Holstebro 23. september 1942
 
Kære lille Vibeke!
 
I Dag skal Du have et stort Brev. Nu har Du vel snart lært at Cykle, det er godt at Svend har den lille Cykle, saa I begge to kan køre. I Gaar Eftermiddag, var Ruth oppe at drikke Kaffe hos mig, hun bad om, hun ikke maatte se den Bog hvor Vibeke sad i Badekaret, hun var saa glad ved, at se alle de billeder af Dig og lille Svend, hun gaar saa ene her i Gaarden, hun kunde nok godt lide at have Dig og Svend at lege med. Rikke leger hver Dag her ude paa Kirkepladsen, sammen med Finnerpigen, Du kan tro Frk Madsen har syet en fin Kjole til Finnerpigen, samme Facon som den hun syede til Dig.

Inger og Hans, som var hos Fru Back, har faaet en lille Bror, ham er de ogsaa glade ved. Du kan tro det regner meget her, og det er ved at blive saa koldt, saa Farmor skal snart til rigtig at fyre i Kakkelovnen.
Vil Du hilse lille Svend fra mig.
 
Mange Hilsener til Vibeke selv fra
Farmor
 
Desværre kan jeg ikke sende det godt jeg har købt da det løber, og ødelægger Brevet
Holstebro Museum & Lokalhistorisk Arkiv Holstebro