Den ENESTE RMC på Sjælland, så skal du være med og kvalificere dig til VM denne gang på Sarno i Italien, så skal du til Jylland 7-8 gange.
Det gjorde vi i 2015 og ASKH kunne stille med 3 kvalificerede til den fantastisk store oplevelse det blev. Christian Sørensen i DD2 og Michael Bærensen og Johnny Nørgaard i DD2 Master.
Men man skal næsten være ”Jyllænder” for at gøre det flere gange i træk!
Master og XL i DD2 kører faktisk hele forløbet med kvalifikation til VM om lørdagen. Det er promotoren der kører pointsgivning og hvad der tæller. Jeg er faktisk holdt op med at forsøge at læse mig til hvad der tæller og hvad der ikke tæller. Der køres SM sammen med RMC, der køres SM ved særskilte arrangementer på Sjælland og der køres endda SM i Jylland. Hvordan skal det forstås, er der nogen der kan forklare teksten, for det er ikke nok at læse den. Læs blot længere nede om Præmieringen om lørdagen og hvad der står i tillægsreglerne.
Men videre…
Effektiv køretid:
Er du klar over at DD2 Master og XL om lørdagen kører i alt 79 minutter på banen plus nogen ekstra tid/omgange. Det er faktisk en stor belastning, og Johnny må sande at han var i bedre form i 2015.
Hov her er der et sjovt regnestykke:
Klasse Lørdagskørsel Søndagskørsel Total køretid forskel
DD2 61 minutter 37 minutter 98 minutter
DD2 Master og XL 79 minutter 37 minutter 116 minutter +18 minutter
Hvem er de barskeste???
Det er faktisk Master- og XL-kørerne de belastes med 18 minutters kørsel mere DD2’erne ”de unge”. DD2 XL’erne slås endda med vægten! Og det med de samme dæk!!!!
Jeg spørger igen: hvem er de barskeste?
Det var et rigtigt pænt felt i DD2, der var nemlig 28 tilmeldte, heraf 8 Master, 8 XL, 2 Junior og 10 ”almindelige” DD2’ere. 28 er faktisk et stort felt, især på Korsørbanen.
Special: Jan Andreasen 146 har jo en specialtilladelse, sikkert fra Rotax Danmark, til at komme senere, få sin egen maskinkontrol kl. 11:10. Vi andre retter os efter tillægsreglerne, som siger Licens- maskinkontrol fra 08:00 til 09:00. Der er INGEN sure miner herfra, for vi ville sikkert få samme specialtilladelse, måske ikke hver gang! Men han kører sgu godt, det kan ingen tage fra ham.
SNYD: Der må være nogle fædre/forældre der burde have røde ører, for de informationer jeg har modtaget så er der godt nok mulighed for, og udført snyd med motorer endda i Rotax Micro-klassen. På meget simple måder kan man på den neddroslede Rotax-motor få langt flere omdrejninger på motoren. Hvis man så løbene, så er det også tydeligt, at der bliver snydt. Hvis en Rotax Micro på den korte langside på Korsørbanen trækker flere kartlængder. . . så er der sgu noget galt!
Hvorfor kontrollerer man ikke nogle motorer både i Micro men også i de andre klasser. Er det fordi promotoren - som har importen - og engros- og detailsalget i Danmark, ikke ønsker at høre om snyd.
Jeg kan i min vildeste fantasi ikke tænke mig, at de fædre der snyder kan sove om natten. Jeg kunne i hvert fald ikke!
Bliver der også snydt i de andre klasser?
Det ville undre mig hvis det ikke sker!
Jeg har i hvert fald ikke nerver til det, og vil føle mig uendelig dårlig.
Motorsporten har altid haft snyd, men det kan begrænses meget nemt - det er jo ikke doping.
Førermøde: Ja - det var smart at have et førermøde INDEN der var nogen aktivitet på banen, så det blev holdt kl. 08:40 og første træning kl. 09:00. På denne måde kunne man pointere startproceduren, prøvestart (i max. 15 sekunder i et anvist område) og opstarten med 15-sekundersskiltet. Dejligt at have styr på dette inden.
