Alle faktorer var med, denne påskelørdag (den 26. marts) ville blive tæt besat på Heden.
Jonas var kompetent baneleder, og havde fået hjælp af Oliver, og teamet kørte bare som det skulle.
Der var over 70 tilmeldte - det er MANGE, så der var tæt i ryttergården. Faktisk alt for tæt, men noget er på vej til at begrænse parkeringen i selve ryttergården.
Johnny og I/S Racing havde inviteret DD2´ere til et par pølser på grillen, og Allan havde suppleret med desserten, nemlig cupcakes - lækre - lavet af fruen.
Der var så mange at det absolut var nødvendigt med intervaltræning, og efter en kort instruktion så kørte det bare uden problemer, og det var faktisk blot den sidste træning 16:30 til 17:00 som var uden intervaller.
DD2-drengene havde mulighed for at prøve en DD2 MS-kart, stillet til rådighed af importøren, og flere benyttede sig af chancen.
I ryttergården opdagede jeg at Mikkel M. Hansen (Knud G. Hansens søn) havde fået en ny og meget "pling" kart. Det var en "Louis Hammilton"-kart, forkortet "LH". Den var med rigtig flotte transfers, og det så ud til at Mikkel også har nogle potente sponsorer.
Hvis du vil se mere til Mikkels adfærd så kig på: www.mikkelmh36.dk - hans hjemmeside.
Mikkel fik kørt 110 omgange denne påskelørdag - så det var helt sikkert en god dag. 110 omgange svarer til 137,5 kilometer - det er faktisk meget.
Hvis I andre har kørt tilsvarende i en hård kart, så er der en grund til at i er ømme dagen efter!
Tak til alle for en god dag også til de hårdtarbejdende baneledere.
ds