Mine betragtninger om folektingsvalget 2015
I går var jeg lidt rystet og i sorg over det samlede valgresultat:
Valgsejr til Dansk Folkeparti (DF) og blå blok. I morges var følelsen ændret til ængstelse for hvad de næste 4 år vil bringe. Venstre har jo meldt klart ud at de vil skære i udviklingsbistanden, nedsætte kontanthjælpen for både danskere og flygtningen og lave endnu mere kontrol med de arbejdsløse. DF vil have strammet flygtninge og indvandrerpolitikken og har intet problem med at skære i udviklingsbistanden. Liberal Alliance ønsker massive besparelser på statens udgifter for at give store skattelettelser. Scenarier som godt kan give mig gåsehud. Den positive nyhed om at Alternativet kom ind med 9 mandater er lidt svær at juble over, fordi de ikke umiddelbart får nogen indflydelse på en blå regering.
Her til morgen da jeg åbnede Facebook kunne jeg se at flere af mine venner var skuffede, i sorg og rystede, og jeg begyndte at gå dybere ind i det. Jeg huskede på at min åndelige lære Asger Lorentsen mente at flere at de danske politikere har en vis sjælskontakt (også flere fra blå blok) og at Danmark som folk har taget 1. indvielse og dermed har en vis sjælskontakt. Jeg huskede også hvordan Linda havde stillet clairvoyant ind på flere af vores ledende politikere og set at de var under uddannelse til at være sensitive over for visioner fra Danmarks indre råd og formidle dem til ledelse af landet og til lovgivning. Jeg huskede også Lindas clairvoyante indtryk at den afgående regering (specielt kvinderne Thorning og Vestager) og hvordan den havde været i dyb kontakt med indre visioner for Danmark og havde mere eller mindre forvrænget fået nedfældet disse visioner til lovgivning. Jeg begyndte at blive rolig igen og overvejede hvilke strømninger som Danmark som samlet gruppe har reageret på ved valget. Er Danmark som gruppe blevet så sensitiv over for nationaldevaen at det kan afspejle sig i et valg. Og hvilke strømninger kan det dreje sig om?
DF’s fremgang i et åndeligt perspektiv
Specielt DF’s historiske store fremgang er jo interessant at overveje ud fra den overvejelse. Hvilke kollektive problemstillinger kan have fået den danske nationaldeva til påvirke valget i den retning? Det er jo en meget stor fremgang DF har fået fra ca 12 % ved sidste valg til ca 21 % ved valget i går. Det er mange mennesker; over 1/5 del af alle stemmeberettigede. Det paradoksale er, at efter min mening så har DF ikke være særlige markante eller klaret sig særlig godt i valgkampen. Thulesen Dahl klarede sig ikke særlig godt da han var i DR’s ’Mød partierne’. Heller ikke andres partiers kampagner (specielt Socialdemokraternes) om at DF’s løfter ville koste op i mod 100 milliarder at indfri og derfor ikke kunne tages alvorligt, har gjort indtryk på vælgerne. Så hvad har så? Noget af påvirkningen kan måske forklares ud fra den meget negative omtale der har været af flygtninge og indvandrere op til valget, men den har også været der ved tidligere valg, så det kan efter min mening ikke være hele forklaringen. Så hvad kan svaret være?
