Holstebro d. 17. November 1943
 
Kære lille Harald og Gudrun!
 
Tak for Brevene, som jeg fik Tirsdag Morgen. Jeg er altid spændt paa at høre fra Eder i denne Tid, ogsaa nar jeg har sendt Pakke, om I har faaet det. Det er kedelig at de smaa er forkølede, de skulde gerne være raske til Fødselsdag. Jeg gaar hver Dag og venter paa at Lære Larsen skulde komme med Honningen, saa jeg kunde sende det sammen med de sidste Skjorter, jeg sender Skjorterne i næste Uge sammen med noget til Børnenes Fødselsdag, saa maaske Larsen kan komme, han er lidt sejg at vente på.
 
Det var rigtignok pænt af Vibe at skrive Brev selv. Hvor gør det mig ondt for Bertelsens, hvad kan de da faa at udsætte paa ham, stakkel lille Fru Bertelsen, men hvad saa med Børnene, de er da ulykkelige, der er ingen der ved sig sikker, der er Stikkere allevegne.
 
Søster Dagny ligger endnu, og skal vist ligge længe, det er noget med Rygraden, et Led der har forskubbet sig, hun skal ligge lige paa Ryggen hele Tiden, maa slet ikke rejse sig, nu er hun ikke længer i Smerter.
 
De fik en Pige i Fredags, og det saa saa godt ud, hun fortalte at hun var i Familie med Fru Rubjerg, men hun havde næppe været der 1½ Time for Søster Thea kom ind til mig, med hendes Guldsuhr og Sølvtøjet (Hun gaar med Soldaterne, jeg vilde ikke have hende) og var helt ude af sig selv, hun havde lige hørt at det var den unge Pige som var kommet fra Sanatoriet for stor Tyveri, og hun gik med en betinget Dom paa 5 Aar, vi var jo alle kede deraf, for vi skulde jo ogsaa passe paa, men nu i Dag til Morgen ringede Frøkenen, at hun havde en daarlig Finger og kunde ikke kommer, og kommer selvfølgelig ikke mere, bare hun ikke gjorde. Jeg har hjulpet dem lidt nu Søster Dagny ligger syg. Jeg tænkte da jeg hørte at de fik Pige, saa kunde jeg faa hende til at bære Brændsel op, men godt jeg ikke kom i lag der.

Der er ingen her i Byen der kan købes Strømper af, de ejer ikke Strømper, forleden var der en Dame der var i alle Forretninger for at faa et Par, endelig fik hun et Par hos Steenstrup. Rigmor i Skive købte er Par til Viktors Begravelse, men inden Aften sad alle hendes Tæer ude, og Maskerne løb op.

Graveren har lovet at dække Fars Have til med Gran sidst i denne Maaned, Tak for tilbudet om at være med deri. Her er ikke mange Dr. de er alle ude ved Kysterne. Jylland er jo i Belejringstilstand blev der sagt en Middag i Radioen. Jeg har først sendt min evakuerings Skema ind i Gaar, jeg var først i tanke om ikke at gøre det, det er vist ikke beregnet saa meget paa os, som dersom andre skulde trænge til Plads, Er den øverste Ledelse i København flyttet til Silkeborg?
 
Vi høre jo England i Radioen, men England siger, at vi skal skrue den saa lavt ned, at den ikke kan høres ud, da der er tale om at vi ikke maa lytte til den. Vi gruer jo for hvad der vil komme, maaske skal alt ogsaa ødelægges her som andre Steder, men vi maa lægge det alt sammen i Guds Haand. Min Kuffert staar pakket, med det nødvendigste Tøj, om vi hurtig skal komme ud. Hav det nu godt alle.
 
De kærligste Hilsener til Eder begge to fra Eders.
Mor og Svigermor
 
Tror I at det var tolagt at dende mit Sølvtøj over til Eder, maaske nogle Lagener, der er uro hos alle her, lade mig høre lidt dersom. Gudbevarer Eder alle.
Nu har lærer Larsen lige været her med 7 Honning, og jeg faar lidt fra Eva Dethlefsen. Vil I ikke skrive hvor meget Jeg skal sende, jeg har da aligevel faaet noget ud af det
Holstebro Museum & Lokalhistorisk Arkiv Holstebro