Blog / Asgers Blog / 2009

2009

   
28. juli 2009

Ferietiden er over os, og på skift har vi fri fra den travle hverdag, til at gi familien og fritidsinteresser mere tid.

Uanset hvor glad man er for sit arbejde, er det godt at koble fra, og man vender tilbage med fornyet energi.

Efektivitetskontrollerne er lige gjort op, og begge sohold holder skansen.

Slagtesvineresultaterne er øget, både på procent basisafregnet, takket være Kims store indsats med vægten, dødeligheden er også faldet.

Her ses virkelig hvad daglig fokus på marginalerne gør på bundlinien, og med en øget afregningspris ser DB´et igen fornuftigt ud.

Vinterbyggen er høsten og vi er klar til vinterrapsen. De sidste 3 uger har markfolkene ryddet bunden i to kreaturstalde på Bratbjerg, og gjort dem klar til halmopbevaring - en opgave der har hængt lidt og nu veloverstået.

Onsdag aften havde vi vores årlige fodbold kamp, mod medarbejderne på Vennergaard ( Mourids og Eva Rabek). Heldigvis tabte vi ikke på hjemmebane, og ingen pådrog sig skader i en ellers meget hektisk kamp.

Alle hyggede sig med grillmad og vi ser allerede frem til næste års kamp.


22. juni 2009

I tirsdags var alle ansatte med familie inviteret ud til Gosia og Jose på Bratbjerg. Vi grillede i haven og så film fra deres flotte bryllupsfest i Polen. Det var en rigtig dejlig aften hvor vi fik en oplevelse af forskellige traditioner omkring bryllupper i Polen, Paraguay og Danmark.

En anden tradition vi lige for tiden evaluere på er om vi forsat skal pløje jorden eller ligge om til pløjefri dyrkning. Vi har gjort forsøg de senere år og fundet ud af at der faktisk godt kan dyrkes korn uden pløjning. Vi har vejet fordele og ulemper og vi gir nu afkald på den ene plov til fordel for en harve.

Nogle traditioner skal vedholdes andre udfordres.


3. juni 2009

De sidste 2 uger har vores polte dykket i antal levendefødte. Efter vi i efteråret fik fokus på poltenes alder ved løbning, har flere nu rundet en alder på 9 mdr. ved første løbning. Der er ingen tvivl om at alder har indflydelse på antal levende fødte. Men der er også andre faktorer, som vi nu søger på; hvordan gik løbningerne nu lige først i februar?, kan det være foderet?, sædens kvalitet? - ”management” er udelukket, den er i TOP.

Afgrøderne arter sig og det er lige før vi godt kunne tænke os lidt vand igen. Vandingsmaskinerne på Bratbjerg kører nu på fuld kraft - men det nemmeste og billigste ville nu være at det kom fra oven.


6. maj 2009

Forårsarbejdet har forløbet perfekt i år. Materiellet har kørt fra morgen til aften - ja et par uger kørte gyllevogen i døgndrift.

Der er blevet lavet noget godt arbejde hele vejen rundt og der mangles ca. 15 ha at blive sået.

Det er de sidste brakmarker, som vi i år dyrker de fleste af op igen.

Vandet i sidste uge var perfekt, således at gødningen nu kan få fuld virkning og vandingsmaskinerne på Bratbjerg har holdt pause.

I forrige uge havde vi kontrol besøg fra Baltic. Dansk Produktion Standard er et regelsæt som alle danske svineproducenter skal overholde. I løbet af to dage var vi igennem alle besætninger, dyr og papirer blev kigget efter. Kontrollen forløb ganske konstruktiv og bagefter er det en rar fornemmelse at vide tingene er i orden.


6. april 2009

Så er FORÅRET endelig over os!

Det gir ny energi når solen brænder igennem og planterne begynder at gro.

Der er blevet travlhed i marken. Alt kører efter planen. Kalle har kørt en hel del gylle ud og Rasmus har fået gødning ud på alt vintersæd. Hvis alt går vel starter såningen tirsdag.

For første gang prøver vi i år flydende gødning til anden gang på vintersæden og vi er spændte både på håndteringen og virkningen.

I staldene har vi lige lavet effektivitetskontroller og det er kun en enkelt decimal fra de 30 grise/årsso. Sidste kvartal har forløbet rimelig godt hele vejen rundt. Kim er startet med at veje slagtesvinene ud.

Det er et stort stykke arbejde, men Kim har allerede bevidst at det virker og det har øget afregningen med ca. 10 kr.

Grisene stiger i pris nu hver uge og i dag har vi fået en ny statsminister - Foråret er kommet.

   



Dorthe og Asger Krogsgaard | Søndervig Landevej 9, DK-6950 Ringkøbing  | Tlf.: 97325511