger af i 3. eller 4. sving og kommer langt bagefter ender vist som nr. 35. Jans venstre bagkofanger mangler, men han får ikke teknisk-defekt-flag af den grund ??
Christian er foran Rubens B. men i et sving hvor baghjulet er oppe får han en overkørsel af samme, det forstærkes af den bagvedkørende, som rammer ham. En forankørende snurrer og Chr. forsøger en undvigemanøvre men ryger ud over en anden kører og får hermed en DNF (udgået).
Resultat heraf: en regning fra Birel på € 300,- inden de vil rette rammen og udskifte øvrige smadrede dele nemlig, ratstamme, bagaksel mv. Herudover skal der betales for en ny ramme som vist koster i nærheden af € 800,-

251 Bennet Ahrens i RMS kører et rigtigt flot race og kører sig op til en 20'.

DDM vort 2. heat racets 13' heat
Johnny får en fornuftig start og ingen ryger af banen, men han er langt bagud.
Nr. 24 med et stort hul til eferfølgende. Der mangles i den grad fart. Det er ikke vor dag idag. Der køres stærkt hele vejen rundt, selv kørere der har været i sandkassen og er kommet på banen igen, og tabt næsten en omgang, kan fortroppen faktisk ikke overhale.
5/10 sekund svarer til 25 pladser!!!
Michael B's heat 2. Starter flot og ligger som 5-8 men bliver sat af i 4. eller 5.sving, og han bliver sat af så meget at han ikke kommer ud igen. Der er arbejde til mekaniker Brian Salmon som har virket helt super og støttet Michael formidabelt..

DD2 heat 2 med Mads 334 og Christian 354 her er der en omstart men alt forløber OK.
Mads kører en 4. plads hjem men Christian kolliderer og må udgå - igen.
Der er en spændende kamp om de tre forreste pladser.
DD2 heat 2 for Jan A 353 starter som nummer 30. I 3. sving ryger flere af. Jan er nummer 20 men der kommer samaritter på banen, da uheldet kræver dette. Kort tid efter bliver løbet stoppet med Rødt flag, men først efter 2-3 omgange ??
Løbet genstartes og der startes i én række efter placeringen ved sidste fuldførte omgang. Jan kommer ind som nummer 20.

Dagen slutter med hektisk aktivitet i pitområdet (i teltet). Sidste punkt for kørerne er aftenens briefing kl. 1830 hvor Race Director Edwards fortæller om næste dags tiltag og løb.


                                                                                            ds
Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com