Lønnegården, en holistisk tilgang til heste.

En snoet sti

 
Hvorfor denne side? Jeg oprettede oprindeligt denne hjemmeside, som en reklame søjle for aktiviteter, undervisning og træning. Gennem årene er det blevet til mindre af det, pga. perioder med dyk og mindre energi. Derfor gør jeg også opmærksom på menupunktet;" priser" at forløb kan indeholde pauser. Jeg overvejede at lukke siden igen, men besluttede at lade den stå. Selv om jeg i perioder ikke føler jeg har så meget at give af, er jeg stadig et menneske der har lyst til at dele. Så måske kommer der i perioder igen overskud til at undervise, træne andres heste, holde arrangementer eller dele tanker. Så siden står. 
 
Vi har nu købt Lønnegården, og vil lige så stille starte noget op igen. Jeg vil fortsætte med at undervise her hjemme. Vores ridebane er bedst i de tørre perioder (heldigvis er den aldrig mudret) og vores lille ridehus har ikke den bedste bund pt, så når vi er tvunget indenfor, er det mest arbejde fra jorden der kan lade sig gøre.

Jeg har et ønske om igen at holde kurser, samlinger og andre arrangementer, både med gæste instruktører og egne arrangementer. Vi starter lige så stille op med et lille arrangement som tager udgangspunkt i det forløb som jeg tidligere havde her på min hjemmeside, som jeg kaldte; Kom i kontakt med dig selv og din hest". I setuppet indgik diverse fysiske nærværsøvelser, guidet meditation samt sessions med hestene, hvor vi undersøgte hvad og om øvelserne havde nogen indflydelse på vores kontakt med dem. Skriv til mig på mail hvis du syntes det lyder som noget du og din hest kunne have lyst til og brug for.

Jeg er spændt på at se hvad vi og stedet udvikler sig til, og jeg glæder mig til at invitere jer til mange dejlige timer sammen med og om vores fantastiske venner og læremestre - vores passion - hestene.
 
Denne side, vil jeg også bruge som et sted at udtrykke min søgen, erfaring, forundren og beundring af disse fantastiske dyr og deres kraftfulde effekt og indvirken på os mennesker, hvis vi åbner vores sind for dem, og for det de har at give og lære os, ved deres blotte tilstedeværelse.
 
Som en platform for tanker om dybden og styrken af den stærke og kærlige forbindelse der kan opstå mellem os og disse vidunderlige væsner.
 
Hvis du har lyst til at kommenter på noget, dele tanker eller stille spørgsmål, er du meget velkommen til at gøre det enten i rubrikken under billederne på menusiden;"kontakt" eller ved at sende mig en mail.

Kh Kir
 
 
   Jeg hedder Kir og er født i København i 1977. Mit liv med heste startede da jeg endelig fik lov til at begynde at gå til ridning på en nærliggende rideskole da jeg var 10 år. Det blev hurtigt til fast hestepasser på diverse ponier og heste, parter og til sidst min første hest da jeg var 15 år. Jeg var lykkelig og det betød så meget for mig at have hestene i mit liv igennem min opvækst. Oprindeligt er jeg uddannet inden for den traditionelle dressur. Som helt ung var jeg i lære på et traditionelt ridecenter, hvor jeg underviste rideskole og privatelever. Jeg har igennem årene deltaget på diverse kurser hos mange forskellige beriddere og inden for DRF. 
 
Jeg har lært rigtig mange fine ting i mine unge år, men der var også noget af det der gnavede lidt i mit hjerte.
 
Da jeg mødte min veninde Ute, opdagede jeg en helt anden verden, en helt anden tilgang til hestene. Det var en tilgang der var meget anderledes end hvad jeg ellers havde oplevet og jeg begyndte en rejse (som jeg stadig er på, og som vil vare hele livet) hvor jeg løbende fik lys på den fornemmelse jeg altid havde haft. At mange af mine indstillinger til heste, mennesker og til livet generelt, var anderledes end det jeg havde lært og set ind til da, i hesteverdenen. 
 
Idag bor jeg i vestjylland sammen med min hustru Kathrine, vores hyrdehund Alba og vores skønne lille flok, som består af Flamme, Lovis og Vølven.
 
I 2009 fik jeg lyst til at læse igen og gik igang med at læse ungdomspædagogik på UCSyd. Det var en rigtig spændende uddannelse som jeg forsøger at linke til min indstilling til mennesker og dyr og til den måde jeg underviser på. Jeg var under uddannelsen og i mine opgaver, især meget optaget af nærværsaktiviteter og opmærksomt nærvær i forbindelse med menneskers samvær med heste.
 
Der har været (og er stadig) mange heste og mennesker som har krydset min vej. Heste og mennesker der har lært mig noget nyt, givet mig nye ting at reflektere over og vist mig nye stier at gå ud af.
 
Idag har mit liv med heste og mit øvrige liv fundet sammen på en mere harmonisk måde. Jeg er hele tiden i en læreproces, og vejen er spændende og udfordrende.  
 
Alt det jeg lærer har jeg i min rygsæk, og jeg bruger det som jeg finder brugbart og som jeg føler stemmer overens med mine overbevisniger om hvordan man møder og omgåes mennesker og dyr.
 
Læs mere om min historie i menu punktet "Kir Thorsted Kielgast"
 
Kir Thorsted Kielgast | Lønnegården, Boelsvej 50, Lønne, 6830 Nørre Nebel  | Tlf.: 22482069 | kir.thorsted@hotmail.com