Om betaling
Der er to måder at betale på – bankoverførsel eller PayPal.
Bankoverførsel:
Når du har udvalgt de varer du ønsker at købe, så skal du vælge betalingsform. Hvis du vælger "Bankoverførsel", og går videre ved at klikke på "Fortsæt til bestilling", så kommer du til en side, hvor du skal udfylde navn, adresse og e-mail.
Sæt hak ved "Jeg accepterer ovenstående forretningsbetingelser" og "Bekræft bestilling".
Så kommer du til en side, som bekræfter dit køb, og bl.a. oplyser dig om ordrenummer. Samtidig bliver der sendt en ordrebekræftelse til din e-mail.
Når du overfører pengene via din bank, skal du huske at notere ordrenummeret.
Normalt går der 1-3 dage, før vi kan se din betaling. Hvis du bruger Nordea (som os), kan vi se din betaling næsten lige med det samme.
PayPal:
Når du har udvalgt de varer du ønsker at købe, så skal du vælge betalingsform. Hvis du vælger "Betaling via internationalt kreditkort eller PayPal-konto", og går videre ved at klikke på "Fortsæt til bestilling", så kommer du til en side, hvor du skal udfylde navn, adresse og e-mail.
Sæt hak ved "Jeg accepterer ovenstående forretningsbetingelser" og "Bekræft bestilling".
Så kommer du til en side, som bekræfter dit køb, og bl.a. oplyser dig om ordrenummer. Samtidig bliver der sendt en ordrebekræftelse til din e-mail.
Derefter skal du vente på en e-mail fra Pay-Pal. Den kommer ikke automatisk, men først, når vi (Pontia Design) har været inde på Pay-Pal og sætte det i gang. Derfor kan der gå lidt tid, da vi ikke altid er lige ved vores pc.
Du får så en e-mail fra ”sendmail@paypal.com” med et link, som du skal klikke på.
Hvis du ikke allerede er oprettet som Pay-Pal-bruger, skal du vælge om du vil oprette dig nu. Se mere om PayPal her: http://www.webguiden.dk/paypal.htm eller http://www.paypal.com/
Hvis du ikke vil oprette dig som bruger nu, kan du klikke på det link, der hedder ”Use your credit card or bank account ..”. Derefter kommer du til en side, hvor du skal udfylde land, navn, korttype, kortnummer, adresse, e-mail og telefonnr. Til sidst skal du taste en kode, som står forneden.
Pay-pal er meget sikkert. Køber og sælger ser ikke hinandens konto-/kortnummer.
Forsendelse
Vi sender dine varer senest 3. dag efter vi har registreret din betaling – og som regel allerede samme dag.
Vi sender med Post Danmark i en bobbel-plast-konvolut. Vi har opkrævet dig 10 kr i porto sammen med betalingen. Det dækker 5,50 kr. til frimærker og 4,50 til konvolutten. Nogle gange (når vægten ikke når op over 50 gram) kan vi sende to armbånd i samme konvolut, og så bliver du kun opkrævet 10 kroner i alt for porto.
Fortrydelsesret
Vi driver vores lille ”forretning” på hobbyplan, og er ikke momsregistrerede, men tilbyder samme reklamationsret, som i købeloven.
Vi vil gerne have, at vores kunder er glade og tilfredse med det de køber hos os. Derfor vil du kunne returnere dine varer til os indenfor de første 14 dage. Så har du tid til at se, om varerne lever op til dine forventninger. Hvis du ikke er tilfreds, så send os en mail, så vi kan aftale nærmere.
Hvis der er noget galt med varen, skal du selvfølgelig også kontakte os.
Se Forbrugerstyrelsens vejledning:
http://www.forbrug.dk/klage/retogpligt/1/2/fjernsalg-fortrydelsesret-aftaler-inden-1102004/
Gode råd om brug af armbåndene
Snørerne, som armbåndet er knyttet med, udvider sig, når de bliver våde, og bliver mere sarte. Mens armbåndet er vådt, kan det være næsten umuligt, at åbne og lukke det. Hvis man alligevel forsøger, kan snørerne knække.
Så derfor: undgå at have dit armbånd på i bad – og prøv ikke at åbne armbåndet lige efter du har vasket hænder.