M

Om Reflux

 

Reflux er 2 ting, den ene er en defekt i lukkemusklen der er en en-vejs ventil i toppen af mavesækken, der ikke lukker til, eller lukker til på de forkerte tidpunkter, det er en usynlig muskel, når den er defekt sker der tilbageløb i spiserøret.
Den anden ting er at man kan danne for meget mavesyre, maven kan ikke selv finde ud af at regulere hvor meget den skal producere, så mavesyren skummer op, hvis lukkemusklen fungere optimalt kan man "nøjes" med sure opstød. ellers vil man kaste op ofte, for det meste mavesyre.
 
 
Maries Reflux
marie lider desværre af svær reflux da hendes lukkemuskel ikke virker og hun danner for meget mavesyre, det betyder at hun har ofte sure opstød og kaster mavesyre og mad op, hun kan ikke spise et måltid af normal størrelse uden det ryger retur da mavesyren skummer op og irriterer maven så den tømmer sig.
pga den lange tid med for meget mavesyre har vi nu mistanke om at hun nu osse har fået sart og irriteret spiserør, da hun reagere kraftigt på varm mad, saft osv, dvs for tiden spiser hun mest flydende kost og drikker mælk.
 
Maries reflux tal er 128 refluxer af varighed på maks 27 minutter målt over 24 timer

 

 

Udskrift fra rigshospitalet

 

 

GASTROESOPHAGEAL REFLUX HOS BØRN

I spædbarnealderen er reflux af maveindhold til spiserøret almindeligt. Dette påvirker normalt ikke

trivslen. Gastroesophageal reflux hos større børn er patologisk. Spiserørets overgang til mavesækken,

cardia fungerer som en-vejs-ventil. Funktionen er dels passiv dels aktiv. Hvis denne funktion er

utilstrækkelig kan mavesyre og føde fra mavesækken uhensigtsmæssigt regurgiteres til barnets spiserør.

Synkebevægelsen skal udløse en kortvarig åbning af ringmuskulaturen . Spiserørets peristaltik kan være

dårligt koordineret med lukkemusklen og muskelbåndene i mellemgulvet kan være for slappe. Spiserøret

under mellemgulvet bidrager til lukkemekanismen og denne del af spiserøret kan være for kort.

Sygdommen optræder geografisk nogenlunde jævnt fordelt med en prævalens på omkring 2% i 1-års

alderen. Der ses enkelte tilfælde med familiær ophobning. En del af disse børn har deres reflux sekundært

til andre betydende sygdomme som esophagusatresi, bugvægsdefekter, neurologiske lidelser. Ca. 10%

af de anførte tilfælde behøver behandling.

SPISEFUNKTIONEN

Børn med gastroesophageal reflux vil ofte have spisebesvær i form af synkebesvær, fejlsynkning,

gylpetendens, refluxsymptomer og langsom spisehastighed. Der er ofte smerter og irritabilitet.

Sværhedsgraden varierer fra lette symptomer, til svære tilfælde der kræver operativ behandling. Den

øvre sphincter kan være svag med dyskoordination til synkefunktionen, hvilket resulterer i initial

synkebesvær og fejlsynkning. Spiserørets motilitet er ofte svag og ukoordineret, resulterende i

fødestagnation, regurgitation og langsom fødeindtagelse. Samtidig vil spiserøret have svært ved at

eliminere mavesyre. Peptisk strictur i esophagus kan forårsage synkebesvær og synkestop.

LUFTVEJSSYMPTOMER

Gastroesophageal reflux kan kan give luftvejssymptomer. Maveindholdet kan løbe over i luftrøret

hvorved luftvejsepithelet undergår metaplasi, hvilket betyder manglende ciliering og dårlig ciliefunktion og

hermed stagnation i de dybe luftveje. Bronkitis, bronkospasme, pneumoni og på længere sigt nedsat

lungefunktion ses således. Lungesymptomerne i sig selv forværrer refluxen hvilket danner en ond cirkel.

UDREDNING

Hos spædbørn udredes minimalt hvis barnet kan bringes til at trives. Hos børn over 1 år som har

behandlingskrævende reflux påbegyndes udredning. Ofte indledes med ambulante undersøgelser. Hvis

obstruktioner i mave-tarmkanalen ikke kan udelukkes laves røntgenundersøgelser. Herefter laves 24

timers pH-undersøgelse af spiserøret, evt. kombineret med gastroskopi og oesophagus biopsi.

Oesophagus manometri udføres hvis alder og forhold tillader det.

BEHANDLING

Behandlingen hos spædbørn er i første omgang fortykning af barnets mad, lejring med eleveret hoved

samt mindre og hyppigere måltider. Den medicinske behandling omfatter overfladebeskyttende midler,

syrereducerende midler og motilitetsfremmende midler. Den kirurgiske behandling har traditionelt bestået

i fundoplikation men på grund af stor recidivfrekvens ved denne operationsmetode er vi mere gået over til

en nyere operationsmetode: ”Oesophagusforlængende gastroplastik”. Der er stor national og international

forskel på operationshyppigheden mellem 0 – 15% af tilfældene.

Strikturdannelse som følge af længere varende syrereregurgitation behandles med endoskopisk

ballondilatation. Luftvejssymptomerne kan kræve løbende kontrol i lungekliniken for at fastslå den

nødvendig behandling.

Marie  | lene@krider.dk