Den ugentlige træning bliver ledet af klubbens træner Jakob Borregaard. Endvidere vil der være en eller flere af juniorlederne til stede. Er du under 10 år, skal du tage dine forældre med til træningen - så kan de måske også lære lidt ;o)
Den største del af træningen er den praktiske og tekniske del som finder sted på drivingrangen og øveområdet (bunker, green m.m.). Der vil også være meget spil på banen - oftest vil dette foregå på par 3 banen. Når det er muligt vil vi også spille på den store bane, hvor voksne spillere går med rundt på banens første 9 huller.
Som golfspiller skal man også lære mange regler og etikette - dette lærer I bl.a. imens vi spiller på banen men også ved en smule undervisning i klubhuset.