Holstebro d 13. Nov. 1940
 
Kære lille Harald og Gudrun!
 
Tak for Brevet, som jeg først fik i Hænde i Dag, da jeg har været en lille Tur i Ulfborg, jeg tog der om Søndag Middag, og er først kommet hjem i Dag Onsdag, jeg kunde jo have faaet det omadresseret, men jeg tænkte jeg var kommet hjem senest Tirsdag, de vilde saa gerne jeg skulde blive, og saa blev jeg, og kan nu lige naa at faa skrevet Brev til Eder. Jeg skal hilse Eder fra Søren og Mine. Søren skrev til mig at de havde ventet længe paa at jeg skulde komme, saa syntes jeg at jeg helst maatte gøre alvor deraf. Tak for Indbydelsen til Vibekes og Svends Fødselsdag, men det kan der jo ikke være tale om under de vanskelige Forhold vi nu har, havde jeg boet den anden Side af Bæltet vilde det have været dejligt at tage en lille Tur ind til Eder.

Overfarten over Bæltet er jo stanset hvert Øjeblik, det bliver ikke meldt mere, Købmændene kan ikke faa Varene hjem her, Fimaerne siger naar de spøges, at Varene ligger i Korsør og kan ikke kommer over for Miner, saa jeg tør slet ikke tænke paa at rejse til Julen, hvor gerne jeg end vilde over til Eder. I kan heller ikke have mig, da jI jo skal spare paa Brændelet, saa haaber jeg at vi længere hen paa Aaret faar bedre Forbindelse. Søren Indbød mig derom til Julen, men det tog jeg ikke imod, de kunde jo ogsaa komme her, men det behøver vi jo ikke bestemme nu. Jeg var saa ked af at jeg ikke fik Bertelsen at høre forleden i Radioen, det var Fru Ludvigsen der sagde at hun havde hørt ham.
 
Pastor S. fik aligevel en Gudstjeneste stablet paa Benene i Søndags om Aftenen, men det var ikke Menningen, han naaede ogsaa at faa det i Kirkebladet om Mandagen, det er vist Pastor Rasmussens Skyld, han var utilfreds dermed.
Kan vi blive ved at faa lige saa meget Smør som nu kan det jo sagtens gaa, især naar vi kan faa lidt Margarine, I fik vel Eders Margarine inden Mærkerne blev ugyldige?

Jeg vilde gerne have opgivet hvor lang eller vid jeg skal gøre Vibekes Bælte, og hvor vid Elastikken i Benklæderne skal være, det var mest morsomt at de var helt færdig, det er som jeg synes jeg ingenting har til lille Svend, nu jeg har sendt Tøjet, kan I ikke finde paa en lille Ting jeg kan give ham?
Claudiane er i Skive i Tiden, jeg kunde tænke mig at Jens og jeg snart skal dertil, naar Cl. kommer hjem.

Den Engelske Udsendelse 10:50 kommer vist 10:40 nu. Nu har jeg hørt saa lidt medens jeg har været i Ulfborg. Hvor er det da en frygtelig Ulykke i Rumænien med Jorskælvet.

Vi kunde om Natten i Ulfborg høre store Drøn, det var vel nok Miner der exploderede ved at blive blæst mod Land, Vejret har været ret urolig de sidste Dage med Blæst og Regn.
 
Mange Hilsener til Eder begge fra Farmor
Holstebro Museum & Lokalhistorisk Arkiv Holstebro