Mit første indtryk var: angst. Kollektiv angst. Jeg tror at DF repræsenter en del mennesker som er utrygge og angste over det ukendte, de ukendte, de fremmede, hvilket personificeres ved flygtninge og indvandrere. Når jeg kigger tilbage over de senere år, kan jeg se at jeg selv har mærket den kollektive angst og skepsis overfor indvandrere. Tidligere var jeg mere åben og positiv over for indvandrere men har i de senere år mærket en utryghed og skepsis overfor dem. Indtil i dag har jeg troet at det var kun var min egen utryghed jeg mærkede, men jeg nu kan jeg mærke at min egen utryghed er koblet sammen med den kollektive utryghed og angst for de fremmede.Hvis mine konklusioner er rigtige så ligger der en kollektiv angst for fremmede mennesker og kulturer fra en stor del af DF’s vælgere. Mit indtryk er at den angst og utryghed har lagt sig meget i det kollektive ubevidste lag, og nu skal den op og bevidstgøres først og derefter eller samtidigt kan der arbejdes med en forvandling. Jeg og mange af mine åndelige venner tager ofte afstand fra DF’s holdninger. De er ubehagelige for os, for de strider ofte i mod vores åndelige idealer om rummelighed, accept og medfølelse. Men DF er jo talerør for mere end 1/5 af landets stemmeberettigede dvs næsten 731.000 mennesker. Så når jeg sidder her, kan jeg mærke, at når jeg tager afstand fra DF så tager jeg også afstand fra 731.000 mennesker. Mennesker hvor mange måske har en dyb angst for fremmede, som for manges vedkommende sikkert er ubevidst. Det strider også mod mine åndelige idealer om omsorg for mennesker at tage den afstand.
Mange åndelige mennesker har selv oplevet at have angst med sig fra tidligere inkarnationer pga voldsomme ting som sket i vores tidligere liv. Mange af os har arbejdet med bevidstgørelse og forvandling af denne angst og har oplevet at det er vanskeligt og hårdt arbejde. Det er i hvert til fælde min egen erfaring.
Historisk set har kristne og muslimer haft mange voldsomme konflikter i Europa og Mellemøsten. Tænk bare på de kristne korstog til det hellige land omkring Jerusalem og de muslimske erobringer i Europa. Mange mennesker både åndelige som ikke åndelige har store smertelige ar fra disse tider. Ar som med tiden har udviklet sig til angst. Europæernes angst for arabere og omvendt. Måske er det tid at læge nogle af disse ar. Når det handler om forvandling af sådanne traumer har åndelige mennesker en stor fordel, for vi har den åndelige forståelse og bevidsthed der skal til for at arbejde med forvandling og forløsning af angst og traumer. Det har ikke åndelige mennesker efter min mening ikke. Derfor må dette arbejde for deres vedkommende i stor udstrækning ske i det kollektive. For hvis det ikke åndelige menneske skulle konfronteres med så store smerter og så megen angst så ville det går helt i stykker. De af os åndelige mennesker som har været i kontakt med vores smerte/angst traumer ved hvor hårdt og vanskeligt det er for os, selv om vi ved hvad det drejer sig om. Når jeg mærker denne forståelse har jeg ikke lyst til at tage afstand fra DF og deres 731.000 vælgere. Mit hjerte åbner sig og forløsende kærlighed flyder igennem det og ud i det kollektive lag. Mit hjerte tager ikke afstand men bliver delagtig gennem den forløsende kærlighed. For det genkender smerten og angsten og har gennem sin egen lidelse fået evnen til at formidle den kærlighedsstrøm som kan forløse og forvandle.
Når jeg er i den strøm og forståelse, er jeg glad for at vi har DF, for hvor skulle disse mennesker ellers gå hen og blive hørt. Det er jo også en appel om hjælp. Så vil de måske tiltrækkes at mere rabiate fremmedfjendske holdninger, som vi ser det i andre europæiske lande, hvor deres angst kan blive til had. I forholdt til dem er DF forholdsvis moderate. For mennesker med stærke fremmedfjendske holdninger er DF et fremskridt.
Mit hjerte er ikke naivt
Men mit hjerte er ikke naivt. Det mærker også andre kollektive strømninger i forhold til indvandre og flygtningen. Had og racisme som ikke stammer fra traumer men fra grovhed, hårdhed, intolerance og stolthed. Dette lag går mit hjertet uden om. Her er den forløsende strøm spildt. Her må Livet finde andre løsninger. Dem går jeg ikke ind i nu. Dem holder jeg mig fra for det er ikke min opgave. Mit hjerte lukker sig for disse strømme og i min personlighed tager jeg afstand fra dem. Som person magter jeg ikke at rumme dem når hjertet lukker sig.
