Hun er vores første Labrador Retriever. Og hold da op hvor bliver man fanget når man får en hund som Freja som førstegangs Labrador.
Alt er gået som en leg, indlæring har været nemt og dette er også afspejlet i de resultater vi har lavet på meget kort tid. Bla. DcH's DM i 2016, altså hvor Freja er lidt over halvandet år gammel.
Hun har haft nemt ved at alt, vil gerne tage vildt, er ikke bange for skud, er meget fører fokuseret, hvilket gør træningen af hende til en udsøgt fornøjelse.
Vi startede med at træne på hvalpe/kursus hold hos DcH Thisted, bare for at komme igang med træningen på den rigtige måde.
Så trænede vi videre efter en sommerferie hos D.R.K på et brugsprøve hold, hvor vi fik pudset de ting af der skulle være på plads i forhold til en brugsprøve. Dette gik også som en leg, og som 8 mdr(det tidligste prøven kan tages) tog vi brugsprøven med 40 ud af 40 mulige points.
Ville faktisk gerne have trænet videre med markprøver, men pga af lange afstande og en familie med små børn der også skal fungere, er det lagt på hylden indtil videre.
Vi valgte istedetfor at genoptage vores lydighedstræning i DcH, først på ny C resten af året 2015, hvor vi fik oprykning til C-klassen efter en konkurrence i ny C.
Og så i 2016 har vi trænet lydighed i C-klassen og gået til konkurrencer i denne, hvor vi formåede og blive udtaget til DM, med de bedste resultater i udtagelsen, men det glippede desværre på dagen og vi sluttede på en flot 6 plads ud af de 40 der var udtaget, og som den bedste yngste hund i klassen.
Vi formåede og blive Nordjysk mester i Frederikshavn og vi fik også hevet kredsmester pokalen med hjem, den bliver givet til den der har de 3 bedste resultater i C-klassen i Kreds 1.
Så nu er vi klar til at det bliver nytår, så vi kan rykke op i B-klassen og få nogle nye udfordringer. Der skal bla til at gåes spor og laves fremadsendelse, rundering og feltsøg bliver sværere, linen skal af og der skal gåes fri ved fod, dæk med føren i skjul, i springet bliver der koblet en apport på. Så der bliver nok og tage fat på. Så må vi se hvor meget tiden tillader det næste år, med en famile og skole der også skal passes