Søndag 6. Maj 1945
Kære lille Harald og Gudrun!
Først vil jeg ønsker Eder hjertelig til Lykke med Freden som nu er oprunden for vort Land og Folk. Hvor har den sidste Uge været spændende, om vi skulde blive fri for at (Det er noget sluder jeg skriver) kæmpe os fri, eller vi skulde undgaa Krig. Gud ske Tak at det blev Freden, der blev os til Del paa den Maade, det er næsten ikke til at begribe, hvad der nu er sket, efter fem lange Aar, hvor vi skulde finde os i at alt blev tage fra os, og vor Mund var lukket. Hvor har vi længtes efter den Dag, da vi matte hejse vort Flag igen.
Det var med en lykkelig Følelse, vi i Gaar Klokken otte kunde hænge vore Flag ud, medens Klokkerne fra Kirketaarnet ringede Fred. Hvor er det trist at der saa mange i Dag har mistet Livet i København, men nu må Englænderne vel snart være i Kbh for at afvæbne Pakket. Soldaterne her var saa glade da de hørte, at der nu var Kapituleret. Vi venter her Englænderne paa Tirsdag eller Onsdag.
Gaderne har i Gaar og i Dag, været fyldt af Mennesker saa det næsten har været umuligt at komme igennem. Nu lige som jeg sidder og skriver kommer der en sværm Unge raabende og skrigende, det er fordi, en Frihedskæmper har faaet fat paa en ung Pige, som har haft noget med Tyskerne at gøre, han fører hende ind paa Kommunekontoret, et Øjeblik efter kommer deres Bil, og hun bliver kørt op til alle de andre paa den nye Skole, hvor Vinduerne er slaaet til med Brædder, der er vist 150 der oppe, nu har Højtaleren lige været ude, at Folk maatte forsvinde fra Kørebanen, det var helt umuligt at komme frem med Bilerne. I Dag er der kommet en masse Flygtninger hertil, jeg kan da ikke forstaa, at de bliver ved at komme her.
Hvor var der meget dejlig Musik i Radioen i Gaar lige fra Kl 6 Morgen, Diakonisserne og jeg lukkede vores Vinduer op og satte Radioen godt op, saa Musikken kunde høres over Pladsen her.
I Formiddag var der Gudstjeneste Kl 8 og Kl 10 begge Gange var Kirken fyldt til sidste Plads, der var sat Bænke fra K.F.U.M og hele Gangen var fyldt, over alt var der optaget, begge Gange.
En Gang imellem kredser der en Engelsk Flyver over Byen, baade i Gaar og i Dag, en Kæmpemaskine og saa flyver den saa lavt. Aphotekeren Svigersøn er nu hjemme, han er Frihedskæmper, lige som ogsaa den yngste Færck er det, hos Færck har de haft Vaaben og andet til at bombe med gemt, nu er det jo ingen Hemmelighed længer. Holdens og Jens Christians to sønner er begge to i Korpset, de er et Par flinke unge Fyre.
Nu faar jeg ikke mere skrevet denne Gang, der er saa meget der spreder Sindet, saa det kniber at samle noget. Jeg haaber at I har det godt. Jeg skriver igen naar jeg har hørt fra Eder.
De kærligste Hilsener til Eder alle fire fra
Farmor |