Det var en super forårsdag på Hedeland. Behagelig varmt - hvis man havde fornuftigt tøj på, eller beholdt køredragten på.
Der var ikke nogen der var vilde med at 15 KZ2'ere og 10 DD2'ere skulle køre sammen, og det var sgu heller ikke sjovt for nogen af parterne. Men vi har ikke tiden til at køre et sæt mere.
Men vi har tid til at køre "de koblingsløse"s klasse med blot 4 deltagere.
Reglement 6 åbner ikke mulighed for at de kan køre sammen med KZ2, men det ville være en fornuftig løsning også omgangstidsmæssigt. OK og DVS er vist oven i købet hurtigere end KZ'erne.
Det er noget der bør arbejdes med!
Der var 76 deltagere til dette første klubløb. Det er - synes nogen - flot, og taget i betragtning at der blev afviklet det første Rotax Max Challenge i Ikast samtidig med vort klubløb var det vel et pænt fremmøde. Men der havde været langt flere DD2'ere hvis....
Jeg var Official både på heltid og på deltid, og det gik godt sammen med at jeg var teamchef for Henrik Hansen 107 og Jacob Skallergård 98. Det gik godt og vi fik snakket en hel del. Det er rart med lidt feedback.
Henrik havde 2 uheldige punkteringer, en i hvert heat - det var nederen, men sådan er motorsport af og til.
noget om 34 og 35 gearinger
På en DD2'er er der flere muligheder for gearinger fra 32-36. Standardgearingen er 35-sættet, og det passer meget godt på vor hjemmebane (RRC). Med en 34-gearing kommer du kvikkere ud af hjørnerne end du kan med en 35-gearing. Til gengæld så taber du noget på langsiden. Det kan være et vanskeligt valg. Allan 22 havde til finalen valgt at køre med 34, og Jacob en 35. Det var en satsning fra Allans side, men noget måtte gøres, for Jacob åndede ham slemt i nakken i 2 heat (Prefinalen). Satsningen var succesfuld og Allan vandt suverænt finalen. Jacob kunne ikke få karten hurtigt nok ud af hjørnerne til at følge Allan. Tillykke til Allan med førstepladsen, tillykke til Jacob med andenpladsen og tillykke til Jannik Thrane 91 med tredjepladsen.
De øvrige klasser var også med spændende race, endda eller måske især i Cadett-klasserne, der var flere grupper som havde nogle spændende dyster hele vejen ned i de sekundære placeringer. Men det drejer sig jo om at have nogle fornøjelige og spændende dyser - og det var der masser af.
OKJ, OK og ROK DVS var godt nok med en ringe deltagelse 4 ekvipager havde meldt sig til.
Det bringer mig til kan vi med så mange i DD2/KZ2 gruppen ikke få lov til at køre fx KZ2/OK,OKJ,DVS sammen, det vil være mere homogent!
Tak til ASKH og alle de frivillige nye og rutinerede officials, som sikkert har fået tak, også fra flere af deltagerne... ???
ds