Kirkerne / Maribo

Sankt Birgitta Kirke

Maria Gade 4
4930 Maribo

Sankt Birgitta Kirke

Sankt Birgitta Kirke blev bygget i stil med danske landsbyskirker for ikke at vække for megen opsigt. Den er den første katolske kirke der blev bygget i Danmark efter reformationen. Kirken er smukt dekoreret.
Læs mere om kirkens historie: Sankt Birgitta Kirkens historie
 

Alle messer er flyttet.

Messerne afholdes alle i klosteret: Refshalevej 81, 4930 Maribo
 

GENÅBNING AF SANKT BIRGITTA KIRKE I MARIBO

Først og fremmest skal der siges stor tak til søstrene som har gæstet os på Sankt Birgitta Kloster indtil nu. Deres gæstfrihed har været uden grænser og vi vil aldrig glemme alt det som søstrene har gjort for menigheden disse tre sidste år.
Renoveringen af kirken er nu snart til ende og med stor glæde kan vi meddele at søndag den 10. december 2017 genåbnes Sankt Birgitta Kirke i Maribo.
Vi vil markere den store og ventede begivenhed med en højtidelig pontifikal messe kl. 9.00 med vores Biskop Czeslaw og lige efter messen fortsætter vi festen med en reception i Sankt Birgitta Skolens gymnastiksal.

Det er nødvendigt at forberede denne genåbning godt og derfor vil vi indbyde jer alle til at deltage i arbejdsdagene, hvor vi vil sætte kirkerummet i stand igen.
Den første arbejdsdag finder sted lørdag den 30. september fra kl. 9.00 og bagefter kommunikeres (under søndagsmesserne, på vores Facebook og hjemmeside og pr. mail) de følgende arbejdsdage som arrangeres efter behov.
Vi håber at I vil komme og bidrage med jeres hjælp.

Genåbningen af Sankt Birgitta Kirke skal først og fremmest virke som en fornyelse af den kirke, som er lavet af levende sten, dvs. det enkelte menighedsmedlem, som hver især på deres måde er med til at gøre den til en levende kirke i Maribo:
"For ligesom vi har ét legeme, med mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået." (Romerbr. 12,4-6)
Der er flere opgaver, der skal klares og vi vil derfor invitere enhver af jer til at melde sig som frivillig til en eller flere af de følgende opgaver som skal klares i Sankt Birgitta Kirke:
• Lektortjeneste: dvs. læse læsningerne og forbønner under søndagsmessen
• Blomstertjeneste: dvs. købe blomsterne og pynte kirken regelmæssigt
• Rengøring af kirken: dvs. frivillige som kan være med i en rengøringsgruppe og som kan kontaktes, når der er brug for det
• Sakristan: dvs. en der passer lidt på inventar i sakristiet og forbereder søndagsmessen
• Vask: en eller flere, der vil stå for vask af tekstiler (dvs. at vaske purifikatorier, corporale, alterdug osv.)
• Kaffebrygning: helst flere, der vil stå for kirkekaffe-arrangementer (dvs. at arrangere dem, søge for at køkkenet, menighedssalen og toilettet er rent og klar til brug for arrangementet og at rydde op efter arrangementet)

Jo flere, vi er til hver enkelt opgave, jo mere overkommeligt bliver det for den enkelte.
Tilmelding foregår ved at skrive eller ringe eller sms’e til p. Mariano (mckatolsk@gmail.com / 71 72 91 61)

Tak til alle som har gjort renovering og genåbning af kirken en realitet.
Tak til alle som nu vil engagere sig i den nye etape af vores menighedsliv.
Og frem for alt tak være Gud fordi han er god og barmhjertig mod os!