Andre strømninger
Der kan også være andre indre strømninger som giver DF vind i sejlene. Fra min tid hvor jeg deltog i kurser hos Asger Lorentsen som udover at være åndelig lære også var cand. mag. i historie og religion. Asger snakkede mange gange om at folkevandringer var vigtige for menneskehedens udvikling, fordi forskellige folkeslag har meget at give hinanden. Men han sagde også, at det også kan være vigtigt at der en bestemt balance mellem forskellige kulturer og religioner. Fx nævnte han, at det var hans indtryk at Islam mest var for det arabiske folk og derfor ikke var ment til at dominerer i Europa. Europa er åndeligt set udset til at være meget under indflydelse at Kristusimpulsen. Derfor er der nogle balancer mellem forskellige folkeslag der ikke må ødelægges. I middelalderen blev det reguleret ved krig og i dag tror jeg at der sker en regulering af denne balance bla gennem indvandrekritiske politiske partier. Disse reguleringer er jo forholdsvise grove, fordi menneskeheden endnu ikke er så fintfølende overfor disse indre balancer og reguleringer. Men indvandrekritiske partier er da fremskridt fra middelalderens krige. Og det er jo bemærkelsesværdigt at det mest er muslimer at DF er kritiske overfor. Så måske er DF på deres egen måde en del af denne indre reguleringer af disse balancer.
Hvad kan en liberal regering byde ind med.
Jeg nævnte i starten at det både er politikere i blå og rød blok der har sjælskontakt og er i lære som statsledere. Ud fra den forståelse kunne jeg godt se at en mere liberal indstillet regering har noget at byde ind med til Danmarks udvikling i de næste 4 år. Ofte ses mennesker fra venstrefløjen som havende mere omsorg for mennesker; særligt de svageste i samfundet. Men alle kvaliteter kan have forvrængning. Omsorgsenergien kan forvrænges til omklamrende og passiviserende omsorg, som kan fastholde mennesker i offerrollen. Her kan den liberale frihedsenergi give mere plads til at det enkelte menneske kan finde sine egne ressourcer. Men også de liberale frihedstanker kan forvrænges, så at den personlige frihed bliver på fællesskabets bekostning. På den måde er der brug for begge energier til at afbalancerer hinanden. Ud fra den forståelse bliver det spændende at følge den nye blå regering.
Politikere er lige så ufuldendte som mange af os.
Ud fra den afgående regerings politik som af mange ses mere blå end rød, fristes jeg til at konkluderer at Den store Moder energi skubber til nogle mennesker ud af reden og siger: ”du er voksen nu og du må lære at finde dine egne ressourcer og derigennem finde ind til dig selv og blive mere selvstændig”. Og det gør jo ondt at blive skubbet til på den måde. Og regerings skub blev ikke altid så præcise, at de kun skubbede til dem der havde gavn at det. Også nogle som ikke har gavn at et skub kan blive skubbet ud i uden reelt at have indre ressourcer at trække på. Det ulykkeligt for dem og det gør ondt at se på.
Men sådan er det når politikerne også er ufuldendte lige som mange af os. Hvor mange af os har ikke oplevet at få inspirationer som var forkerte, forvrængede eller upræcise. Det er ikke anderledes for politikere. På den baggrund synes jeg egentlig de gør det godt. Det kræver nogle brede skuldre at ligge ryg til så meget negativ og positiv opmærksomhed. Alle har jo en mening om politikerne og ofte er den negativ. Mange politikere får hademails og dødstrusler for at gøre deres arbejde. Et arbejde som mange udfører ud fra deres bedste overbevisning og idealisme. Så respekt fra mig til det job som lærling til statsleder, for jeg kunne ikke holde til det. Det godt at nogen kan og vil påtage sig den opgave.
Musik
Nedenstående link til musik synes jeg illustrerer godt den energi der kan ligge bagved en regering som træffer ubehagelige beslutninger som gør ondt på mennesker, men som potentielt er kærlige på den lange bane. Musikken har både dynamik og vilje til handling og en dyb kærlighedstone.
https://www.youtube.com/watch?v=F5zg_af9b8c
Johnni Jakobsen - hjælptilenglemennesker.dk