SM i KKK Korsør (28) 29. maj

Læs også gerne mine punkter til venstre, der er måske lidt til eftertanke!
tak                                                                   Dennis

Søndag den 29. maj 2016 var både min fyrretyvende bryllupsdag og noget af et spændende DD2-SM på Korsørbanen. Der var både arrangement for nogle klasser om lørdagen, nogen der kørte begge dage, og nogen der blot kørte lørdag og os DD2'ere - og nogle flere klasser - der kun kørte om søndagen. Bemærk at det er særdeles familievenligt! Så fortsæt med sådanne inddelinger.

Tak til Peter Juul for plads #21 - men næste gang skal vi lige have styr på det, så i hvert fald ASKH-DD2’erne kan være samlet noget bedre og dermed drage fordel af hinanden. Bjarne H. må gerne hviske alligevel!

Vi - 111 Johnny Nørgaard og jeg - havde brændt lidt ”midnatsolie”, og flyttet benzinpumpe, og ændret slangeføring mv. i håb om at eliminere muligheden for de udsættere vi har kæmpet med på de korte baner. Især den specielle slange fra pumpen til karburatoren gjorde en stor forskel 
Det hjalp - heldigvis. Men hvorfor, aner vi og andre absolut ikke!!! Og hvis de siger anderledes - så er de fulde af løgn!! Hvis de bliver ved så må jeg jo finde på nogle repressalier til dem 
 
Der var som nævnt lagt op til nogle spændende heats i DD2, hvor der var XL-opdeling, men ikke separat Master-opdeling, så de voksne måtte bare holde trit - og det gjorde de.
 
Der var blot 2 træninger inden tidtagningen, det er også OK for vi kender banen og har kørt ofte på den. Disse træninger indikerede, at det ville være et særdeles spændende race! På 2. træning var der blot 1/10 sekund mellem de 4 første!
 
Der blev skiftet mellem 33 og 32 gearinger i en pærevælling. Hvor var fordelen, kunne de måske bedre skiftepunkter på 33-gearingen retfærdiggøre valget, eller kunne 32-gearingen forbedre fordelen i trafik….. Der var mange spørgsmål, og jeg kan kun lige huske, hvad vi kørte med i finalen!
 
Johnny fik også lige byttet om på gearskiftepadlerne, for gearene var omvendt. Endelig - efter et par træninger og løb blev det ændret.

Men Johnny har stadig store problemer i pitsvinget (der hvor man kommer lige ned mod ”tribunen”). Men hurtige reflekser redder situationen, når karten drifter på alle 4 hjul eller kontakter curberne.
 
Til tidtagningen var Allan helt overbevist om at han kunne køre bedre med brugte dæk, han havde set, at det var sket i Jylland! sådan var det vist. Men han måtte sande, at det duede bare ikke, når alle andre var på friskt gummi. Men efter tidtagningen kunne han så erstatte ét bagdæk med et nyt.
 
Tidtagningen: 97 Michael Bærensen får pole med 32.060 111 Johnny Nørgaard 32.116 - ikke så hurtigt - 117 Brian Salmon meget tæt med 32.200 herefter 91 Jannik Thrane og 22 Allan Koch på sine genbrugsdæk, herefter de tunge drenge med 81 Carl Martin Gabe, 36 Morten Gammelby og 95 Kasper Thrane til slut. Ja der var desværre blot 8 deltagere, men OK vi skulle også konkurrere med et Rotax Max Challenge i Jylland.
 
Efter tidtagningen var der en dejlig pause fra kl. 12:00 til 13:00, hvor vi fik et par gode KKK-flæskestegssandwiches, og fyldt depoterne op.
 
Løbsleder Flemming Stahl havde ved førermødet fortalt om de mange omstarter og problemer om lørdagen, så afviklingen søndag var helt uden omstarter! Det er dejligt, at når man beder kørerne om at lave nogle korrekte starter - så gør de det sgu! Det hjælper jo, at ROK Junior lagde ud med en perfekt start.
 
