F
       

Så er vi tilbage online!!

11-03-2012 22:59

Ja det er MEGET MEGET MEGET MEGET MEGET længe siden jeg har skrevet herinde og i starten var det egentlig meningen, at jeg ville lukket sitet og sige tak for denne gang, men jeg log siden ligge inaktiv så jeg kunne ændre mening hvis jeg havde lyst - og det har jeg fået!!

Jeg ville ikke gå så meget i detaljer med hvad der er sket siden sidst for det ville tage mig mange timer så i stedet for vil jeg i punktform opsummere:

1. Sommerferien på Tenerife sluttede og jeg var SUPER brun

2. Jeg tog på ferie til Danmark hvilket som altid var skønt!

3. Sommerferien sluttede og jeg vendte næsen tilbage mod bøgerne (stadig rimelig brun)

4. De første mange uger gik med diverse GeogSoc aktiviteter og der var fart over feltet

5. Reading week kom (host, ferie, host) og Thomas, Martin, Jakob og Søren kom på besøg og senere på ugen kom Camilla og Nadia - Se billederne i galleriet!!

6. De næste 5 uger gik lidt sværere end de første, jeg var plaget af hjemve og havde det lidt svært - forsøgte at få forkortet min uddannelse og søge ind på en kandidat uddannelse hertil sommer, men det kunne desværre ikke lade sig gøre da jeg til den tid ikke har skrevet bachelor projekt endnu så jeg blev efter lange overvejelser enig med mig selv om at gøre det færdigt som jeg startede!!

7. I julen kom min familie til jul hos mig her i Dublin og hvilken skønt juleaften vi havde - det var som en dansk jul så bare med et pub besøg inden julemadslavningen gik i gang

8. Juleferie i DK med massere af sjov og ballade

9. Tilbage i skolen igen og på med arbejdshatten!! 35 forelæsninger om ugen, 10 timers frivilligt arbejde og lektielæsning om aftenen - ja der var ikke tid til så meget andet end at være seriøs, lige ud over...

10. EARTH BALL 2012 - GeogSoc's helt store event kom endelig og der var lagt op til en kæmpe fest! Crown Plaza havde 100 gæster til middag med jazz band og DJ og god underholdning hele aftenen - vi havde en fantastisk aften og det var hele besværet værd, for selvom vi havde slidt hårdt i det for at få tingene på benene så var det en skøn aften og alle hyggede sig :)

11. Spring Reading week - Tog på et lille visit til DK og nød en dejlig uge med alle vennerne og familien hvilket var en skønt pusterum efter al det hårde arbejde

12. Reading week er slut og hverdagen vendte tilbage, og nu er jeg så igang med det helt store afleveringsræs!!

Ja og så er vi vidst up to date med mit liv!!

Jeg har lagt en masse billeder op fra diverse arrangementer så ta' et lille kig på dem hvis du er nysgerrig :)

I de næste par uger vil jeg prøve at holde siden opdateret en gang om ugen så jeg kan nå at fortælle lidt mere om alle de ting jeg går og laver!

Det kan nogle gange være svært for mig at holde alle boldene i luften, og de sidste par måneder har været rigtig hårde, men jeg har troen på at tingene bliver bedre - Jeg har altid forventet rigtig meget af mig selv og det har ikke ændret sig herovre. De første par år herovre handlede om at falde til i de nye omgivelser og vende sig til alle de nye mennesker og rutiner, men nu er jeg faldet til og de akademiske krav til mig selv er "higher than ever", så det er nok ikke så underligt at det er lidt svært fra tid til anden, for i længden kan det være temmelig svært at prøve at klare alt til et 13-tal, men jeg elsker at skrive blog så et forsinket nytårsfortsæt vil være at tage mig tiden til at skrive en gang i mellem :)

Take care until I write again,

Susannah x


Kategori: 2012 March

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Susannah Keller Finn | Dublin 2 - Ireland | Tlf.: +353877918605 | susannah.kellerfinn@gmail.com