I spædbarnealderen er reflux af maveindhold til spiserøret almindeligt. Dette påvirker normalt ikke
trivslen. Gastroesophageal reflux hos større børn er patologisk. Spiserørets overgang til mavesækken,
cardia fungerer som en-vejs-ventil. Funktionen er dels passiv dels aktiv. Hvis denne funktion er
utilstrækkelig kan mavesyre og føde fra mavesækken uhensigtsmæssigt regurgiteres til barnets spiserør.
Synkebevægelsen skal udløse en kortvarig åbning af ringmuskulaturen . Spiserørets peristaltik kan være
dårligt koordineret med lukkemusklen og muskelbåndene i mellemgulvet kan være for slappe. Spiserøret
under mellemgulvet bidrager til lukkemekanismen og denne del af spiserøret kan være for kort.
Sygdommen optræder geografisk nogenlunde jævnt fordelt med en prævalens på omkring 2% i 1-års
alderen. Der ses enkelte tilfælde med familiær ophobning. En del af disse børn har deres reflux sekundært
til andre betydende sygdomme som esophagusatresi, bugvægsdefekter, neurologiske lidelser. Ca. 10%
af de anførte tilfælde behøver behandling.
SPISEFUNKTIONEN
Børn med gastroesophageal reflux vil ofte have spisebesvær i form af synkebesvær, fejlsynkning,
gylpetendens, refluxsymptomer og langsom spisehastighed. Der er ofte smerter og irritabilitet.
Sværhedsgraden varierer fra lette symptomer, til svære tilfælde der kræver operativ behandling. Den
øvre sphincter kan være svag med dyskoordination til synkefunktionen, hvilket resulterer i initial
synkebesvær og fejlsynkning. Spiserørets motilitet er ofte svag og ukoordineret, resulterende i
fødestagnation, regurgitation og langsom fødeindtagelse. Samtidig vil spiserøret have svært ved at
eliminere mavesyre. Peptisk strictur i esophagus kan forårsage synkebesvær og synkestop.
LUFTVEJSSYMPTOMER
Gastroesophageal reflux kan kan give luftvejssymptomer. Maveindholdet kan løbe over i luftrøret
hvorved luftvejsepithelet undergår metaplasi, hvilket betyder manglende ciliering og dårlig ciliefunktion og
hermed stagnation i de dybe luftveje. Bronkitis, bronkospasme, pneumoni og på længere sigt nedsat
lungefunktion ses således. Lungesymptomerne i sig selv forværrer refluxen hvilket danner en ond cirkel.
UDREDNING
Hos spædbørn udredes minimalt hvis barnet kan bringes til at trives. Hos børn over 1 år som har
behandlingskrævende reflux påbegyndes udredning. Ofte indledes med ambulante undersøgelser. Hvis
obstruktioner i mave-tarmkanalen ikke kan udelukkes laves røntgenundersøgelser. Herefter laves 24
timers pH-undersøgelse af spiserøret, evt. kombineret med gastroskopi og oesophagus biopsi.
Oesophagus manometri udføres hvis alder og forhold tillader det.
BEHANDLING
Behandlingen hos spædbørn er i første omgang fortykning af barnets mad, lejring med eleveret hoved
samt mindre og hyppigere måltider. Den medicinske behandling omfatter overfladebeskyttende midler,
syrereducerende midler og motilitetsfremmende midler. Den kirurgiske behandling har traditionelt bestået
i fundoplikation men på grund af stor recidivfrekvens ved denne operationsmetode er vi mere gået over til
en nyere operationsmetode: ”Oesophagusforlængende gastroplastik”. Der er stor national og international
forskel på operationshyppigheden mellem 0 – 15% af tilfældene.
Strikturdannelse som følge af længere varende syrereregurgitation behandles med endoskopisk
ballondilatation. Luftvejssymptomerne kan kræve løbende kontrol i lungekliniken for at fastslå den
nødvendig behandling.