|
|
|
|
|
|
|
|
37+2
Lørdag den 23/7 kl ca 03.00 vågner jeg ved at jeg kan mærke at der render noget væske ud forneden, jeg når både at tænke, tissede jeg lige i sengen eller gik vandet?? Men det var nu ik ret meget, så jeg egentlig troede på, at vandet var gået. Jeg går ud på toilettet og tager et bind på for at se om der kommer mere vand i løbet af natten og så lægger jeg mig til at sove igen. Kort tid efter begynder jeg at få lidt murren i maven, ik noget vildt bare menslignende smerter og ik noget regelmæssighed over det. Jeg falder os fint i søvn og sover da fra de fleste af dem. Da jeg vågner ved 7 tiden tjekker jeg bindet, det er nogenlunde vådt men ik noget vildt og murren i maven er der stadigvæk, det er taget lidt til men stadigvæk ikke værre end mens smerter! Kl 8 ringer jeg til fødegangen og siger jeg er lidt i tvivl om der måske er gået hul på mit vand og jeg er også begyndt at få lidt tegnblødning. Hun vil gerne lige se mig til tjek. Vi aftaler vi lige afleverer Karoline og så kommer vi derud. "Veerne" gør stadigvæk ik ondt og er ikke regelmæssige. Kl ca 9 afleverer vi karoline og kører mod FG. Der ankommer vi vel ca 9.30 og bliver vist til rette i den bagerste lille fødestue, jeg skal starte med at have kørt en strimmel i 20 min for at tjekke veer og fosteraktivitet og hjertelyd. Under de 20 min tiltager veerne lidt de gør lidt ondt nu men jeg kan stadigvæk kontrollerer min vejrtrækning  gennem dem så det er stadigvæk til at holde ud! Ifølge min fødselsjournak har jdm skrevet kl 10 at jeg er ankommet og har fået kørt en kurve der viser at lillebrors hjerterytme er rog stille, det er hun ikke helt tilfreds med. Da hun undersøger mig konstaterer hun, at det ikke er mit vand der er gået men at jeg ik har mere livmoderhals tilbage og jeg er ca 1 cm åben. Lillebror står tilgengæld ret højt i mit bækken og bevægeligt så hun vil gerne prøve at tage vandet for at få ham ned på plads og hun tilkalder en sosu hjælper der skal prøve at holde lillebror mens hun tager vandet! Det gjorde seriøst ondt og det ender med de må opgive, jdm tør ik tage det når han står så bevægeligt. Så jeg får et klyks og skal have kørt en strimmel igen på a 15 min derefter. Da klyks har virket og strimlen er kørt igen, er kl nu ca 10.16 ifølge min journal og jdm kommer ind igen, hun siger jeg skal gå lidt rundt for at få ham ned på plads og det er en befrielse at få lov at komme op og stå!! Veerne er slemme nu og jeg er ca 4-5 cm åben nu (det er 15 min siden jeg var kun 1 cm husk lige det) jdm kunen faktisk udvidde mig med hendes fingre fra 4 til 5 cm så jeg var meget blød. Jesper skynder sig at skrive til Rikke og sige at hun skal skynde sig at komme herud for det kommer til at gå meget stærkt! Da jeg har gået rundt i ca 20 min beslutter jdm hun vil kontrollerer mig igen, kl er nu 10.35 og hun tager vandet på mig for han ligger alt for højt endnu, og denne gang lykkes det, og der var en swimmingpool derinde, ca 2-3 liter kommer der ud, jdm bliver vildt foretrækker. og da vandet er sevet ud er jeg så 8-9 cm åben (igen husk lige at kl 10 var jeg kun 1 cm åben og nu er kl 10.35) Pga. den enorme mængde vand så falder lillebror ned i fødekanalen hurtigt og straks fik jeg en presseve idet han ryger ned og jeg gisper det bedste jeg kan!!! Da jdm kigger igen kan hun mærke han har fået den ene arm og skulder med frem og han ligger og holder hende i hånden, hun syns det er meget underligt!!! Hun har hele tidne kunne mærke han lå med en hånd fremme men det er så uheldigt at han får skulderen roteret med frem da hna ryger ned gennem bækkenet, så han sætter sig fast! Hun prøver i ca 10 min at skubbe ham lidt op for at få skulderen tilbage så han kan komme ned men ved veerne dykker lillebrors hjertelyd lige vel rigeligt hun kalder en læge kl 10.45. Jeg får ilt i maske for at give lillebror noget ekstraluft under veerne.  