Petrea og Gothold Nielsen Thårup s gravsten/sted er blandt de fredede på Lindknud kirkegård. Den findes tæt på kontor/kapel-bygningen Her er en historie om dem:
Gothold Nielsen Thårup f. 7 april 1829 - d. 18 aug. 1906, begravet på Lind-knud kirkegård. Inden familien kom til Assersbølgård i 1892 havde Thårup været godsforvalter på Næsbyholm på Midtsjælland, amtsfuldmægtig i Orup ved Fakse samt justitsråd.
Gothold Thårup blev gift første gang med:
Sofie Kathinka Tygesen f. 12 dec. 1823 - d. 9 juni 1865, begravet i Roholte Hun var datter af kgl. kok Jakob Hansen Tygesen, Christiansborg.
I dette ægteskab fødtes 4 børn:
1. udøbt pige 13dec. 1852, død samme dag
2. Niels Anton Johan Thårup f. 7 marts 1854 , arkitekt i København.
3. Frederik Karl Ulrik Thårup f. 10 jan. 1856 i Orup. Rejste til Amerika.
4. Caroline Johanne Charlotte Thårup f. 24 sept. 1857 – d. 24 maj ? begravet i Roskilde. Gift med inspektør på døvstummeinstituttet i Holme ved Glim. Denne datter fik skødet på Assersbølgård i 1892. Hun havde 4 stedbørn.
Gothold N. Thårup blev gift anden gang med:
Petrea Edvardine Vilhemine Hortmann f. 17 okt. 1841 – d. 18 jan.1932 på Frederiksberg, begravet i Lindknud. Hendes far var arrestforvarer i Præstø.
I dette ægteskab fødtes 8 børn:
5. Sofie Katinka Thårup f. 24 marts 1867 i Næsby, gift med Carl Niels Ferdinand Lassen, hans far var kammertjener hos Fr. d. 7. Moderen var fra Norge.
6. Elisabeth Marie Thårup f. 30 april 1868 – d. 30 april 1869
7. Louise Augusta Thårup f. 25 juli 1870 cand.mag. Lærer på Frederiksberg.
8. Anna Inge Julie Thårup f. 26 aug 1872 – d. 23 juni 1879
9. Sigrid Johanne Thårup f. 12 sept. 1874 ?
10. Valborg Margrethe Thårup f.19 juni 1876 – d. 26 aug. 1939. Lærer i Købnh. Gift med viceskoledirektør cand. jur. Holger Rutzebech. Hans far var skibsfører i Ålborg.
Denne datter havde skødet på et huset Hovborgvej 20 fra 1906 – 12.
Her boede moderen efter Gotholds død i 1906. I 1912 flyttede hun til Frederiksberg.
11. Elisabeth Marie Thårup f. 17 marts 1879, lærer i Randers, gift med klein-smedemester Carl Ludvig Hansen.
12. Astrid Ingeborg Julie Thårup f. 5 okt 1881, lærer i Randers, gift med overlærer Jens Brix Olsen Agner.
Gothold Nielsen Thårups forældre hed Niels Madsen Thårup født 28 sept 1785 Torup, Fyn, død St Heddinge 26 feb. 1876. Moderen hed Johanne Pedersdatter Klein. Hun døde dec. 1844 efter at have født 9 børn hvor Gothold var nr. 9. Faderen blev dbmd. Han var urmager, politibetjent, retsvidne i St. Heddinge.
