Denne hjemmeside rummer meget mere info. Alt det du har kunnet læse her + en masse andet. 
Kattebakken:
Jeg bruger klumpende kattegrus købt i Aldi. Ønsker du at bruge et andet mærke bland det i det fra Aldi. Kom mere og mere i hver gang du skifter grus så der til sidst kun kommer det i du vil bruge. Når killingen begynder at gå ud vil den stadig have brug for kattebakken. Der er jo ikke noget kattegrus i haven. Hvornår den begynder at besørge udenfor er ikke til at sige.
Jeg skifter grus når det behøves og vasker af og til med klorin-vand (først skylles/børstes bakken ren i varmt eller koldt vand derefter vaskes den i rent klorinvand). Katte kan ikke kan tåle klorin lad derfor bakken tørre helt inden den tages i brug igen.
Jeg har flere således at når jeg tager en til vask stiller jeg straks en ny med nyt grus. Flyt ikke bakken til et nyt sted de første par måneder. Killinger har på det punkt en meget god hukommelse. De kan huske hvor den plejer at stå men kan ikke lugte den selv om den blot er flyttet få meter.
Vand
er ikke noget der afskrækker en norsk skovkat. = låget på toilettet slås ned, har I badekar så vær OBS på at killingen ikke hopper op i vandet, (Op kan den godt komme men det er ikke sikkert den kan komme op af badekarrets glatte sider igen), brusebadet kan sagtens klares sammen med killingen, vand i vasen til blomsterne bliver der leget med OG drukket, vandhanen drypper, det er dejligt frisk vand. Vandet i vandskålen drikkes ofte ved at poten dyppes hvorefter vandet slikkes af poten. Resten af vandet kan man så passende lege med. Vandkanden væltes og vandet drikkes eller leges med så stil den ikke med vand i et sted hvor killingen kommer.
 
 
 
Et eksemel på råd om aktivering. 
 
Link til en tilfældig dyrlæges gennemgang af giftige planter.

Gode råd

Når du drager af med en af mine killinger vil du modtage en masse råd og vejledning. På denne side har jeg samlet en del af det. 
 
Her kan du læse om:  Vacinationer, pelspleje, fodring, aktiviering af indekilling/kat. giftige planter, lidt om forsikringselvskaber og meget andet.
 
Hos os bliver killingerne passet som jeg altid har gjort siden 1998 hvor jeg fik mit første kuld. Læs videre jeg vil her dele noget af min viden eller erfaringer med dig. (Det meste vil stå i min pasningsvejledning som bliver udleveret sammen med killingen).
 
Har du valgt at killingen / katten skal være ude indekat hold den inde de første 3-4 uger. Først da er den klar over at den nu har hjem hos dig og forsøger ikke at gå hjem til os igen.
 
Vacsinationer: 
Jeg har altid vac mine killinger mod så meget som muligt. Min dyrlæge siger dog at de har dårlige erfaringer med vacinering mod clamydia så den får de kun hvis jeg udtrykkelig ber om det. Dette er en kopi af Belles sundhedsbog . (Belle er mor til det kuld jeg har nu i 2021)
 
 
 
Fodring:
Jeg fodrer med produkter fra Royal Canin. De små får en madpakke med herfra så de ikke får dårlig mave af brat foderskifte. De kan udmærket leve af andre tørkostmærker brug da madpakken til at gi maven en glidende overgang til nyt foder. Vådfoder bruger jeg også til de voksne. For at få vand nok i dem om sommeren især. Killingerne får ikke vådfoder her så det bør ikke introduseres de første par uger i deres nye hjem.
 
 
Kost forslag til voksne katte og til killinger (givet i små mængder).

Daggamle kyllinger (døde). I alle æg er der en blomme, som absorberes af kyllingen gennem et hul i bugen, lige inden den kommer ud af ægget. Det er denne blomme som gør kyllinger til et så glimrende fødeemne. Resten af kyllingen giver maven noget at arbejde med. Killinger helt ned til 4 uger klarer uden problemer at spise disse daggamle kyllinger. De købes hos rugerier, som også sælger levende kyllinger. Tildeles efter ædelyst eller som godbidder. Min kastrat og min han foretrækker kyllinger frem for anden mad. Sandra bad om kylling hver gang hun så mig da hun var gravid sommeren 2006. Hun spiste uden at kny 4 af gangen da hun have født. De små (7 stk) var rolige og voksede alle normalt. Til daglig får alle kattene 2 stk hver en gang i døgnet. Men de spiste gerne flere hvis de fik lov. I naturen ville de jo f.eks. kunne leve af fasankyllinger.

Når mine især ungkatte og killinger får kyllinger at spise, giver de sig ofte til at lege med dem først. Derved får de afløb for deres jagtinstinkt og de vil lave færre ”ulykker”.



Oksekød. Oksekød er dyrt, men skal familien have bøf, kan der vel falde en lille klat af til mis. Det er en god proteinkilde, og de fleste katte spiser det med glæde.


Alle former for løg, også hvidløg, er giftige for katte - det kan give Heinz Body amæmi = blodmangel

Svinekød. Svinekød bør aldrig serveres råt, men kogt eller stegt, idet det kan indeholde en virus der giver falsk hundegalskab, pseudobies. Virusset ødelægges ved opvarmning over 60 grader. Sygdommen er heldigvis meget sjælden, men skulle din kat blive smittet med dette virus kan den ikke behandles.



