EM finale Kristianstad 30. juli

 
Den 5. og sidste afdeling af Europamesterskabet for KZ, KZ2, OKJ og OK blev kørt på banen i Kristianstad i Sverige den 26-30 juli 2017.
ASK Hedeland havde arrangeret bustur for vore engagerede officials og Københavns official, og med andre interesserede, til finalerne om søndagen.
Kristianstad-banen ligger blot 100-150 km fra København og omegn.
 
Det var naturligvis en oplevelse, jeg har fx aldrig set en EM eller VM-afdeling for CIK-klasserne. Jeg har været til EM og VM i Rotax-klasserne.
Naturligvis tog jeg billeder, og har valgt nogle få af 497 gode og flest skarpe billeder.

Billeder: læg mærke til hvordan man forsøger at køre over curberne i regnvejret. Det kræver en stærk sponsor, eller en farmand der bare betaler. Der ryger helt sikkert en ramme eller flere med en sådan kørsel. Det er endda CIK-godkendte curber ikke?
Jeg synes også at standarden for banens sikkerhed er ændret noget. Der manglede i hvert fald et CIK-godkendt hegn mindst et sted efter min mening.

Jeg checkede det ikke, men jeg mener der er videoovervågning af løbene. - Men er der også nogen, der overvåger skærmene? Kigger på optagelserne i slowmotion, og dømmer herefter? Det tror jeg ikke der var!

Slicks eller ikke Slicks: KZ2-finalen var en oplevelse. Hvorfor? fordi banen var tørret helt op, så der var ikke noget ”WET RACE” skilt. Så alle stillede naturligvis op på slicks. Der var ikke antydning af at det ville begynde at regne. Men som du kan gætte - det begyndte at regne efter 2 omstarter. Og det regnede også i den grad. Jeg troede faktisk, at der var en 3. omstart - men det var der IKKE. De kørte bare sååå langsomt.
 
Nu regner det! Det var en fornøjelse at se de, der faktisk kunne køre på slicks i regnvejr. Nummer 336 Adrien Renaudin fra Frankrig var i en klasse for sig selv i sin Sodi. Han kørte bare fantastisk. De var vist 36 startende men der var kun 18 der fuldførte alle omgange. Adrien kørte så stærkt så 8 fik det blå flag med rødt kryds (-du er ved at blive overhalet med en omgang - kør i depot -)
Der blev ellers kæmpet bravt og brugt alle de små tricks og alternative linjer, enkelte forsøgte endda at bruge det grønne som bane. Kørslen på og over curberne var et helt kapitel for sig, og der sælges mange rammer efter sådan en kørsel.

Lidt om straf: OKJ er som mange andre Juniorklasser for unge, der absolut ikke kører med intelligensen. Der køres meget råddent, på trods af at du kan være sikker på, at de unge sagtens kan køre pænt, men de skal lære det. Der skal være respekt for hinanden, og det kan man kun lære på den besværlige måde, nemlig ved at give straffe for den særdeles udbredte usportslige kørsel, jeg og mange andre var opmærksom på. I et af OKJ-heatene kunne jeg i hvert fald blot i et sving have givet mindst 3 advarsler med tidsstraf.
Jeg talte med en anden dansk official, som havde stået et andet sted, med mere overskuelighed og i OKJ-finalen observerede han 15 usportslige handlinger.

Europamestrene blev kåret og præmieret. Navnene må du finde andetsteds. Men der var INGEN danskere. Der var vist 4 deltagere i alt i de forskellige klasser men blot én havde kvalificeret til en finale.
Men det var et spændende arrangement og interessant at se.

Min helt personlige mening: Der var ting som ikke var godt. Jeg har set bedre afviklede løb andre steder. Der var bl.a. mange tyvstarter, og ustraffede hændelser. Det skal siges, at det var sidste dag på en helt lang uge, og min mening er baseret på blot nogle få timer.

Der skal dog lyde ros til selve afspærringen, til det trykte materiale, til gode pladser for tilskuere, til en overdækket tribune, til PA-anlægget flere steder, til den svenske og til den engelsktalende kommentator, til ismanden som lavede en speciel isvaffel til danske penge, til dejlige rejsekammerater og officialkollegaer.
 
tak for turen til ASKH
Dennis
Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com