Børnene:
1. Mads Peter Nielsen Thårup 27 juni 1812 i St. Heddinge
2. Kirstine Nielsdatter Thårup 3 jan. 1814 -
3. Hans Vilhelm Nielsen Thårup 14 nov. 1814 -
4. Carl Nikolaj Jubel Thårup 30 okt 1817 -
5. Christian Nielsen Thårup 27 maj 1819 -
6. Gjertrud Ulrica Seraphia Nielsdatter T. 18 okt. 1821 -
7. Frederik Cederfeldt Nielsen Thårup 4 okt. 1823 -
8. Niels Anton Thårup 8 feb. 1827 -
9. Gothold Nielsen Thårup 7 april 1829 -
Barnebarn af nr.7, skomager Frederik Cederfeldt Nielsen Thårup, Margit Thårup Nielsen, St. Heddinge har leveret oplysningerne fra en slægtstavle, som findes i familien. En anden del af historien om Thårup - slægten findes på Stevns lokalhistorisk arkiv. Arkivlederen her viste sig at være godt kendt med Lindknud idet hans farbror var sognets præst fra 1929 – 47, Viggo Hansen.
Hvorfor rejste Gothold og Petrea Thårup, som 63 og 51 årige, fra de forskellige opgaver, - godsforvalter på Næsbyholm, amtsfuldmægtig, justitsråd, - til Lind-knud for at købe den forsømte Assersbølgård i 1892?
Hvorfor fik datteren Caroline Johanne Charlotte skødet på gården ?
Hvorfor havde datteren Valborg Margrethe skødet på huset i Lindknud ? Begge disse døtre boede med deres familier og havde stillinger på Sjælland ? Disse spørgsmål har det ikke været muligt at finde svar på.
Måske kan købet af Assersbølgård forklares lidt ved, at gården havde præg af herregård, men allerede i 1899 måtte de afstå gården. Det gik dem som en række forgængere på Assersbølgård, - man kunne ikke ernære sig på den.
Hvilken skuffelse må det ikke have været!
Gothold Thårup døde 18 aug. 1906 og blev begravet på Lindknud kirkegård.
Petrea Thårup rejste fra Lindknud til Frederiksberg i 1912 og døde der i 1932. Hendes urne blev sat ned i mandens gravsted.
Næsbyholm samt Bavelse gods hvor Thårup havde været forvalter, hørte dengang og hører stadig sammen, de har et tilliggende på godt 1400 ha. Godset nævnes allerede i 1388 hvor Lunge-slægten er ejere. Det er sandsynligvis den samme Lunge-slægt, der ejede Assersbølgård i 1500-årene.
Næsbyholm havde været statens ejendom fra 1824 – 36, men blev derefter solgt til slægten Rønnenkamp, der derefter ejede godset i mange år,- det har været hos den familie Thårup var godsforvalter.
De 4 første børn er født i Orup syd for Fakse, hvor også deres mor er begravet ( Roholte kirkegård).
Familien må derefter omkring 1860 være flyttet til Næsby ved Næsbyholm hvor de sidste 8 børn er født.
Gothold Thårup var åbenbart en myndig og initiativrig mand. Han sørgede for, at der blev etableret en landboforening på vor egn. Foreningen kom til at hedde Kolding Vesteregns Landboforening. Navnet fik den pga. at der allere-de var en forening med Vejen som centrum, der hed Kolding Omegns Landbo-forening. (Foreningerne er for længst forenede)
Der findes en ret udførlig beretning om denne landboforenings start i et jubi-læumsskrift da foreningen blev 50 år i 1947.
I dette skrift er Thårups indbydelse til egnens landmænd i sognene Lindknud, Bække, Vorbasse, Hejnsvig, Grindsted, Grene og Starup sogne til drøftelse af hans ideer med at starte en Landboforening, gengivet.
Indbydelsen vidner om at Thårup kom fra bedre egne og at han havde udsyn og havde ordet i sin magt.
