Hvorfor denne side? Jeg oprettede oprindeligt denne hjemmeside, som en reklame søjle for aktiviteter, undervisning og træning. Gennem årene er det blevet til mindre af det, pga. perioder med dyk og mindre energi. Derfor gør jeg også opmærksom på menupunktet;" priser" at forløb kan indeholde pauser. Jeg overvejede at lukke siden igen, men besluttede at lade den stå. Selv om jeg i perioder ikke føler jeg har så meget at give af, er jeg stadig et menneske der har lyst til at dele. Så måske kommer der i perioder igen overskud til at undervise, træne andres heste, holde arrangementer eller dele tanker. Så siden står.
Vi har nu købt Lønnegården, og vil lige så stille starte noget op igen. Jeg vil fortsætte med at undervise her hjemme. Vores ridebane er bedst i de tørre perioder (heldigvis er den aldrig mudret) og vores lille ridehus har ikke den bedste bund pt, så når vi er tvunget indenfor, er det mest arbejde fra jorden der kan lade sig gøre.
Jeg har et ønske om igen at holde kurser, samlinger og andre arrangementer, både med gæste instruktører og egne arrangementer. Vi starter lige så stille op med et lille arrangement som tager udgangspunkt i det forløb som jeg tidligere havde her på min hjemmeside, som jeg kaldte; Kom i kontakt med dig selv og din hest". I setuppet indgik diverse fysiske nærværsøvelser, guidet meditation samt sessions med hestene, hvor vi undersøgte hvad og om øvelserne havde nogen indflydelse på vores kontakt med dem. Skriv til mig på mail hvis du syntes det lyder som noget du og din hest kunne have lyst til og brug for.
Jeg er spændt på at se hvad vi og stedet udvikler sig til, og jeg glæder mig til at invitere jer til mange dejlige timer sammen med og om vores fantastiske venner og læremestre - vores passion - hestene.
Denne side, vil jeg også bruge som et sted at udtrykke min søgen, erfaring, forundren og beundring af disse fantastiske dyr og deres kraftfulde effekt og indvirken på os mennesker, hvis vi åbner vores sind for dem, og for det de har at give og lære os, ved deres blotte tilstedeværelse.
Som en platform for tanker om dybden og styrken af den stærke og kærlige forbindelse der kan opstå mellem os og disse vidunderlige væsner.
Hvis du har lyst til at kommenter på noget, dele tanker eller stille spørgsmål, er du meget velkommen til at gøre det enten i rubrikken under billederne på menusiden;"kontakt" eller ved at sende mig en mail.
Kh Kir