KM5 på RRC 11. oktober

Man må jo efterhånden indrømme, at det er ved at være efterår. Den kommende uge/i skrivende stund er da også skolernes efterårsferie, med masser af børn alle steder, nu de ikke er i skole.

Men denne efterårsferie blev indledt med noget rigtigt sjovt/hyggeligt/spændende/interessant/udfordrende/fantastisk/................ nemlig et løb på Roskilde Racing Center.

Tåge....
Det var ganske simpelt alt for tåget til at arrangementet kunne gå i gang kl. 08:30 med de første træninger. Oppe fra dommertårnet - på 2. sal - kunne man ikke se banen, og stod man midt i ryttergården kunne man ikke se svinget ved udkørslen. Stod man på målstregen kunne man ikke se nogen af svingene.
Resultatet var at de første 10 minutters træninger måtte aflyses. Så nu var der chance for at spadsere en tur rundt på banen i ro og mag. Det var der flere der benyttede sig af.

Da det var tid til de næste træningspas, var der atter tilstrækkelig sigtbarhed. Denne træning var på 10 minutter og den sidste træning på 5 minutter blev forlænget så alle havde 2 træningspas á 10 minutter. Det var helt fint og ingen havde noget problem hermed.

Jeg havde håbet, at jeg kunne "nøjes" med at være ansvarlig for den tekniske kontrol, men vor udmærkede løbsleder Peter Dyhr ville gerne have mig "på vægten".

Men det gjorde jo, at jeg ikke som oprindeligt planlagt havde nogen særlig stor mulighed for at tage nogle billeder rundt omkring, ikke bare de normale racingbilleder, men gerne andre der fortalte noget mere om et gokartløb. Jeg ville også have skrevet noget om de "andre" klasser. Men det blev ikke til noget. Lidt ekstra billeder blev det dog til.

Cadett Junior, Mini og Rotax Mini klasserne var slået sammen, men der var da nogle spændende kampe ind imellem. Vor egen Lui Mortensen var vor eneste repræsentant og kørte da en god 9´plads hjem.
Der var en enkelt, der kom ind med undervægt i finalen, jeg vil undlade at nævne hvem - men forventer også, at han ALDRIG mere skal danse ballet på en vægt.

Flere af de 17 deltagere i denne klasse ligger blot 2-300 gram over vægtgrænsen. Jeg synes at det er alt for knebet, tør du virkelig - som forældre - at satse på at der IKKE køres en ekstra eller to omgange på grund af fx omstart. Hvis det sker så er der flere der ikke bliver placeret. Det er godt nok en dum måde at tabe på! Lær dog at køre med 1 kilos overvægt i stedet!

10 blandede deltagere i DASU Junior med 1 KFJ og både Mini´er og Junior´er i Rotax-familien. Mikkel Meyer Hansen fra SAK løb med det hele. Anders Nielsen 77 fra HM er på vej, men måtte nøjes med en 10. plads.

I DASU Senior har vi mange deltagere i HM. De fleste i bestyrelsen kører her. Klassen deles også op i XL og Futura. Den eneste jeg vil nævne er Peter Lundstrøm som virkelig gav sig helt ud. Læg mærke til billederne, i hvert fald et af dem viser, at Peter brugte alle muligheder og kørte på blot to hjul mange steder. Han var for langsom på langsiden, så der skulle køres extremt hurtigt i ALLE hjørne - og han gjorde det sgu.

DASU KZ og KZ XL var "Piece Of Cake" for henholdsvis 126 Nicolai Pedersen i KZ og 20 Jan Faurschou i XL. Nicolai blev lettere truet af 8 Kasper Hansen, men havde ingen problemer hermed. Vor lokale KZ´er Henrik Henriksen deltog i sit første og eneste løb i år og kørte en flot 4. plads hjem totalt og en 2. plads i de "voksne". Blot med 13 deltagere.

17 deltager i DD2 er et pænt antal i DD2 heraf nogle XL´ere.
Tidtagningen gav 20 Mikkel Henriksen en midlertidig Mastertitel. På andenpladsen i tidtagningen 888 Jonas Carlsen. 97 Michael Bærensen som er Master (klassen DD2 Master for 40+) blev 3´er.

