D. 12. marts 2009:

06-08-2009 18:49
I dag er vist den første dag, hvor min blog desværre ikke indeholder lutter positive ord og fortællinger her fra Dublin.
Så kom dagen, hvor jeg fik lyst til at give op og sætte mig på min flade bag og sige "Nej nej nej nu gider jeg ikke mere"!
 
De fleste af jer der kender mig ved, at jeg ikke er ret god til at være dårlig til noget, og når det kommer til computere så må jeg jo desværre siges at være en kæmpe idiot.
jeg kender ca. en fejl og det er fejl 40 - fejlen der sidder 40 centimeter fra skærmen, nemlig mit hovedet (og indtil jeg kom til IBM var det en fejl, som næsten altid viste sig at være problemet for mig)!!
Desværre falder man bare ikke i så god jord hos sin Teamleader, hvis man siger til kunderne, at de er for dumme til at have en computer. Og dermed er min viden om computere brugt op, og jeg er herefter ret "lost".
 
Selvfølgelig lærer jeg en masse, men sandheden er, at jeg i et desperat forsøg på at virke bare nogenlunde intelligent overfor folk prøver at huske tingene udenad, og det hjælper mig jo ikke rigtig - jeg burde jo helst vide, hvorfor jeg gør, som jeg gør, og ikke bare famle i blinde og sige "Det kan jeg sgu ikke lige hjælpe med, men hav en dejlig dag".
 
Okay, måske er det ikke lige helt så slemt, som jeg her beskriver, men jeg tror godt i kan se pointen i store træk..
Jeg har brug for bare en enkelt dag at komme hjem, og føle at jeg har været til nytte, og reelt har forstået det jeg har lavet - men mon ikke det kommer med tiden :)
 
Anyway - indtil den dag kommer (hvilket jeg krydser fingre for, at den gør meget snart, ellers får jeg da endnu mere pip i låget end jeg allerede har) så vil jeg bare glæde mig over at Nadia og Nicole kommer i morgen :D
DET BLIVER SÅ HELT VILDT UTROLIGT FEDT!!!!!!!!!
 
Når jeg nu skal se på det fra den positive side, hvilket jo altid er at foretrække, så kunne det jo ikke være mere perfekt, at det er lige nu jeg er lidt trist over arbejdet. Om under 20 timer kommer mine veninder og får mit humør flyvende langt oppe over taget igen :D

Kategori: 3 - Marts 2009

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Susannah Keller Finn | Dublin 2 - Ireland | Tlf.: +353877918605 | susannah.kellerfinn@gmail.com