Holstebro d. 23. September 1942
 
Kære lille Harald og Gudrun!
 
Tak for Brevet. I har nok ikke meget bedre Vejr i Tiden end vi har, her kan vi en halv Dag imellem, have tørt Vejr, ellers regner det ustanselig, i Nat har det givet godt, der er i Grunden ikke saa koldt ude, men i Stuerne er der koldt, jeg har fyret 3 Gange i sidste Uge. Jeg ser at der skal Adjunkter ind paa Unniversiteter, det er vel ikke noget for Dig H. Jeg fik i Fredags en Skrivelse fra Menighedsraadet, om, at de havde bevilget mig 200 Kr, men at Menisteriet havde ansat det til 100 Kr, det var jo en Skuffelse for mig, men saa maa jeg jo være glad ved de hundrede Kr. Her i Byen er der oprettet en Stilling, for en Statsinginør, som nu er blevet besat, med Inginør Hunø, Inger Laursens Mand, og skal tiltræde til første Januar. De er begge to i Tyskland, og skal blive der til Julen, der var begge to hjemme i sidste Uge, for at præsentere sig for Byraadet. Aphotekerens er meget glad derved, saa kan de igen faa et Hjem med deres lille Pige, man under Aphotekerens den Glæde nu i deres store Sorg. Fru Laursen er saa træt af de to Børn, Finnerpigen er hellere ikke let at hav. Frk Madsen syer en brun Kjole til Finnerpigen, samme Facon som den hun syede til Vibe. Jeg var ude hos Graveren at købe Blomster, og fik to store Buketter, for en Kr, til Kirkegaarden jeg har faaet saa mange foræret, saa der har været afskaaret Blomster der hele Tiden.
 
Det kan nok være at Veltzen figorerer i Kristelig Dagblad, nu to Gang efter hinanden, Inholdet i hvad han skriver er ham lig fra den Tid han var her. I Eftermiddag skal jeg, og nogle flere, til Kaffe hos Frk M. Vibeke hænger vel i med, at lære at Cykle, i skulde bare haft Kirkepladsen her at øver jer paa, men paa Allegade hos Eder er der ogsaa stille.

I Morgen skal vi have vores have vores Rationerings Kort, dersom de ikke er stjaalen. Forleden Dag jeg gik igennem St. Jørgensgade, kom Bager Petersen ud for at hilse paa mig, han havde været her en otte Dag, der er nogle der siger at han faar Aldersrenter, men det kan jeg ikke tro, faar han det, er det da fordi Knud ikke kan svare ham hvad han skal. I har vist haft Luftalarm igen i denne Uge, vi har ikke haft. Dr gaar saa stille omkring her, i Søndags stod der en Officer i Kirken, og ventede paa at tale med Præsten, det er længe siden vi har haft saa pæne og stille Dr som nu, (Haabet er vist ude).
 
Saa vil jeg ønske at I alle maa have det godt.
Jeg er glad ved at I har faaet en god Hjælp i Huset.
 
Mange kærlige Hilsener Eder begge to Eders
Mor og Svigermor
Holstebro Museum & Lokalhistorisk Arkiv Holstebro