Holstebro d. 11. Oktober 1944.
Kære lille Harald og Gudrun!
Tak for Brevet, og Maalene paa Svend. Nu er jeg fri af min Forkølelse. Det glæder mig at I har haft en fornøjelig Dag hos Becks. Det var da godt at Svends Tøj blev saa pænt, han ser vel saa stor ud i det?
Dersom Forholdene tillader det, tager jeg til Skive til Julen, det er ikke Tider at foretage lange Rejser, naar ikke det er strengt nødvendigt. Men Tak at jeg maatte komme ogsaa til Eder, Vi laver vel nok alle i Haabet om at det en Gang skal blive bedre, i Tiden gaar det vel nok den modsatte vej, paa alle områder. Her er forholdsvis stille og rolig, her er jo ingen større Fabrikker, der bliver Bombet, heller ikke mange Dr, til Daglig, en Gang i mellem er der.
Søster Thea kom hjem i Mandags, uden forhindringer, Banen er mange steder ødelagte paa Østkysten, det er ikke morsomt at Rejse.
I Mandags Aftes vaar jeg i Præstegaarden, der var i Søndags Konfirmation af den næstsidste af Børnene, Jeg blev allerede indbudt 7 Dage før Konfirmationen, saa havde jeg god Tid til at forberede mig paa hvad jeg vilde give, vi var en 30 Mennesker der. Dagen efter havde de Middag for Ungdommen. Diakonisserne skulde ogsaa med, vi gav en fattig Pengegave sammen, 2 Kr hver. Det var ret hyggelig, pænt Kaffebord, med Smørrebrøds snitter, og Hvedebrød, Horn, Lagkage med Flødeskum Kleiner og Andre Smaakager, Frøken Friis spillede, senere læste Pastor Sørensen noget, senere paa Aftenen fik vi Æbler i Crem. Børnene var hjemme fra København, Johannes og Agnethe rejste i Mandags tilbage. Stig skal paa Støberiet i Vinter, han er færdig med Studiet i København.
Jeg fik forleden Dag en dejlig Kasse Æbler fra Skive, Madæbler, og nogle Hyldbær, en Dag fik jeg nogle Paradisæbler ude fra Lærer Johansens, som jeg fik lavet lidt Gele af, (Undskyld jeg ikke har fulgt Stregerne)
Nu medens jeg skriver var Falk her efter Frk Madsen, som skal paa Sygehuset for at Røntgenfotograferes, hun er falden ned af Kældertrappen og forslaaet sig meget, og vist brækket Skulderen, hun har ligget i Sengen i 5 Dage, hun fald fra det øverste af Trappen og helt ned.
Jeg vilde gerne have et Mønster efter en Strømpe af Vibekes, risset op paa Papir, hvor stor og lang de hvide Knæstrømper skal være, de skal da gaa helt op til Knæerne, jeg tror de bliver pæne, jeg er et Stykke nede med det ene, jeg har lavet et Par dejlige tykke Strømper til Svend, af det spækkede Garn, de er ikke Skønne men varme, de kan jo farves Brune, men nu maa I helst prøve dem først, jeg tør knap sende saadan noget for der stjæles over alt.
I Dag skal jeg til at begynde paa Blusen, jeg bliver jo nåde til at sende det, naar det bliver færdig, det bliver nok med næste Brev. Min Bøn er hver Dag at Gud vil sende sine Engle at bevare Eder, smaa og store, saa I maa faa Lov at være sammen.
De kærligste Hilsener til Eder begge to fra Eders
Mor og Svigermor
Forleden Dag var her et trist Tilfælde, der bor en Købmand Kolstrup ude paa Struervej, en Broder til Vores Kæmner, hos ham er den yngste af Nyholmerne i lære, han havde faaet fat i en Revolver som Kolstrup havde, gik og morede sig med den, det fik Tyskerne at se, Drengen kom i skrap Forhør og sad lukket inde paa Skolen hele Natten, græd saa de kunde høre ham langt hen, men blev løsladt næsten Dag, Købmand Kolstrup blev sat ind paa Missionshotellet, men mere, som ligeledes havde haft en Revolver ført til Aarhus, nu ved ingen mere noget om dem. Fru Kolstrup blev saa daarlig derover, saa de maatte hente Lægen til hende.
Der blev sagt at den lille Nyholm kunde have haft godt af at siddet noget længere, det trængte han til, jeg kender ham ikke.
|