Sidste nyt / Sidste nyt 2019
 
Sidste nyt 2019
Tirsdag den 5. november
International udstilling, Herning
Weekenden bød på årets sidste DKK udstilling og Augustas halve års fødselsdag i lørdags. Det betød, at hun for første gang stillede i hvalpeklassen. Augusta og Julie havde en fest i ringen, hvilket "kun" rakte til SL og 4. vinder.
Men vigtigste af alt, var at Augusta synes, at det er sjovt at være i ringen, så skal det andet nok komme senere.

Mandag den 21. oktober
Endnu en weekend i udstillingens tegn. Denne gang var vi afsted til unghundeskue i Gjern. Et hyggeligt skue kun med babyer, hvalpe og juniorer. Augusta fik særdeles lovende, blev 1. vinder og BIR baby.



Mandag den 14. oktober
Efterårsferien er startet og det kan virkelig ses på vejret.. Men samtidig betyder det, at vi har været til DBSKs klubudstilling i Aars i weekenden. Det var Augustas første udstilling i en hal (vi har trænet i haller, men det er altid noget andet til en udstilling), men det kunne man ikke fornemme på hende. Hun klarede det suverænt både i og udenfor ringen! Resultatet blev Særdeles Lovende og efterfølgende 2. vinder - vi er super stolte af vores lille stjerne. Næste gang er allerede på lørdag til et unghundeskue, så i dag lader hun batterierne op efter en dag med mange nye indtryk.

Mandag den 23. september
Vores lille stjerne var i weekenden til Dansk Berner Sennen klubs specialudstilling i Slagelse.
Og mon ikke hun klarede det super godt?! Hun er helt fantastisk at gå i ringen med og nyder det. Det er så dejligt at have en hund, der elsker det ligeså meget som vi selv gør.
Resultatet blev særdeles lovende og efterfølgende 2. vinder! Et resultat vi er super glade for :-D



Fredag den 30. august
HIP HIP HURRA!
I dag fylder sødeste Emmie 2 år. Hun vil blive fejret med manér og forkælet udover det sædvanlige ;-).
Så stor er hun blevet på de sidste to år.







Mandag den 12. august
Så er ferien slut og hverdagen banker igen på døren. Augusta har nu været hos os i seks uger og har været på diverse ture, blandt andet Djurs Sommerland, ture ved vandet og haft debut i udstillingsringen. Vi var til DKK nordisk udstilling i Horne, hvor Augusta klarede det så floooot og havde en fest i ringen! Hun fik Særdeles Lovende og vandt efterfølgende babyklassen. Dog måtte hun se sig slået i BIR/BIM baby konkurrencen af sin bror.


Augusta og Julie efter udstillingen


Augusta ved vandet

Mandag den 1. juli
ENDELIG ENDELIG ENDELIG!!
Vi har fået nyt familiemedlem og vil gerne byde hjertelig velkommen til Berneramici's SilverQuart Augusta - i daglig tale Augusta.

Efter et års venten på den rette hund, landede Augusta endelig hos os. Hun er faldet godt til og har fået en helt særlig plads i vores hjerter fra første øjekast. Emmie har taget godt i mod hende og de kommer helt sikkert til at få meget glæde af hinanden.

Vi/Julie glæder os helt vildt meget til at skulle arbejde med hende og se hvordan hun udvikler sig i fremtiden.
  

Søndag den 26. maj
HIP HIP HURRA!!
I dag fylder vores B'er 7 år! STORT tillykke med dem alle. Vi er sikre på, at de er blevet fejret lidt ekstra i dag. Et billede af dem, 8 uger gamle, inden de rejste ud i den store verden.


Onsdag den 9. januar
Et nyt år er begyndt. Vi kom alle godt i gennem julen og nytåret. 2018 var et år, hvor vi sagde farvel til vores skønne bamser, Abby og Carla. Det var også et år, hvor Emmie fik sin udstilling-debut.
Vi glæder os til at se, hvad 2019 bringer. Ikke mindst sammen med det skønne hundefolk.
Også skal vi ikke glemme, at vores C-kuld i dag bliver 5 år! STORT tillykke til dem alle. Desværre er der tre, som ikke længere er blandt os, men nu er hos deres mor igen.
Vi håber, I alle er kommet godt ind i det nye år og må få et lykkebringende år.


Mette og Karsten Hegelund | Voldbyvej 78, Sjelle, 8464 Galten  | Tlf.: 40 55 52 55 | mittsha@gmail.com