Lægen kommer efter ca 10 min (10.55) og siger det bliver nødt til at blive kejsersnit. Nu er kl ca 11 og jeg får vehæmmende medicin og ilt til lillebror og stille og roligt bliver jeg lært mod OP, tror jeg er på OP omkring 11.45, det gik stille og roligt tempo og inden medicinen virkede og der kom en portør osv så var der nok gået omkring 45 min fra lægen havde set mig til jeg var oppe på OP. Lillebror har det fint nu. Jeg blev ked af det da de sagde KS, men så længe han har det godt er det det vigtigst og så må han jo bare ud den anden vej, jeg er ik nervøs for selve kejsersnittet. Nede på OP tager de rigtig godt imod mig og forklarer mig hvad der skal ske, jeg skal have en spinal blokade og det er jo fint så kan jeg følge lidt med!! Jesper kommer lidt efter, han har fået fint OP tøj på, haha og grøn hat! Desværre fik han ik lige kameraet med derned, ærgeligt men det går nok! Han kan sidde lige ved siden af mig, da lokalbedøvelsen sku lægges kunne jeg mærke det, selve blokaden gjorde ik ondt det gav et jag ned gennem benet men ellers overhovedet ik slemt. Så bliver jeg vasket af med jod og tjekket om jeg kan mærke noget og jeg kan intet mærke så det er jo godt nok! Jeg opdager ik de går igang før jeg spørger sygeplejersken om de er gået igang og hun siger at de har åbnet op! Da de åbner op, smutter lillebror op øverst i livmoderen og lægger sig i tværleje, så der hopper en sygepl. Op på min mave sammen med lægen for at skubbe ham ned, det var lidt vildt men det gjorde ikke ondt!! Og pludelig hører jeg en dejlig skinger lille stemme der skriger og han er født! 12.36 blev klokken. Han scorer 10/10 i apgar med det samme så han er bare så fin, han fejler intet!! Så skal jeg syes sammen, tror det tog ca 45 min at sy og Jesper og jdm går op på barselsgangen til Rikke med lillebror ifært lyserød hue da de i,k havde fået en blå med ;)  Jeg skal ned og runde intensiv afd. før jeg må komme derop også, mine ben skal lige vågne op først. Jeg kommer derned omkring 13.30 og selvfølgelig er jeg så uheldigt at komme ind på den stue min far lå da han døde og endda samme plads, jeg begyndte også at små hyle af det, ikke gode minder fra det sted, mennde var så super søde dernede. Jeg fik varmetæpper på for min temp var nede omkring 35 grader, der var koldt OP og så ligger jeg bare og venter på Jesper kommer ned med prinsen. De kommer først 14.30 der var bare lang tid at vente. Straks kommer han over og ligger mave mod mave på forsøger at lægge ham til, men han har allerede fået lidt ertsatning så han er ikke interesseret i mad. Men han ligger hos mig!! Efter ca en time kan jeg mærke mine ben igen, og vi kommer retur til barselsgangen. Lillebror er blevet vejet og målt og han vejer 2420 gr og er 45 cm så lidt mindre end Karoline og laaangt fra scanningen dagen før der sagde 3200 gr. De vægtscanninger gider jeg ikke en døjt for!
  Om søndagen har vi bestemt os for et navn til den lille prins, han skal hedde Frederik Brokjær Malmskov. Det passer bare så godt´til ham, lille frække Frederik! Søndag begynder han allerede at blive gul, på trods af at han hver 3. time får ca 10 ml erstatning i en lille sprøjte så han får da mad netop for ikke at blive gul og for at holde vægten oppe til min mælk løber til. Men søndag aften bliver han meget sløv og vi bliver overflyttet til børnaafdelingen for der kan de bedre holde øje med gulsoten og virderer om han har brug for sondeernæring. Han nøjes med mad via kop resten af søndagne og natten til mandag, men mandag eftermiddag beslutter vi at han skal have lagt en sonde for at ikke trække det i langdrag med at hans vægt falder og at han bliver endnu mere gul, hans tal er lige på grænsen til at han skal i lys! Tirsdag formiddag løber min mælk til og vi stopper med at give sondemad omkring tirsdag middag her vejer han . 2310 gr og nøjes med min mælk indtil imorgen for at se om det er nok. Så får jeg også en rigtigt stue at være på, hvor der rent faktisk er et TV, så jeg ikke skla død kede mig resten af tiden herude! Onsdag bliver han vejet og vejer stadigvæk 2310 gr dvs han ikke har tabt sig og det er kun på min mælk, så det er super fint, og vi får derfor lov til at tage hjem på orlov og skal bare komme igen fredag formiddag til vægtkontrol og for at tjekke hvordan det går med gulsoten.
Fredag formiddag siger vægten 2300 gr ikke helt optimalt da det jo er lidt mindre end da vi tog hjem, men det går lige og hans gulsottal siger 262, det var 242 da vi tog hjem. Hans lysgrænse er 290 så der er ik langt op. Vi får tid igen søndag til ny kontrol.
Søndag formidag vejer han 2330 gr så det er ok, og gulsottallet siger 259 så det er så småt begyndt at falde. Vi skal bare komme igen tirsdag.
Tirsdag siger vægten så 2380 gr som er fint og gulsottallet var faldet yderligere til omkring 240 kan ik huske det nøjagtige tal, men det var fint. Vi bliver bedt om at komme igen torsdag til forhåbentlig den sidste kontrol.
Torsdag siger vægten så endelig 2420 gr som er fødselsvægt og gulsoten bliver ikke tjekket yderligere for det er der ikke grund til! Så vi bliver udskrevet og endelig kan vi komme hjem og starte ordentligt på hverdagen uden alle de kontroller!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|