Lørdag den 29. september 2018 var rammen om ASKH’s andet og sidste Klubløb i 2018.
Der kunne have været flere klubløb, men på grund af forskellige differencer mellem kartudvalget og vor klub blev det kun til to klubløb.
Men det var alligevel nogle gode, spændende og hyggelige løb.
Der var ellers en hård konkurrence fra andre arrangementer.
Især kan der peges på Dansk Rotax Max Challenge finalen på banen i Ikast. Den trækker naturligvis Rotax-deltagere fra hele landet også fra Sjælland.
Men alligevel var der 70 tilmeldte deltagere til dette ”simple” klubløb.
Det er jo dejligt, at der var over ”minimumgrænsen” (44), men det er der dog næsten altid/altid på RRC.
Jeg var teknisk kontrol, maskinkontrol, som nogen kalder det, og jeg havde en ny hjælper. Jacob Skallergård som normalt håndterer en hurtig DD2’er, men havde taget en OF615 på nettet, og naturligvis bestået med glans og diplom.
Vi fandt faktisk et par knækkede sædestivere som kører og mekaniker havde overset, men det bekræfter, at der SKAL foretages teknisk/maskinkontrol.
Herudover var der faktisk kun småfejl - når man ser bort fra at mindst ¼ - del havde dårlige startnumre. En del overholdt ikke minimumsmålene, nogle var utydelige og ikke læsevenlige - men alt det er desværre normalt. En enkelt var total ulæselig, men det var et smart nummer - tæt på.
Kære KU giv os et punkt i reglementet om startnumre der duer, for det der er nu duer slet ikke. Se selv 67.316 i Reglement 6 for 2018. Indskærp også, at det er noget, som skal være i orden ved maskinkontrollen, det er sgu ikke sjovt at være baneobservatør og ikke være 100 % sikker, når der rapporteres straffe.
Dette løb udmærkede sig ved at være den foreløbig koldeste dag her i begyndelsen af efteråret. Det var særdeles koldt at være official og tilskuer, men vi var vidne til nogle spændende og fair kørte races.
Jeg er nødt til at fremhæve DD2, og det er ikke fordi jeg er vild med denne klasse, men fordi jeg deler glæden ved godt og fair kørt races med alle de tilskuere og mekanikere der fulgte de heat som der blev kørt i DD2.
De tre finaler i DD2 blev kørt sammen med KZ-klassen, som havde stående start. Tom Nielsen var starter og afviklede alle starter perfekt. Det er især svært og vigtigt at få en rimelig afstand mellem DD2´erne, der starter rullende og KZ’erne der starter stående, men det lykkedes til perfektion.
Der var så vidt jeg husker ingen omstarter, men der var en enkelt ekstra omgang af og til så efternølerne kunne komme med op i feltet.
Alle 3 heats, 2 indledende og finalen i DD2 var spændende, meget spændende. 97 Michael Bærensen, 77 Anders Nielsen og 31 Martin Buch Bertelsen havde nogle herredyster i alle 3 heats. Alle kørte op til deres bedste og der blev presset og afvist og presset og afvist og overhalet. Det var rigtigt spændende både for de 3 kørere og for alle tilskuerne, som fulgte med 100 %.
Der var også - en del konkurrence i de øvrige klasser. Den største klasse var Cadett Mini og Junior med 21 deltagere. Her havde der også sneget sig en Rotax Micro ind, men selvom 3 Christian Borggaard kæmpede bravt måtte han nøjes med den sidste plads, men han kæmpede mod overmagten.
Dennis