Lever. Lever er meget rig på A-vitamin og bør kun gives en gang om ugen. 50g lever dækker kattens behov for A-vitamin. Det hakkes, findeles og blandes evt. med anden foder.



Anden indmad. Indmad er udmærket foder. Kog det og giv det i mindre portioner. Evt. som supplement til tørkost.



Fjerkræ. Fjerkræ er ligesom de døde kyllinger let fordøjeligt og indeholder i forhold til andet kød et ikke ringe kvantum A-vitamin.



Fisk. Fisk af enhver art er udmærket foder. Kattene elsker det. Husk at koge den først. Derved dræbes bakterier og indvoldsorm af forskellig slags i fisken.



Syrnede mælkeprodukter. Creame Fraise, Ymer, A 38 m.m. kan de fleste katte lide. Disse produkter er ligesom hos mennesker glimrende fødeemner når katten/killingen har fået diare.



Mælk. Katte mangler det enzym, som nedbryder laktosen i mælk og kan derfor ikke udnytte næringsstofferne i mælken. De tager ikke skade af at få mælk, men skal også have frisk vand til rådighed.



Fløde. Fløde kan nedbrydes. Blandes det med rå æggeblomme, har du en nærende kost til din diegivende hun, dine killinger især når de 3-4 uger gamle skal i gang med at spise selv og til den sløje eller syge kat, som skal have noget særligt lækkert for overhovedet at ville spise.



Æg. Blommen er koncentreret næring, ideel mad i sygdoms-, graviditets- og amme-perioder. (i døde daggamle kyllinger er der en hel æggeblomme i hver kylling). Det giver en fantastisk flot pels. Katte bør ikke have rå æggehvide, da det nedbryder B-vitamin. Kog det eller giv det som røræg.



Ost. Ost er rig på kalk og fosfor.



Rester fra aftensbordet. Et glimrende supplement til tørkost.


Skal du være væk i flere dage lad da naboen eller andre du har tillid til passe mis. Du kan også vælge at sende katten i pension (selvfølgelig ikke din hun med killinger).

Jeg syntes det er vigtigt at variere maden, både dåsemad og tør-kost, men også ved at give kogt kød, hjerte, lever, nyre, æg, ost og kogt fisk og daggamle kyllinger (døde altså som suplement). Vær opmærksom på at katte ikke kan tåle lever i større mængder og kun en gang om ugen. Det tørfoder, som du køber til din hund, bliver katte syge af at spise. Den mangler taurin som katte ikke selv kan danne og må have tilført via foderet. Taurin-mangel giver sygdomme bl.a. i øjet og hjertet .Foderet bør også indeholde carnitin. Carnitin-mangel kan føre til ophobning af fedt i kroppen, leversvigt, forstørret milt og dannelsen af krystaller i bugspytkirtlen. Når kattene spiser græs er det for at få folinsyre, som de heller ikke kan danne selv. Det bruges specielt til opbygningen af nervesystemet. En for høj magnesiummængde i foderet giver sygdomme i urinvejene.
PELSEN:
Pelsen klarer de fleste selv. MEN for at blive fortrolige med deres ejer og for at kunne acceptere at blive børste m.m. hvis/når det er nødvendigt er det en god ide at rede den en til 2 gange om ugen(eller oftere). Brug kam eller børste som er lavet af et materiale som ikke bliver statisk elektrisk. Den norske Skovkat fæller ret koncentreret om foråret.
Når I kæler med den åben da munden forsigtigt på den og kik også ørene efter. Det skal ikke gøres hver gang men jævnligt. Det bliver så ikke noget farligt så den ikke går i panik den dag det er nødvendigt.


Kløerne klippes efter behov. Der klippes kun et par millimeter af spidsen. Dog kun på forbenene. En udekat vil normalt ikke ha brug for at få klippet klør. Gør I det vær da opmærksom på at killingen/katten ikke kan klatre heller ikke på klatrestativet lige bagefter.

Vask kun lille mis hvis der er spildt ketchup eller lignende ud over den. Brug babyshampoo eller shampoo til langhårskatte.

Ormekur gives i samråd med dyrlægen efter behov.

Forebyggende loppekur kan gives så snart der bemærkes et loppeangreb. HUSK brug kun midler beregnet til katte.
Forsikring:
Jeg har aldrig haft forsikret mine katte. Dels har de været for gamle så de ikke kunne blive forsikret dels har det været for dyrt. Jeg har dog altid haft et større beløb i baghånden skulle et akut kejsersnit eller andet blive nødvendigt.
I dag ser det i midlertid ud til at de tilbud de forskellige selvskaber tilbyder er ok i hvert fald når vi snakker om 12 + ugers killinger. Undersøg det selv på nettet og find det selvskab som tiltaler dig og orienter mig om at du har valgt at forsikre killingen hvis det sker inden den flytter.
 
 
Krista Nielsen | Pilekrogen 20, Håstrup, 5600 Fåborg - Denmark | Tlf.: 61139377 | babettesnorskeskovkat@yahoo.com