Træning: Vi forsøgte med forskelligt setup på karten, men meget tæt på standardopsætningen blev atter resultatet. Gearingen ligger på 32½ - det må man desværre ikke køre med så det blev 32 eller 33 afhængig af vejgrebet.
Frokostpause: Korsør Kart Bane er berømt for deres Flæskestegsburgere så det udgjorde vor frokost i pausen mellem 12:00 og 13:00 hvor der ikke må køres på banen!
Tidtagning: Man havde fornuftigt delt tidtagningen op i to grupper der fik 7 minutter hver. Michael var sammen med Jan Andreasen i første gruppe, og Johnny var i 2. gruppe. Johnny havde lovet sig selv at få en bedre tidtagning end Jan - og det lykkedes. 31.999 mod 32.052 ikke ret meget men nok. Men det gav da en startplacering som nummer 5.
#1 Mads Thomsen 31,651
#18 Marc Dueholm 31,654
#605 Thomas Smith 31,759
#97 Michael Bærensen 31,988
#111 Johnny Nørgaard 31,999
#146 Jan Andreasen 32,052
#2 Christian Sørensen 32,056
Det er tæt - men sådan er DD2. Vi er nede i 1000-dele!
Indledende Heat 1: Mads’s pole giver pote og han holder fra start til mål. Der er nogen kamp i den forreste gruppe hvor Johnny er. Han får en god start, men må nøjes med en 8. plads i mål. De 5 første er DD2’ere og først på 6. pladsen kommer 146 Jan Andreasen, skarpt forfulgt af 97 Michael Bærensen.
Indledende Heat 2: Mads har ingen succes med at få startet karten. Det viser sig senere at den lider af knækket ledning til startkontakten. Det har Rotax forbedret i den nyeste model påstår de, men det er ikke godt nok. Johnny har også haft problemet, og efter udskiftning har 5 gram Sugro løst problemet. Marc kommer bedst fra start og presses af Thomas som ender med at vinde dette heat efterfulgt af Marc og Christian og atter første master: Jan Andreasen….
På trods af at man ved førermødet krævede at 2 IND = 2 UD (når der kommer 2 ind i et sving - så kommer der også 2 ud af svinget) - så blev det absolut ikke dømt! Det er lidt kedeligt at man ikke tør tage en beslutning om at give en straf, det er sgu det vi er uddannet til med OF614 og så videre!
Master og XL klasserne har om lørdagen fornøjelsen at køre en Prefinale og en Finale mere end ”DD2 uden efternavn” nemlig:
Prefinale: Jan lægger fra start og Michael forsøger at presse ham - det lykkes da også tildels. Men den gamle, rutinerede Jan kan nogle tricks og Michael må nøjes med 2. pladsen. Marc kører XL og presser Johnny, så han må ud og bide lidt i græsset, men kan nøjes med en 4. plads men 3. i Master. Der er meget ”close race” og i nogenlunde omfang også fair, selvom det kunne blive lidt bedre!
Finale: Der er jo i alt 16 deltagere i Master/XL-klasserne, så det er jo et godt felt der fylder noget. Starten siger Jan, Michael, Marc, 56 Claus Bang, Johnny, 114 Steen G., Johnny kører på hele banen og lidt mere og har virkeligt mangel på fart, utroligt at det i det hele taget lykkes at køre en 4. plads hjem - en 3. plads i Master - ikke så ringe. Desværre har Korsør Kart Klub ikke forstået at uddele præmier til mere end to i Master og XL.
Det er en stor fejl, prøv at læse mit indlæg senere. Jeg kunne godt skrive mere, men vil undlade at kommentere mere, men jeg er altid frisk til en snak herom.
Vi valgte at pakke sammen og give familien søndagen.
Derfor kan jeg ikke skrive noget om søndagens løb som bestod af 7 minutters træning, 8 minutters indledende heat, en prefinale på 10 minutter og en finale på 12 minutter. - blot 37+ minutters kørsel, mod lørdagens 79+ minutter.
ds