DIF/DASU Danmarksmesterskabet i KF2, KF3 og KZ2 blev kørt over 2 dage i weekenden den 28-29. august 2010 på Roskilde Racing Center.
Grunden til at jeg skriver/viser billeder er at vi begge var officials BEGGE dage. Lis i dommertårnet og jeg som Ryttergårdschef.
Det var absolut med et ringe antal deltagere KF-klasserne kunne kun mønstre 7-8 deltagere og KZ2-klassen nogenlunde med 27 deltagere. Arrangementet skal køres over 2 dage, selvom det kunne være afviklet over en dag.
Heldigvis havde HMkarting suppleret med SuperMoto, altså med motorcykler, scootere og kinesiske knallerter. Motorcyklerne var af Motardtypen. Man tager fx en MotoCrosscykel og sætter andre hjul med slicks/eller specielle regndæk på. Når man så har 55 hk på baghjulet og en egenvægt på 112 kg. så er det noget der flytter sig.
Desværre var vejrguderne ikke med os, og det var kun os der så træningen der var særdeles meget imponerede over cyklerne og deres chauffører. De der så regnvejrskørslen var meget imponerede.
Men nyd billederne.