Det kan i sidste ende blive dyrt at vælge billigt - vi tilbyder kvalitet til en go' pris.
Stil krav til din køreskole om struktur og planlægning i undervisningen.
Tjek om køreskolen anvender en lektionsplan, der lever op til undervisningsplanen.
Spørg uddybende om der gennemføres mørkekørsel / motorvejskørsel og hvad det koster.
Det er vigtigt for dig at din køreuddannelse bliver tryg og behagelig, samtidig med at du udvikler dig til en dygtig, trafiksikker og hensynsfuld bilist
Teori Undervisning
Der undervises med video, lysbilleder, tavle samt teoritests (som politiets), da vi ønsker, at du skal bestå teoriprøven 1.gang.
Et teorikursus gennemføres på 8 uger med undervisning 1 gang pr. uge og hver aften undervises ca. 3 timer.
Lovens krav er min. 29 lektioner.
Du kan efterfølgende deltage efter behov i "ekstra teori", hvor der repeteres bl.a. i form af yderligere teoritests, således at forståelse og indlæring af stoffet sikres bedst muligt.
Skulle du have behov for mere teori er du velkommen til at indtræde på nye hold.
Der er ubegrænset teori-undervisning til du har bestået teoriprøven ved politiet.
Teorihold starter hver måned.
Vores teorilokaler ligger i nærheden af bus/tog.
Manøvrebane
Den praktiske køreundervisning skal starte på manøvrebane.
Du skal minimum have 4 kørelektioner á 45 min. varighed, som foregår på en lukket øvelsesplads godkendt til dette formål.
På manøvrebanen skal du udføre et antal manøvrer med bilen, førend du må komme ud og køre på offentlig vej.
Vores manøvrebane ligger på Værkstedsvej i Køge, men vi henter og bringer dig til aftalt mødested.
Din tid til manøvrebanekørsel aftales den første teoriaften.
Kørsel på vej
Vi mødes efter aftale på din adresse/job el.lign..
Kørelektionerne har en varighed af 45 minutter og a.h.t. lektionsplanen kører vi 2 lektioner hver gang, således at du i bilen kan gennemføre de manøvrer der er gennemgået i teorilokalet forinden.
Du er derfor sikret et sammenhængende forløb, hvilket giver større forståelse samt bedst mulig indlæring.
Du skal som minimum have 16 undervisningslektioner på vej á 45 minutters varighed ifølge gældende lovregler.
Vore skolebil er nyeste model med moderne faciliteter såsom; servostyring, ABS-bremser, aircondition mv.
Køreteknik
Vi anvender FDM Sjællandsringen ved Roskilde eller Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg i Kastrup.
Du skal under trygge rammer prøve en række katastrofesituationer, hvor du lærer, hvordan du bør forholde dig i bilen især på glat vej.
Der undervises under realistiske forhold og med hastigheder svarende til dem, du kører med ude på det almindelige vejnet.
Du bliver undervist af Munksø Køreskole's egen eksaminerede køretekniske instruktør, som hjælper dig igennem de lovpligtige øvelser.
Varighed min. 2 teorilektioner, samt 4 kørelektioner.