Tid til forandring
Det en varm sommerdag. Jeg har bare lyst til en is eller en pause for varmen. Man kan ikke finde helle inde i skyggen for den varme. Sveden hagler af mig, min hvide t-shirt er helt våd. Mine hænder er helt klamme. Mit hoved brænder mod solen. Endelig har jeg forstået det.
Jorden bliver varmere og varmere. Det vil sige global opvarmning. Det skyldes menneskenes på-virkning af klimaet. Opvarmning medfører klimaforandringer som har voldsomme konsekvenser. Den øger risikoen for hedebølger og tørke, fejlslagen høst, vandmangel og skovbrande, kraftige storme, oversvømmelser og nedbrydning af kysterne. I Danmark kan vi ikke rigtig mærke klimafor-andringerne. I andre lande verden over er der beviser på at klimaforandringerne er i gang lige nu. I Grønland smelter isen. Isen på bjergene smelter også. Det medfører at vandstanden i havene vil stige meget. Klimaforandringerne rammer mennesker verden over især i de fattige lande og de lavt-liggende lande. Der er også positive forandringer. De rammer især de kølige og rige lande. Man kan gøre en masse for at bremse klimaforandringerne. Man kan reducere forbruget af kul, olie og natur-gasser og i stedet bruge vedvarende energikilder, såsom vindmøller og biler som kører på strøm. Jeg synes der skal gøres noget i en fart, så drivhuseffekten ikke holder så meget på jordens varme, som den kan komme til, hvis vi ikke gør noget.
Drivhuseffekten holder på jordens varme næsten ligesom et drivhus. Luftarterne der holder på var-men kaldes drivhusgasser. Strålerne fra solen går igennem drivhusgasserne og varmer dem op, så jorden afgiver infrarød varme. En stor del af varmestrålerne bliver kastet tilbage mod jorden igen, hvis de rammer nogle af drivhusgasserne. Drivhusgasserne er f.eks CO² (Kuldioxid) CH4 (Metan). Kvæg har stor virkning på klimaet, fordi metan fra kvægets mave har en virkning som drivhusgas. Hvis man spiser mindre kød, og flere grøntsager ville det skam gavne klimaet. Drivhuseffekten er vokset meget. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er den højeste i 650.000 år. Koncen-trationen i atmosfæren bliver målt i ppm (antallet af molekyler pr. million i tør luft). Før forbruget af kul og olie var det naturlige indhold af CO2 i atmosfæren mindre end 280 ppm. I dag er tallet steget meget og det ligger på 387 ppm. Tallet stiger ca. med 2 ppm hvert år. Menneskerne udleder mere end 50 milliarder tons drivhusgas hvert år. Tre fjerdele er CO² (Kuldioxid). En fjerdel er metan, lattergas og andre drivhusgasser. Udledningen er langt mere end havene og planterne kan optage. Hvis vi ikke reducere forbruget af CO², vil den fortsætte med at vokse. Hvis vi ikke havde driv-huseffekten ville jorden ca. være 33 grader koldere. Det smukke og fantastiske liv som vi kender i dag, ville ikke være muligt pga. global opvarmning.
Jeg synes at hvis de skulle skærer ned på forbruget af strøm f.eks så mit brug af computer bliver begrænset til en time så ville jeg nok spille noget mere fodbold. Jeg synes det ville være irriterende hvis der skulle skæres ned på computer forbruget. Så synes jeg hellere de skulle skære ned nogle andre steder. Hvis computerforbruget blev begrænset til en time ville jeg nok bare se noget mere tv i stedet.
Ti af de seneste tolv år er blandt de varmeste der er målt siden 1850. Temperaturen er steget med ca. 0,8 grader siden 1800. Klimaet påvirkes af mange naturlige ændringer f.eks solens stråling, jordens afstand og hældning i forhold til solen, vulkanudbrud og havstrømme. Drivhusgasserne er årsagen til klimaforandringerne. De positive forandringer af klimaet bliver mindre og mindre nu mere temperaturen stiger og de negative forandringer bliver større. Nogle arter kommer ikke igen og lavt-liggende områder kan ikke oprettes igen hvis de kommer under vand og heftigt vejr. Når isen og sneen smelter bliver jordens og vandets overflade mørkere. Mørke tiltrækker varme. Når den bund-frosne tundra (Plantemateriale) i Sibirien, Alaska og Canada tør op kan der blive frigivet enorme mængder af metan fra mikroorganismers nedbrydning af plantemateriale. Der er også chance for at regnskoven i Amazonas tørre ud. Når træerne holder op med at gro og planteresterne bliver ned-brudt så vil der blive frigivet store mængder af CO². Der er faktisk risiko for at indlandsisen i Grøn-land lige pludselig når et punkt hvor man ikke kan stoppe smeltningen. Der smelter mere is end der kommer på toppen. Det der smelter glider i havet som isbjerge.
Jeg synes det ville være skidt hvis alle disse katastrofer skete. Så ville man sandsynligvis nok ikke kunne rette op på forbruget af CO² fordi naturen selv ville frigive store mængder af varme og CO² f.eks hvis alt sneen smeltede, ville jorden og vandoverfladen blive mere sort og ville tiltrække mere varme. Jeg kunne skam ikke forestille mig sådan et varmt miljø over hele verden. Mange naturkata-strofer ville man ikke kunne kontrollere.
Man kan godt standse forbruget af kul, olie og gas. Der er bygget bygninger hvor de bruger mindre energi end det de producere. Det er også muligt at lave køretøjer det kører på overskuds strøm fra vindmøller. I Danmark er fjernvarmesystemet også kendt, de bruger varme fra elværker og affaldsforbrænding. Det er økonomisk muligt i de rige lande. Det er forskelligt hvad de forskellige ting koster. Det billigste er at sænke energispildet og sænke energiforbruget. Man kan også leve sundere med noget mere motion og tag cyklen i stedet for bilen. Mange af løsninger koster meget, men efter noget tid giver det overskud når man sparer udgifterne til energiforbruget. Det er faktisk realistisk. I de kommende år skal der investeres over 1000 milliarder i energiforsyning.
Jeg ville personligt selv have sådan et hus hvor den producer mere strøm end den bruger. Det er også en god ide med køretøjerne. Jeg synes det er en god ide at vi gør så meget for klimaet.