I klubløbene køres der kun DD2 for alle over 15 år og en totalminimumsvægt på 175 kg. Og i DD2 XL med en minimumsvægt på 185 kg. og en personlig minimumsvægt. I andre løb er der yderligere en aldersinddeling i Junior og i Master. Men hvis der kommer MANGE, så vil vi også forlange denne inddeling i klubløbene. Det glæder vi os til - så bare kom.

I første heat drøner 20 Mikkel Henriksen afsted fra starten skarpt forfulgt af 888 Jonas Clausen og 97 Michael Bærensen som 3´er, men sådan blev det ikke ved. Michael fik overhalet Jonas og begyndte at true Mikkel. 77 Brian Salmon kørte en komfortabel 4.
Efter 5 minutter rykkede Michael yderligere fra Mikkel og stadig med Jonas som 3´er. Der kørers rigtigt stærkt og det varer ikke længe (ca. 7 minutter) før 9 Michael Garsdal måtte give plads for kombattanterne foran. Det foregik helt uden væsentlig ulempe.
Jonas presser Mikkel og kommer forbi. Det ser ud til at de 3 forreste er tilfreds med deres placering og de kommer da også i mål i denne rækkefølge: 97 Michael, 888 Jonas og 20 Mikkel efter nogle sekunder kommer 77 Brian ind. 228 Jonas Hansen bliver bedste XL foran 36 Morten Gammelby.

Mellem disse heat er der travlt i Mikkels lejr. Der er knækket det rør der holder udstødningen fast på rammen, og klubbens CO2-svejseværk kommer på arbejde. (Mikkels mekaniker laver en pæn søm, og de rydder også op efter sig!).

I andet heat var der lagt i kakkelovnen fra Mikkels side. Fra start hedder det 20 Mikkel, 97 Michael og 888 Jonas. Et "Race Incident" gør at 97 Michael må en tur rundt og det koster adskillige placeringer. Det lykkedes på forunderlig måde dog Michael at køre sig op på 4. pladsen efter 77 Brian Salmon. Mikkel vinder dette heat men blot efter hårdt pres fra 888 Jonas.

Tredie Heat også kaldet Finalen. Her gås der allerede fra starten til stålet. 888 Jonas stryger fra start med 20 Mikkel lige efter, han forfølges skarpt af 97 Michael. Mikkel laver en helt perfekt overhaling af Jonas foran alle tilskuerne efter blot 3 minutter. Michael gør det samme. Nu er stillingen Mikkel, Michael, Jonas og Brian. Numrene: 20-97-888-77
Michael ønsker ikke en placering som nummer 2 og overhaler Mikkel. Der presses mellem 1. og 2. selvom Michael på et tidspunkt rykker rimeligt meget, så får Mikkel atter fart og presser. Jonas begynder også at presse Mikkel, men Mikkel afviser fuldstændigt.

Jonas forsøger atter på en uheldig måde, som bliver bedømt til en advarsel og en straf på 3 sekunder.
Jeg talte med Jonas bagefter og han accepterede denne straf 100% - det viser godt sportsmanship!

Da der er 1½ minut tilbage er 97 Michael næsten 3 sekunder foran 20 Mikkel og i mål er han 1,310 sekund foran. 888 Jonas kommer ind som 3´er med 3,751 sekund foran 77 Brian Salmon.
Flot sejr til Michael Bærensen foran Mikkel Henriksen og Jonas Clausen fra SAK.

Bedste XL-er blev Jesper A. Frandsen foran Jonas Hansen og Morten Gammelby på 3´pladsen.

Atter et spændende DD2-løb med 17 deltagere på Heden, og især velkommen til de to deltagere fra SAK begge med masser af 8-taller på nummertavlerne!

Hvis du har læst dette så sig/skriv lige til mig, så jeg ikke skriver bare til mig selv:-)

                                                                            ds

På klubbens hjemmeside har Jan Saltoft sine fine billeder.
Sådan foregik nogle af starterne - oftest helt perfekt. Men nogen gange kan man se at der var lidt uoverensstemmelser.
Læg mærke til lampen til venstre i græsset, starten går når den slukker.
Der blev givet nogle ganske få omstarter.
ds
Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com