Holstebro d. 6. September 1944 
 
Kære lille Harald og Gudrun!
 
Tak for Brevet, nu er vi igen i den gamle Gænge med at skrive. Og jeg er igen ene, der var dejligt at have Andreas og Rigmor de Dage, det er en lille Erstatning for Eder, den sidste Dag de var her var Andreas noger medtager, han har lidt forkølelse siddende, og da han om Morgenen kom op fik han en af sine Hjerteturer og saa ret medtaget ud, bagefter bringen det saadan Træthed, saa det var nær gaaet ham paa at naa op til Bilen. Det er da godt at Børnene nu er raske igen, bare det nu maatte hjælpe imod dine jævnelige Forkølelse. Jeg gaar igen og venter paa at høre fra Gern, de er noget langsomme til at svare.

I Dag Kl halv tolv mener man at Englænderne ville besætte Esbjerg for at holde opsyn med Dr til Tyskland, nu vil der jo blive stor trafik fra Finland. Niels Petersens Svigersøn er i Sverig, og har faaet Arbejde der, Aase gaar og venter sig, saa det er slet ikke saa morsomt for hende, hun har været her hjemmed med Børnene, i Øjeblikket er hun ikke her, hun rejse fra den ene til den anden, hun kommer ikke hjem til Skive.

I morgen skal vi have vores Brændselskort.

Jeg var hos Kristiansen for at høre om han havde formbrændsel, det har han ikke, her i Jylland maa det ikke bruges til andet end til Generatorbrænde. Jeg har jo faaet et Læs Tørv, men Tørvemanden har benyttet sig af at jeg ikke var hjemme, de fylder ingenting, Frk Jensen og Madsen sagde ogsaa at det var kun en Slant paa Vognen, jeg talte med Manden en Dag han kom med Tørv til Jens, men han sagde at der var hvad der skulde være, men det er der ikke, men det maa jeg jo finde mig i. Jeg har nu været hos Graveren og betalt ham. 6 Kr for Begonien to Kr for Buketten til den 18 August og 4 Kr for at have gjort rent der oppe i alt 12 kr. 
 
Torsdag den 14 September holder Mariane 25 Aars Jubilæum i al den Tid har hun gaaet her ind til Byen og vasket og gjort rent, hun har vist været her i alle de Aar, hun holder stor Frokost den Dag for os som hun har gaaet hos. Jeg skal have talt med Langmacks om vi ikke kan lægge sammen til en Gave til hende. I har vel faaet Kortet jeg sendte om Vasketøjet, jeg skal jo vaske den 12 September. Vejret er rigtig nok blevet kølig nu, og det har regnet de sidste Dage, i Nat havde vi Tordenvejr og volsom Regn.
 
Jeg sender her et Strømpemærke jeg har faaet foræret, der er gyldig endnu men skal vel nok snart bruges. Matte I nu have det godt alle sammen.
 
De kærligste Hilsener til Eder fra Eders
Mor og Svigermor
 
Nu lige som jeg er færdig med at skrive faar jeg Brev fra Gern.

De skriver at hun kan faa en god Stue paa et af de smaa Hjem til 15 September, der er 7 Damer paa det Hjem. En Sygeplejerske, og en ung Pige, Maden faar de fra det store Hjem 4½ Kr pr Dag.

Jeg bliver vist nødt til at rejse til Aarhus omkring den 15. Helga kan næsten ikke paatage sig det altsammen, jeg er nu meget ked af at rejse under de Forhold vi har, men hendes Tøj og det altsammen gør det næsten nødig at jeg skal, nu skal jeg først have skrevet om Moster vil der til, jeg skal jo snart give Besked, da der er flere der venter paa Plads
Holstebro Museum & Lokalhistorisk Arkiv Holstebro