Nedenstående beretning/historie er skrevet - ad libitum - på baggrund af telefonisk kontakt med Michael under løbet - herudover er den sikkert farvet, som den plejer af en teamcoach, der ikke er med. Noget af teksten er skrevet i nutid - eller er det meget af teksten er skrevet i nutid.
Michael er kørt til Ikast for at deltage i Nordisk Mesterskab i DD2 Master i weekenden 13-14. august 2011. Undertegnede havde desværre booket en drageworkshop i Rødovre - "Røde Dage i Rødovre" et nyt og interessant arrangement, men det er en hel anden historie.
Fredag den 12-8-2011
Det er en rigtig god bane, med mange overhalingsmuligheder. Michael kom hurtigt efter det, og fik efter små justeringer på karten, også rigtig god fart i den. Motormæssig kører den ligesom de hurtigste i DD2 som fx. Mike. Desværre er der ingen opdateringer på Mylaps så vi kan ikke se tiderne på de andre deltagere. Men det kører bare som det skal. Så selvom normalen er at der køres stærkere og stærkere i løbet af tidtagningen, indledende heats osv. så er Michael fortrøstningsfuld og superoptimist.
Lørdag den 13-8-2011
Træningerne gik rigtig godt, men i tidstagningen var der et stort problem, det blev kun til 2 omgange, hvoraf den anden var særdeles spændende. En kore (en tråd) på speederkablet knækkede og forårsagede en masse problemer for Michael. Når det sker trykke man alt man kan på speederen, og så sætter den sig naturligvis fast. Det gav nogle "spændende" gennemkørsler af et par sving, hvor Michael kæmpede det bedste han har lært. Men det lykkedes dog til slut at stoppe motoren ved at fjerne tændingen, men indtil det var muligt var det nogle - som sagt - "spændende" svingpræstationer. Forsøg på håndgas mislykkedes, så det blev kun til 1 omgangs tidstagning på kolde dæk.
Startrækkefølgen var så sidst af de desværre kun 9 deltagere, men allerede i starten i 1. indledende heat lykkedes det Michael at hente 3-4 placeringer, og den videre kamp fortsatte. Jan Faurschou og Brian Steen havde noget infight, og det åbnede pladsen for Michael, som kunne fortsætte som "Leader Of The Pack" og vinde første indledende heat.
Desværre var det - helt korrekt - atter bagerst i startplaceringen til 2. indledende heat. I første sving var Michael 6' og det gik godt, og kampen mod bedre placeringer begyndte. Desværre blev det generet af, at Brian Steen havde været ude og botanisere og havde efterladt en masse grus og jord på banen. Det opdagede Torben Hansen, men Michael, som var lige bagved Torben, opdagede det IKKE, og flyttede dermed IKKE sit bremsepunkt og ramte derved uheldigvis Torben, som måtte tage en 360'er på det. Efter løbet sagde Michael dog undskyld og havde et par vand med som et plaster. Det blev dog bl.a. derfor kun til en 4.plads i 2. indledende heat. Det gav en advarsel fra løbsledelsen, som ikke kunne se hele forløbet og derfor kom med den kendelse.
Undskyldningen til CRG-teamet gav nogle "interessante" konstellationer på "hævn" - men da vi kender "drengene", så ved vi også at det naturligvis også betyder fair kørsel.
Søndag den 14-8-2011
Efter en valgfri warmup blev det 3. indledende heat afviklet med 1½ times forsinkelse.
Regn eller ikke regn det var spørgsmålet....
Alle skiftede til regndæk, men det regnede ikke så meget, og det endte med, at der kun var 3 på regndæk da der blev kørt ud. Disse 3 stak af fra start, der var noget vådt, men banen tørrede op, og så kom de der havde valgt slicks hurtigt frem og indhentede de, der havde valgt regnvejrsdæk, men der var stadig steder på banen, hvor man kunne køle sine varmere regndæk. Michael havde valgt slicks og kørte en rigtig god 4. plads hjem, den kunne måske være skiftet ud med en 3' men der var for meget vand på det sidste sving, til at satse. 4'er pladsen var også perfekt, det giver en "runner up"-placering på gridden = starter som nummer 2 til pre-finalen, Jan Faurschou starter på pole.
