Velkommen til Katteri Jorundal
Jorundal er et Fifé registreret Felis Danica opdræt af Hellig Birma.
Vi vægter sundhed, sind og et smukt ydre i nævnte rækkefølge.
Vi er medlem af klubben for den hellige birma.
Kattene er vores kæledyr, bor med os og vi har derfor kun et antal som vi synes kan indgå som en del af vores familie.
De har adgang til hele vores hus og fri adgang til stor løbegård med tag og aktivitetsmuligheder.
Vi får 1-2 kuld årligt og nyder hver gang vi kan følge killingernes første 12 uger hos os, hvor de i rigt omfang nusses og
(for)kæles.
For at blive søde, kælne og sociale katte skal killinger dels have et godt ophav, men også en god socialisering fra især 3-9 uge.
Killingerne fødes i en fødekurv og tilbringer de første ca. 3 uger der.
Herefter kommer de i "killingekravlegård" til de er ca. 6 uger. De lærer at spise foder af skål, gå på kattebakke og bruge kradsebrædt og legetøj. Når vi er hjemme er de ude af kravlegården, men under opsyn.
Herefter tilbringer de de næste 6-8 uger som en del af familien, møder andre katte end deres mor, børn, hund, støvsuger, tv, radio og alt det andet der er en del af livet som familiekat.
Når de er 12-16 uger er de klar til at flytte i et godt nyt hjem og det foregår med godt humør og halen i vejret.
Der medfølger:
Felis Danica stamtavle
Købskontrakt fra Felis Danica
Sundhedsbog
Neutralisering
Chipmærkning og reg. i det danske katteregister
2 vaccinationer
Killingefoderpakke
Pasningsvejledning
CD med billeder fra killingens første tid