RGKK 6.! KM 27. oktober

Husk du kan hente Hall Of Fame fra dette løb og fra de andre klubløb her.

Rødby Karting Ring

Udarbejdet på grundlag af Mylaps data og sund fornuft af undertegnede

Lørdag den 27. oktober 2012 lagde Rødby asfalt til Klubrevancen, som på grund af en helt speciel aflysning af et tidligere løb, på en eller anden måde kom til at tælle til HM-klubmesterskabet.

Det var "bare ærgerligt", at det på trods af al planlægning ikke var muligt for Johnny at deltage. Famliebegivenheden var af højeste prioritet, idet Johnnys forældre samme dag fejrede deres guldbryllup. For de uindviede betyder det, at man har været gift i 50 år....

Der var lagt op til fed konkurrence i DD2, og allerede under tidtagningen kunne man se, at der var noget at køre om. Karsten F. Hansen 38 viste lige Stefan S. Lauritsen 42, Peter Lundstrøm 47 og Allan Koch 22 vintervejen - og det var sgu også koldt. Temperaturen om natten var langt under 0 grader altså frostvejr. Tidtagningen var også en kold omgang.

I XL-klassen viste Peter Dyhr 24 at han stadig kan køre DD2 og tog pole foran Jonas Hansen 228 og Peter Gramkow 64 og klubmester Morten Gammelby 36 måtte tage til takke med 4. pladsen. Et velkommen skal lyde til Martin Baun 88 som endelig deltog i det sidste klubløb. Vi kender jo Martin som en habil Futurakører - han har haft DD2'eren længe, men er først nu med.

I KZ2 var Nicolai Pedersen flyvende, med Magnus Petersen, Jan Faurschou og Torben Hansen herefter.

I 1. heat stak KZ'erne bare af med Nicolai i spidsen, desværre for Nicolaj holdt det kun i 8 omgange. Jan Faurschou vandt ganske suverænt foran bedste DD2'er Stefan foran bedste DD2XL Peter Dyhr ... Peter Lundstrøm udgik og fik kun kørt 6 omgange.

Af de 15 startende KZ2' og DD2' ere fuldførte blot 8 det fulde antal omgange, nogle udgik og andre blev lappet.

I 2. heat havde Nicolai fået knald på liggehønen, og kvitterede med en sejr over 8 sekunder foran Jan Faurschou og 29 foran Torben Hansen. Stefan var bedste DD2'er skarpt forfulgt af Peter Lundstrøm som var nogle få tiendedele efter. Peter havde også dagens bedste tid på en omgang på 32.850 - ikke så ringe. Men desværre holdt de gode takter ikke.

Løbsledelsen havde valgt at starte KZ2'erne med stående start INDEN DD2'erne kom kørende til deres rullende start. Det er OK men måske ikke så hensigtsmæssigt.

I finalen var det KZ fra start og ikke til slut. Selvom Nicolai Pedersen 126 førte fra start til mål så fremgår han på resultatlisten med "DQ" - det betyder i min oversættelse: "Didn't Qualify". Hvad er der sket hvad er grunden?

Jeg har nu telefonisk den 1-11-2012 kl. 17:20 fået den rigtige forklaring på hvad der er sket. Stor tak til Torben Hansen 104.

Nicolai kører fra poleposition fra alle - som han ofte gør.
Han kører en perfekt finale og kommer over målstregen som vinder. MEN lige efter målstregen stopper han og strækker armene i vejret for at fejre sejren.
De næste i heatet kommer farende og har en drabelig dyst i gang. Der sker heldigvis ikke noget efter målstregen.
Hvorfor det Nicolai? Man stopper ikke på en racerbane med mindre der er et rødt flag.
Det giver et sort flag og med de informationer her, er det korrekt!

 

Men ellers var det KZ2 Magnus Petersen 777 vandt foran Jan Faurschou 20 og Torben Hansen 104. Herefter kom Stefan S. Lauritsen DD2 (disse fire kørte fulde 20 omgange) og Karsten Frank Hansen 38. XL'erne med Morten Gammmelby 36 foran Peter Dyhr 24.

Flot kørt af Stefan - vi vil savne dig stærkt i DD2'klassen - du må gerne genoverveje.
(arkivbillede)

ds

Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com