Resultat: Torben Hansen vinder (bedste tid 41.012), Jan Faurschou 2' (39.665), Jesper V. Christensen 3'er (41.263) Torben og Jesper på regnvejrsdæk. Michael komme ind som #4 (39.162) på slicks - og banen tørrer op... fakta ligger i "bedste" tiderne.
Pre-finalen. Denne afgører startplaceringerne i Finalen og placeringen i Finalen er løbets endelige resultat. Startplaceringen i Pre-finalen: 1 Jan Faurschou, 2 Michael Christensen, 3 Torben Hansen, 4 Jesper V. Christensen, 5 Brian steen, 6 Søren Kjeldsen, 7 Hugo Jensen, 8 Frank Buur og 9 Peter Dyhr.
Pre-finalen - det var ikke så godt. Michael får en fin start ligger på 1. pladsen og 2. pladsen sammen med Jan Faurschou. Brian Steen blander sig på en ikke særlig hensigtsmæssig. Michael har nu - efter 1. omgang - afgivet 1.pladsen til Jan Faurschou, men ikke for bestandig. Brian Steen (7) presser Michael, Brian forsøger en udbremsning, men presser blot Michael ud i græsset. Michael har inderbanen i næste sving og giver plads, men Brian bremser tidligere og slingrer for at spærre, det kommer til et sammenstød og selvom Michael opponerer med armene i vejret, men alligevel indkasserer han et sort flag, og da det er en fakta-dom så må han - på en 2. plads forlade racet (han har en advarsel fra Torben). En samtale med Jesper V. Christenen bekræfter. at Brian Steen ikke kører sportslig, der er lagt mærke til ham før, og de er godt træt af ham. Michael forklarer forløbet for løbslederen og får lov til at starte bagerst i finalen.
Måske er løbsledelsen også blevet opmærksom på Brian Steen - lad os håbe det. Det er i orden at de giver advarsler og også sort flag, men af og til er det særdeles hensigtsmæssigt at lave en afhøring bagefter og så vurdere om der skal gives sort flag. (Man kan godt give sort flag EFTER løbet.)
Michael fik lidt coacing pr. telefon og er klar til at starte finalen bagerst.
Finalen var desværre ingen succes :-( Det var til regnvejrsdæk og det regnede og regnede tiderne blev forøget med 8-9 sekunder pr. omgang og banen er endda blot 768 meter lang. Michael startede bagerst og var efter første omgang på en 5. plads. Den måtte han dog aflevere til Peter Dyhr, som ikke havde deltaget i de indledende heats på grund af svær migræne (det forstår vi), men mente dog, at han kunne klare en finale i regnvejr - han kom flot op på en 4.plads.
Jan Faurschou kom heller ikke så godt fra start som Torben Hansen, som lå forrest de 2 første omgange hvor han afgav førstepladsen til Jesper V. Christensen som holdt den til målflaget. i 14. omgang byttede Torben og Jan plads og beholdt dem til mål. Jan Faurschou blev toer og Torben blev 3'er. Peter Dyhr som sagt 4', på 5'-pladsen kom "vores ven" Brian Steen og Michael tog en 6'-plads. Frank Buur 7' og Hugo Jensen 8', Søren Kjeldsen DNS.
Hvordan kunne det gå sådan som ovennævnte viser for Michael?
Ja - der er faktisk en simpel forklaring. Allerede på første omgang satte motoren ud, senere blev det værre, og af og til i længere perioder (læs dele af et sekund). Det styrtede ned hvilket ikke hjalp på udsætterne - men det er dog ikke regnen der er skyld i det. Det var heller ikke muligt at holde en nogenlunde fornuftig arbejdstemperatur. Michael gennemførte og humpede i mål med mange udsættere.
Det er bare motorløb i en nøddeskal. Det ene øjeblik stor succes, og næste øjeblik så er der en lille detalje der vælter det hele. Forberedelsen skal være i top men der skal også være lidt held med. Til næste Nordisk Mesterskab i 2012 må hele I/S RACING stille op: Michael, Johnny og mig:-)
Stort tillykke til Jesper V. Christensen som kan kalde sig Nordisk Mester i DD2 Master 2011, og til Jan Faurschou som Runner-Up og Torben Hansen som 3'er.
see you next year
ds