Uopfordret ansøgning
 

Skolebibliotek

Jeg vil gerne arbejde på skolebibliotek. Jeg har en bred erfaring indenfor området, da jeg selv har bygget Stokkemarke Friskoles bibliotek op fra grunden af. Fra Holeby Skole har jeg kendskab til biblioteksprogrammet Dantek og er iøvrigt vant til at bruge computer og at arbejde med databaser, som f.eks Access.

Jeg er typen der elsker orden og systematik. Jeg er perfektionistisk og god til detaljer og at sætte ting i system, så det skaber det store overblik. Jeg nyder at sætte bøger på plads og at bringe orden og system i bogdepoterne. Jeg kan arbejder med bøgerne i timevis uden at finde det kedeligt på nogen måde.

Som skolelærer er jeg også god til at skelne mellem hvilke bøger der hører til på bogdepotet eller lærerbiblioteket og hvilke der er egnet til letlæsning og frilæsning.
 


MEDIATEKET PÅ HOLEBY SKOLE. Maj-juni 2006
På Holeby Skole (Nu: Søndre Skole, Holeby afdeling) var jeg i arbejdsprøvningspraktik i maj-juni 2006 på skolebiblioteket, hvor jeg fik en grundig indføring i biblioteksarbejdet, samt anvendelse af biblioteksdatabasesystemet Dantek.
 
Jeg var meget glad for at være der - og ville have været ansat i fleksjob der, hvis det ikke lige var fordi min sagsbehandler sagde nej til mit fleksjob.  Jeg ankede sagen, som jeg vandt efter 9 mdr., men på det tidspunkt var jobbet besat ti anden side...
BIBLIOTEKET PÅ STOKKEMARKE FRISKOLE. Nov/08-Dec/10
Da jeg startede på Skolebiblioteket på Stokkemarke Friskole i praktik i november 2008 , kunne jeg bogstavelig talt starte fra bunden af. Reolerne var stillet klar - men tomme og bøgerne lå på gulvet og i flyttekasser.
 
Jeg startede med at grovsortere bøgerne i skønlitteratur og faglitteratur mv. Senere kunne jeg så sortere skønlitteraturen efter forfatternavne og faglitteraturen efter fagkodenumrene. Hertil kom så alle de andre kategorier af bøger, der kunne være svære at placere; billedbøger, leksikoner, letlæsningsbøger, undervisningsmateriale mv.
 
Senere begyndte jeg så at sortere indskolingsbøger fra og lave et lille hjørne til de mindste elever og dette har jeg udbygget hen ad vejen. Desuden har jeg emnesorteret skønlitteratur i flere emner som f,eks. gys, krimi, heste, kærlighed, sciense fiction, fantasy osv. Det gør det lettere for elever at finde den type bøger de leder efter. - og man kan blive ved med at specialiserer skolebiblioteket - kun fantasien sætter grænser...
 
Hertil kommer så arbejdet med at registrere de enkelte bøger.... :-)