Vores hund er blevet født med en arvelig sygdom, og ind i en verden, hvor der er miljømæssige faktorer. I den verden vores hund lever i, er der således træer, græs, blomster, støvmider osv. Miljømæssige faktorer der indgår i en helt
normal verden for os som mennesker og derved også vores dyr.
Da det ikke er muligt at fratage vores hund, eller for den sags skyld andre hunde, alle disse helt normale miljømæssige faktorer/påvirkninger, som de helt naturligt bliver udsat for, hos os, eller for den sags skyld havde været udsat for hvis
den var blevet hos opdrætter eller solgt til en helt anden, kan det jo ikke andet end anses for umådelig svært, ja tilnærmelsesvis umuligt, at stille noget op imod de helt normale miljømæssige faktorer.
Vi var ærlig talt ikke forberedte på, at vi købte en hund, som ikke var gearet til en helt normal verden.
Vi passede og fodrede vores hund med det foder og de instrukser, som sælger gav os med og som sælger sagde var godt. Derudover fik den et tilskud af fiskeolie, da sælger sagde det var godt for hundes pels.
Det at vi har købt en hund med en arvelig sygdom, har gjort, at disse fuldstændig normale miljømæssige faktorer/påvirkninger, ikke har været til at klare for vores hund. Nu får han allergi foder, tilskud af olier og har været igennem et meget omhyggeligt hyposensibiliserings-program. Han har det, efter omstændighederne, heldigvis godt i dag.
På baggrund af de kendsgerninger, som er kommet frem efter købet af vores hund, ja… Havde vi vidst, at der hos sælger bliver avlet hunde med denne arvelige sygdom, at der havde været fortilfælde på udvikling af allergi, hos hunde
fra den samme mor som vores, havde vi ikke handlet hos denne sælger.
Som det er oplyst i sagen, har sælger, tidligere haft kuld, med samme mor som til vores, hvor samme problemstilling, allergi, har været aktuel. Hunde med allergi bliver aldrig ”raske”, men kan forhåbentligt leve symptomfrit ved diverse
tiltag. Vores hund i dag er mere eller mindre symptomfri.
Udredningen foretaget af (UDELADT), har fastslået, at der absolut intet har været galt med vores hunds miljø, men at der er visse miljømæssige faktorer/påvirkninger, som bare vil være til stede alle dage.
Den sagkyndige samt klinikken som har udredt vores hund, har begge redegjort for, at vores hund har utvivlsomt lidt af en arvelig sygdom/disposition for at udvikle allergi allerede inden levering. Har en hund denne arvelige sygdom, så spiller den tilsyneladende en væsentlig rolle i udviklingen af allergi.
Vi hæfter os ved, at den sagkyndige ikke har kunnet fastslå med 100 % sikkerhed, om vores hund reelt kan have haft gang i udviklingen af den konstaterede lidelse allerede inden leveringstidspunktet.
Vi mener derfor fortsat, at der er tale om en kvalitetsafvigelse, som har vist sig inden for 6 måneder efter leveringen og som må formodes at have været til stede på leveringstidspunktet. Vi mener ydermere, på baggrund af den meget grundige udredning og sælgers tidligere problemstillinger med andre hunde, at der er væsentlig årsagssammenhæng i mellem hundens arvelige disposition og det at den har udviklet allergi.
Vi har kunnet forstå, at sælger har haft tilbudt kompensation/forlig. Sælger har dog pludselig og af uforklarlige årsager, trukket dette retur.
Vi ser derfor frem til en snarlig afklaring.
Med venlig hilsen
René Andreasen