Nedenstående er et lille udpluk af de faglige aktiviteter som har været kompetencegivende og udviklende for mig.
2012 ICCA World Congress - Puerto Rico
Formål: At vedligeholde og udbygge netværk til internationale associations samt deltage i kompetencegivende seminarer og Business Lead Exchange Sessions.
Jeg planlagde og deltog i Business Lead Exchange Sessions med 7 større leads til følge.
2012 MPI - EMEC2012 i Budapest
Formål: At vedligeholde og udbygge netværk til internationale associations samt deltage i kompetencegivende seminarer.
Jeg deltog i specifikke, kompetencegivende seminarer.
2011 ICCA World Congress - Leipzig
Formål: At vedligeholde og udbygge netværk til internationale associations samt deltage i kompetencegivende seminarer.
Jeg medvirkede til planlægning og eksekvering af forretningsmøder i forhold til mit internationale netværk, og deltog i Business Exchange sessions.
Aktiviteten genererede nye leads og relationer.
2010 UEFA og Frank Arnesen Talkshow - Frederikshavn
Formål: At lave en salgsevent som skaber både omtale og omsætning.
Jeg medvirkede til ide og projektbeskrivelse, identificerede målgruppe og afsætningskanaler og udarbejdede salgs- og marketingmateriale. Jeg havde ansvar for salg til de udvalgte målgrupper og virksomheder og varetog planlægning af venue og logistik, herunder også forhandling med leverandører.
Arrangementet levede op til de økonomiske målsætninger og med besøg fra 3 landsdækkende TV-stationer, såvel som den skrivende presse, opnåede vi PR langt over forventning.
Tur-messe 2010 i Göteborg i samarbejde med VisitDenmark
Formål: At sælge og markedsføre produkter i Frederikshavn Kommune til mødemarkedet i Sverige.
Jeg udarbejdede salgs- og præsentationsmateriale, lavede research på de kunder som havde booket møde og fandt individuelle vinkler til hver kunde. Jeg udvidede mit netværk og skabte nye relationer ved dialogen med gamle såvel som nye kunder.
Aktiviteten genererede flere nye leads end forventet.
2009 World Pro Tour Table Tennis - Frederikshavn
Formål: At lave en international sportsevent som skaber både omtale og omsætning.
Jeg medvirkede til projektbeskrivelse og udarbejdede salgs- og marketingmateriale. Jeg havde ansvar for projektsalg til virksomheder og sponsorer, og deltog i planlægning af venue og logistik. Jeg havde ansvar for forhandling med leverandører, hoteller og offentlige myndigheder.
Arrangementet skabte den forventede meromsætning og fik PR nationalt såvel som en daglig, direkte transmission til det kinesiske marked.
2009 "Creating Winners" - David Plouffe og Jon Tibbs - Frederikshavn
Formål: At lave et Business Seminar om at skabe vindermentalitet i kampagner, og således skabe omtale og omsætning. Barack Obama’s kampagnestrateg, David Plouffe og strategen bag flere olympiske bud om værtsbyer, Jon Tibbs, var key note speakers.
Jeg medvirkede til udarbejdelse af projektbeskrivelse, og havde ansvar for udarbejdelse af salgs- og marketingmateriale. Jeg havde ansvar for det opsøgende salg til virksomheder og organisationer indenfor den identificerede målgruppe, og stod for planlægning af venue og logistik. Jeg havde ansvar for marketing og kommunikation og udarbejdede og effektuerede medieplan, både on- og offline.
Arrangementet opnåede den økonomiske målsætning og skabte national omtale.
2008 World Match Race Sailing i samarbejde med Kongelig Dansk Yachtclub
Formål: At lave en international sejlbegivenhed som skaber omsætning og omtale.
Jeg medvirkede til udarbejdelse af salgs- og marketingmateriale, og havde ansvar for salg til virksomheder i forbindelse med VIP-area. Jeg var ansvarlig for udvikling og effektuering af sideløbende CSR-konference og udarbejdelse af alt materiale i den forbindelse.
Arrangementet skabte meromsætning over forventning og fik international PR bl.a. hos New York Post og Eurosport.
2008 MPI European Meetings & Events Exhibition in London
Formål: At sælge og markedsføre nordjydske produkter til den internationale mødeindustri.
Jeg udarbejdede salgs- og præsentationsmateriale og deltog i faglige seminarer og workshops.
Aktiviteten gav nye netværk og relationer og gav leads på tværs af brancher.
2007 Sportaccord Beijing i samarbejde med Sport Event Denmark
Formål: International salgsmesse med deltagelse af den Olympiske Komite, med sigte på at sælge Danmark som vært for internationale sportsbegivenheder.
Jeg udarbejdede salgs- og marketingmateriale og medvirkede til planlægning af stand og venue. Jeg deltog i salgspræsentationer og workshops med internationale forbund.
Aktiviteten gav mulighed for at afgive bud på internationale mesterskaber og skabte nye netværk og relationer.
2007 World Floorball Championships in Frederikshavn
Formål: At lave et VM-arrangement som skaber omsætning og omtale.
Jeg havde ansvar for salg af lokale ydelser til de internationale deltagere, herunder også forhandling med leverandører og eksterne aktører, samt udarbejdelse af salgsmateriale. Jeg medvirkede til planlægning af venue såvel som udvikling og markedsføring af omsætningsfremmende tiltag i byen.
Arrangementet gav en meromsætning på DKK 11 mill. i byen og fik national og international PR.
2006 Bill Clinton og Hans Blix Business Seminar Frederikshavn
Formål: At lave en event for internationale menningsdannere og skabe omsætning og omtale.
Jeg medvirkede til udarbejdelse af projektbeskrivelse og udarbejdelse af salgs- og marketingmateriale. Jeg havde ansvar for det opsøgende salg til virksomheder og organisationer, og deltog i planlægning af venue og logistik. Jeg var ansvarlig for VIP's og myndighedspersoner.
Arrangementet genererede en omsætning langt over det forventede og står stadig som den enkelstående event som har generet mest medieomtale til Frederikshavn.