Som sædvanlig var ASK-Hedelands klubløb begunstiget med godt vejr, måske lidt køligt og lidt blæsende men med sol OG tørvejr, så der var lagt op til gode race.
Desværre konkurrerer vore KM med denne gang DRMC-finalen i Ikast, hvor vore Rotax-folk naturligvis deltager, og med gode resultater.
Men tilbage til KM. Der var dog 45 deltagere, og de gav den alt hvad de kunne, nogen … måske flere kørte på brugte dæk med rimeligt gode resultater.
Der blev kørt i 4 grupper: Cadett Mini og Junior. Rotax Mini sammen Rotax Junior og Junior 125. Rotax Senior sammen med Senior 125, og slutteligen alle gearkarterne DD2 og KZ som jo sagtens kan køre i samme felt uden væsentlige problemer.
I Rotax Junior stak 22 Gabriel Salomon og 59 Marcus Krøyer fra 212 Domantas Zilys. Domantas måtte tage ”til takke” med en 3. plads for Gabriel og Marcus havde faktisk i alle heats og især i finalen nogle drabelige dyster. Det var imponerende hvor Gentlemanagtigt de begge kørte, der blev overhovedet ikke overskredet nogle grænser, ingen skub - som man så ofte ser.
Der var virkelig spænding på, men til sidst kunne Marcus køre over målstregen som en værdig vinder. Det var dejligt at se så flot kørsel af jer begge.
Hvis du læser dette og ser billeder, så sig det til mig næste gang vi ses. For jeg vil da gerne vide om jeg blot laver dette for min egen skyld helt alene.
Ved præmieoverrækkelsen og på podiet blev der spurgt om hvor mange gange de havde deltaget i løb.
Der var en enkelt der deltog i sit første løb og kom på podiet. Der var også en der havde prøvet det før, og mange gange. En hurtig hovedregning sagde at Jan Faurschou havde deltaget i ca. 20 løb hvert år gennem 30 år. Det giver omkring 600 løb. Jan er stadig med hvor det gælder og er tit på podiet. Gad vide hvordan han opbevarer sine trofæer/præmier.
Dennis