Heatene var blot på 8 minutter + 1 omgang, men det bliver jo også til 16 omgange på en lille bane.
 
117 Brian var hurtigst fra start i første heat, efterfulgt af 111 Johnny og 97 Michael, 22 Allan. Johnny kommer udenom Brian og Michael overhaler også Brian, så snart er rækkefølgen 111-97-117. Jeg vender hovedet og ser ikke situationen, men 97 Michael rammer 111 Johnny og smider ham rundt og ud på græsset på den korte langside ved løbslederhalvtaget. Det koster for Johnny, og han er absolut bagerst.
Jeg ser ikke situationen, men hører den beskrevet fra flere, og det er absolut ikke i Michaels favør.
Der gives INGEN straf til nogen. Johnny får en DNF, en mundtlig undskyldning fra Michael, og en startplads til næste heat - næstsidst! for Morten kører kun 2 omgange. Resultatet af første heat: 97-117-91-22-95-81-111-36 ærgerligt!


Andet heat. Det er op af bakke, der køres jo tæt. Men alligevel lykkes det for 111 Johnny at køre sig op til en 4. plads, fra en startplacering som nummer 7. Allerede efter to omgange er han 5’er efter 91 Jannik, som kører et flot heat, og giver Johnny kamp til stregen! Johnny forsøger alt for at komme forbi og det lykkes da også efter flot kørsel fra Jannik. Forrest kører 117 Brian flot teamkørsel og giver 97 Michael plads. Meget tæt og spændende kørsel bliver vist. Resultatet af andet heat: 97-117-22-111-91-81-95-36.
 
Finale. Brian har fået gang i den, han laver en kanonstart, det er hans speciale, og denne gang kan hverken Michael eller Allan gøre noget, han er bare fløjet. Meget kort efter starten hedder det: 117-97-22-111 og denne gang ikke noget teamkørsel fra Brian!
91 Jannik og 81 Carl Martin har et sammenstød og overkørsel i pitsvinget, som bevirker at Jannik holder på græsset inde i barrieren, og hans kart er krøllet. Carl Martin indkasserer et sort flag.
Jannik har det ikke så godt, så samaritterne kommer, og der er naturligvis gult BLINK, som en official venligt supplerer i den modsatte side af banelegemet med et gult FLAG.
 
Der er hermed gult og overhalingsforbud i denne sektor, som allerede slutter ved løbslederhalvtaget. Hurtigt er Jannik i behandling bag beskyttende barrierer. Officiallen med flaget forlader banelegement!
MEN det gule lys slukkes IKKE.
 
Johnny er fokuseret 100 % på 22 Allan, som skal overhales, og nu er der ingen flagofficial med gult flag! Allan kan godt se det gule lys, og kører uden at lukke af - naturligvis - der er gult! Johnny overhaler Allan - i gul flagzone for det gule lys blinker.
Det gør han faktisk 2 gange op til 2. pladsen.
 
Første gang giver det advarsel med 3 strafsekunder, da man ikke er sikker på om overhalingen slutter i sektoren, eller først i næste???
Da det sker anden gang, er der ikke noget at gøre: sort flag.
 
Jeg kan ikke forstå det første, for hvad dømmer man? En ”en overhaling måske i gult” - hvad er straffen for det? En ”overhaling i gult” - den giver sort/udelukkelse. Det er der ingen tvivl om overhovedet!

Der var ellers lagt op til et spændende race, det var der imellem vinderen 117 Brian Salmon, 97 Michael og 22 Allan. Det var et tæt race, blot ærgerligt med en overhaling i gult 
DNF til 111 Johnny Nørgaard….

Men alligevel en god dag, intet ødelagt udover en styrekugle, som KZ-Jacob opdagede.

Stort tillykke til alle klassevinderne, jeg følger af og til med i hvad der sker. Og husk at se om der er et godt billede herunder.
 
ds

 

House Of Fame

- det er der jo tradition for, når jeg er med så her er alle deltagerne.
Dennis Stochholm  | stochholm@gmail.com