DM på RRC

DM ASKH lørdag den 24. og søndag den 25 august 2019
 
De sidste 1-1½ måned på Roskilde Racing Center ved vore (ASKH) træninger har været med mange deltagere både tirsdagen for de ”små” og torsdage og lørdage for de øvrige klasser. Det er ikke normalt at det er nødvendigt med intervaltræning - men det har det været. Så der har været travlt på banen op til DM.
 
Danmarksmesterskabet på Roskilde Racing Center:
 
Arrangør: Dansk Super Kart´s officialstab og Automobil Sports Klubben Hedelands officials med i alt omkring 50 frivillige.
 
Vejret var helt perfekt til karting. Lørdag med høj sol og 25 grader og lidt varmere søndag med en let svalende vind.
 
120 kørere (eller var det 122) var tilmeldt i følgende klasser: Cadett Mini, Cadett Junior, OK Junior, OK og KZ2. Om søndagen suppleret med ROK Junior desværre kun med 6 deltagere.
 
Der blev kørt om det Danske Mesterskab i næsten alle klasser, undtagen var dog ROK Junior.
 
Lørdag: 5 træninger, tidstagning og kvalifikations heat 1.
Søndag: 2 warm-up, kvalifikations heat 2, prefinale og finale. For ROKJ yderligere tidstagning.
 
Lørdagen havde lokket MANGE tilskuere frem. Man stod flere steder i 3 rækker.
Men søndagens tilskuerantal toppede der var SÆRDELES MANGE tilskuere i alle aldersklasser. Det var ikke bare bedstefædre men alle aldersgrupper var til stede. Man stod flere steder i 4 rækker. Det gav Automobil Sports Klubben-Hedeland nogle logistiske problemer, men de blev løst med et smil og bravour.
 
Der var masser af godt ”ræs” at følge ude på banen i alle klasser, og der blev virkeligt gået til den men på en respektfuld måde. Der var jo også styr på kontrollen med både baneobservatører og videoovervågning, så der blev givet meget få straffe i form at tidstillæg.
 
Det var også morsomt at se tilskuerne opildne kørerne - som forhåbentlig koncentrerede sig om kørslen - oppe fra tilskuerpladserne med fagter, klapsalver og tilråb.
 
Hvis du vil læse en professionel historie om DM på Roskilde Racing Center så prøv dette link: artikel/865699
 
Jeg ved ikke hvor lang tid man gemmer artiklen, så skynd dig at læse den.
 
 
ds
 
Billeder fra lørdagen:
 Billeder fra søndagen:
Podiepladser og DANMARKSMESTRE:
Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com