Indbydelsen lyder sådan:
”Det er utvivlsomt at der her på egnen i mange tilfælde anvendes mere på kreaturenes fodring, end de kan tilbagebetale med deres produkter, den væsent-lige grund hertil er meget almindelig den, at køernes malkeevne i sig selv er for ringe. Det spørgsmål ligger da nær: hvad kan der gøres for at råde bod på den-ne mangel? Svaret bliver dette, at der bør stræbes efter at tilvejebringe dyr med bedre malkeevne; men dermed er sagen ikke klaret. Sådanne dyr kan jo vel kø-bes fra andre egne, men udgifterne hertil vil under de nuværende trange tiders tryk blive for store for de allerfleste beboere, ikke at tale om den omstændig-hed, at der altid vil hengå en tid førend et sligt dyr fra en anden – måske fra den her meget forskellig – egn hentet dyr bliver stedvant og således i stand til at yde fuldt udbytte
Et andet sikkert, om end mere langsomt virkende hjælpemiddel ville være om der her dannedes, en efter egnens forhold afpasset landboforening med tilhø-rende dyrskue, foruden andre i øjeblikket måske fjernere liggende formål, f.eks. oprettelse af kvægavls- og tyreholdsforeninger, præmiering af fortrinlig dyrkede huslodder, medvirken til nyttige rejser for husmænd, foredrag – over-hovedet, hvad der står i forbindelse med og kan være til gavn for landbruget og husdyravlen
For betydningen heraf er det ikke nødvendigt at føre noget bevis, det vil være at pege på de iagttagelser og erfaringer, der er gjort på mange andre steder. Hvis det måtte siges, at der trindt om allerede findes sådanne foreninger, hvori man kan indtræde, og dannelsen af en ny forening således synes at være over-flødig, da kan hertil svares, at vejen til disse foreningers mødesteder er for lang og besværlig for denne egns beboere, og – hvad der endnu er af langt større betydning, er den omstændighed, at så godt som alle de kreaturer, der for tiden findes her, står alt for langt tilbage til, at de kan tåle en konkurrence med de ganske anderledes indarbejdede dyr, som fremstilles ved de nærmeste skuer.
Der vil således for beboerne her ikke være andet at gøre, end foreløbig ned-stemme fordringerne og begynde med at udfinde og fremhæve det bedste af, hvad der findes her nærmest svarende til det, der bør stræbes efter.
Endnu et punkt bør fremhæves.
På finansloven bevilges årligt betydelige summer til landbrugets og husdyr-avlens fremme, men heraf er ikke hidtil så meget som den allermindste part kommen denne egn til gode, uagtet det måtte synes, at den – så mager, så stedmoderligt behandlet, som den er fra naturens hånd, – mere end de federe egne trænger til støtte udefra.
For at fremme denne for en vid egn såre vigtige sag, indbyder vi til stiftelsen af en landboforening og har tænkt at holde nogle møder til nærmere drøftelse og behandling af spørgsmålet”
Indbydelsen er underskevet af følgende som Thårup åbenbart har fået med på ideen:
G.Thårup, lærer A.P. Lustrup, og Niels Kruse, Lindknud, Jens Chr. Hansen og Peder Hermansen , Klelund, Chr. Nielsen, Vittrup, Graves Nielsen, Debel, Niels Nikolajsen, Poul Nikolajsen og Ole P. Simonsen, Hovborg, Peder Pedersen Assersbøl og Niels Thøgersen, Okslund.
Det lykkedes at få tilslutning til at danne foreningen og Thårup var formand til 1906. (Selvom familien flyttede fra Assersbølgård i 1899 til et hus i Lindknud fortsatte Thårup altså som foreningens formand).
Ved forårsgeneralforsamlingen i 1906 var Thårup syg og kunne ikke være til stede. Han døde 18 aug. 1906.
Fru Petra Thårup og børnene har fået Vejen kunstneren Hansen-Jakobsen til at skaffe og hugge G. Thårups navn i stenen, som står på kirkegården og som siden også Petras navn kom på.
Thårup blev også valgt som formand for Lindknud brugsforening, som var nystartet dengang. Der var noget der skulle ryddes op i, - der var rod i pengesa-gerne. Og der blev ryddet op.
Gothold Thårup - og familien - har åbenbart og med god grund haft Lindknud-folks agtelse og tillid.
Læs om Assersbølgård i ”Lindknud – historier om en egn dens mennesker huse og gårde” på side 35.
Andr. Bruun
